Ædegilder med mere

ÆDEGILDER MED MERE

 

3.11.18: STORT JULEGILDE HOS ASKE

VEJNING: Rejsekongen: 70,2. Svadakongen: 90,9. Partykongen: 105,6. The Vodka King: 100,8. Guldfissen: 83,4. Bitten: 137,8. Sovetrynen: 95,5. Dolk Fisker: -. Aspiranten: 81,6. PipsHans: Vægten nægtede at veje manden. Klejnen: -.

SELVE GILDET: Se under Nyheder

 

27.9.18-29.9.18: REJSEN TIL MÜNCHEN

 

16.6.18: SOMMER, SOL OG FODBOLD

Sommerarrangementet 16. juni arrangeret af Dolketinget havde som oprindelig plan overskriften 'En hyldest til Linie C'. Den måtte dog opgives, da toglinie C slet ikke kørte, men var erstattet af togbusser. I stedet blev det til en festlig omgang fodboldgolf på Kildedal Event, togbustur til Ølstykke Station, grillfest med kolde, kolde øl i Formandens have i Birkemosen i Ølstykke sammen med en flok yngre herrer, tovtrækning - resultatet skal ikke uddybes her - VM-fodbold Danmark-Peru og efterfølgende drikkelag i Hulen. Altsammen garneret med godt humør og fornemt sommervejr.

 

 

17.3.18: MUSIKALSK FORÅRSGILDE MED REJSEKONGEN SOM VÆRT

Med Rejsekongen som en sikker vært fandt forårsgildet 2018 sted på Frederiksberg.

VEJNING: Rejsekongen: 68,4. Dolk Kim: 93,1. Partykongen: 103,1. The Vodka King: 101,3. Hajen: - . Bitten: - . Sovetrynen: 94,8. Dolk Fisker: 105,8. Aspiranten: - . PipsHans: 150,6. Ewald: 86,2.

 

3.2.18: NYTÅRSKUR PÅ NØRREBRO

Årets nytårskur fandt sted på en lørdag og på Nørrebro, med deltagelse af otte ædedolke. Programmet for året blev fremlagt muntert og sobert af GS Fisker på Café Blågårds Apotek, og derfra gik turen til Kølsters Tolv Haner. Der blev besøgt en stribe prægtige etablissementer de følgende timer, herunder Klovnen, et vietnamesisk restaurant og - igen, igen - Spunk Bar. For de dolke, der var med til det sidste, blev det både farverigt og sort - og måske også lidt tåget.

 

22.12.17: GEMYTLIG GO JUL ØL

Go Jul Øl 2017 fandt sted på vores allesammens George i Roskilde, og det blev både muntert og gemytligt. Der blev ønsket god jul på skyllende vis, som det sig hør og bør, og nogle omgange ud i det ædle raflespil 'Løgn' blev det også til.

 

4.11.17: FREMRAGENDE JULEGILDE MED EWALD SOM VÆRT

VEJNING: Rejsekongen: 68,0. Dolk Kim: 92,6. Partykongen: 104,0. The Vodka King: 99,9. Hajen: 86,0. Bitten: 130,1. Sovetrynen: 96,2. Dolk Fisker: 103,6. Aspiranten: 84,7. Otto Otto: 159,7 (NY REKORD!!!). Ewald: 82,2.

 

26.-27.8.17: EN SMUK JUBILÆUMSTUR TIL AARHUS

26.-27. august tog seks dolke på 30 års jubilæumstur til Aarhus - udsat et år på grund af sidste års rejse til Hamburg. Det blev en smuk, smuk tur, der på alle måder var mægtig og herlig. Selvom vi ikke rigtig følte, at vi på noget tidspunkt sådan rigtigt fandt festugen, havde vi vores egen fest helt fra start med drikkevarer og quiz i bussen, og så fortsatte det ellers slag i slag ud i det lystige aarhusianske natteliv. Shots, hukommelsestab, tummelumskhed, snorken, sejlads (på flere måder) og halløj i bussen er blot nogle få af mange kodeord. Festligt var det sgu, i hvert fald! Og så fik klubben sit eget bette - og meget sultne - kæledyr i form af PipsHans.

 

17.6.17: EN HYGGELIG SOMMERFEST

Dolketingets sommerarrangement i København 17. juni havde deltagelse af 10 dolke, og det blev en hyggelig og sjov dag, der omfattede spændende værtshuse, petanque-turnering i Kongens Have med Hajen som vinder, spisning på Flammen, show på Comedy Zoo og afslutningsvis visit på blandt andet gode gamle Spunk Bar, hvor tørsten i den grad blev slukket. Under petanque-dysten var der shots til taberne og Sort Guld til vinderne, og den samlede vinder modtog en flot gave fra Gislinge Bryghus.

 

25.3.17: FORÅRSGILDE MED STORE HAKKEBØFFER

VEJNING: Rejsekongen: 67,3. Dolk Kim: 88,3. Partykongen: 100,1. The Vodka King: 98,0. Hajen: -. Bitten: 121,8. Sovetrynen: 91,8. Dolk Fisker: 98,6. Aspiranten: 80,9. Otto Otto: 145,0. Ewald: 79,4.

SELVE GILDET: Forårsgildet hos Bitten bød på værtens særligt fremstillede, meget store og velsmagende hakkebøffer, ledsaget af fortrinligt tilbehør og godt med drikkelse. Vejningen var helt speciel, som følge af den tummelumske vægt. Der var opvarmning på Bryggerkælderen, men stedet var lukket, da dolkene vendte tilbage - de sidste drog derfor til Stenløse og et muntert slag billard.

 

27.1.17: NYTÅRSKUR PÅ AMAGER OG I NYHAVN

Årets nytårskur startede på Halifax på Amager og flyttede sig derefter forskellige steder hen i byen, blandt andet i Nyhavn. Nytårskuren kom på flere måder til at skrive dolke-historie.

 

16.12.16: GO JUL ØL I ROSKILDE

Go Jul Øl fandt sted i Roskilde med deltagelse af BM Otto Otto, Svadakongen, Partykongen, Rejsekongen, Hajen og Aspiranten. Der var fyldt op på Wieds, så festlighederne rullede rundt på andre lokale værtshuse, med fornem afslutning på George. Gemytligheden kom i den grad i højsædet, så snart diverse mail-skudvekslinger var bearbejdet til bunds - altsammen godt hjulpet på vej af kander, skummende ølkrus og Rejsekongens lystige fødselsdags-historier.

 

5.11.16: FESTLIGT JULEGILDE - NU MED SMØLFE-STEMMER

VEJNING: Rejsekongen: 68,9. Svadakongen: 94,2. Partykongen: 101,9. Drukmåsen: 106,7. Askepot: -. Hajen: 88,0. Bitten: 131,3. Sovetrynen: 97,1. Snothvalpen: 101,7. Aspiranten: 83,2. Otto Otto: 151,9 (rekord). Klejnen: 82,0.

SELVE GILDET: Julegildet hos Aspiranten blev særdeles lystigt og hyggeligt. Maden var i top i form af retter, der hører sig en god gammeldags julefrokost til, såsom sild, tarteletter, fiskefiletter, frikadeller og mørbrad med bløde løg. Dertil var der godt med snaps og øl, og der blev gået flittigt til sagerne. Som dessert havde Aspiranten sørget for ris a la mande med præmie til den heldige finder af mandlen, og det blev ingen ringere end den nye formand Drukmås. Aspiranten havde også sørget for et særdeles festligt indslag i form af helium, der blev pumpet ind i balloner og så indtaget af dolkene, så alle lød som smølfer. Ved gildet holdt Otto Otto sin formandstale nummer tre i træk, mens GS Partykongen oplæste en rørende beretning om rejsen til Hamburg. En flok dolke endte festen på en beværtning i Stenløse.

 

15.9.16-18.9.16: FANTASTISK TUR TIL HAMBURG

Ædedolkenes Klubs rejse til Hamburg fra 15.-18. september 2016 blev fantastisk, sjov og fuld af dolke-oplevelser. Hele klubben - 12 dolke - tog afsted med tog fra København, og der var ikke kørt mange kilometer, før Rejseudvalget udleverede en goodiebag, der blandt andet rummede en særlig dolke-trøje med alle rejsemål gennem tiden indtil nu trykt på ryggen. På en bølge af højt humør og fest indtog dolkene Hamburg, og det blev til en stor, stor første aften på et sted med livemusik, sang og dans til den lyse morgen. De kommende dage var også fulde af sjov og dolke-hygge - læs mere andre steder på hjemmesiden og på dolkemailen.

 

18.6.16: SOMMERUDFLUGT TIL ORØ OG HOLBÆK

Den allerførste udgave af Dolketingets Sommerudflugt - til erstatning for det tidligere sommergilde - fandt sted 18. juni, og det hemmelighedsfulde Dolketing overraskede efter starten på Bodega George i Roskilde med en togtur til Holbæk og en sejltur til Orø, idet der på havnen i Holbæk blev præsenteret en 30 års jubilæumsøl med unik etiket, brygget af Johnnys Humle og Det Lille Ølleri med åndelig støtte fra Gislinge Bryghus. Et lystigt ophold på Orø og Orø Kro blev fulgt op af en sjov aften i Holbæk.

 

16.4.16: FORÅRSGILDE MED DRUKMÅSEN SOM VÆRT

VEJNING: Rejsekongen: 68,2. Svadakongen: 93,1. Partykongen: 98,7. Drukmåsen: 105,2. Askepot: 98,8. Hajen: 85,5 . Bitten: - . Sovetrynen: 95,4. Snothvalpen: 102,1. Aspiranten: 82,3. Otto Otto: 148,6. Klejnen: 84,0.

SELVE GILDET: Ædegildet 16. april med Drukmåsen som vært og Rejsekongen som husvært blev en stærk oplevelse. Med kun Bitten som fraværende - af gode grunde - indtog dolkene en rundhåndet krydret chili con carne, hvor der tilmed var mulighed for at vederkvæge ganen med tilsætning af ekstra stærke supplementer. Det var mægtigt og humøret var højt, mens drikkehornet gik rundt, ledsaget blandt andet af tequila. Der var også fornuftige øl til maden, og Formandens hjemmebryg fra hans eget bryghus i Gislinge var en udmærket ekstra oplevelse for drøblen. Til isen blev der serveret brændende chili-kugler, som en del troede var uskyldige chokoladekugler. Lystigt og musikalsk blev det, inden beruselsens tummelumske tusmørke sænkede sig over klubben. Ved gildet blev Hajen optaget i "Guldklubben", bestående af dolke udstyret med guld-badge for at have været medlem af Ædedolkenes Klub i 25 år. Sovetrynen overrakte en gave til klubben i anledning af klubbens 30 års jubilæum i år: Et komplet dartspil. Og så blev det klart, at når den forsamlede klub drager til Hamburg 15.-18. september kommer det til at foregå med tog, tur-retur.

 

12.2.16: NYTÅRSKUR MED HOT BUNS OG VODKA-TÅRN

Årets nytårskur blev en festlig og fornøjelig én af slagsen. Løjerne startede på hyggelige Nyhavn 17, hvor Dolketinget præsenterede årets program. Programmet var at finde i en dolke-kalender med herlige dolke-billeder, og i kalenderen kunne man også finde dolkenes fødselsdage. Fra Nyhavn 17 gik turen til nærliggende Hot Buns, hvor den stod på burgere og tre liters øltårne. Her tog Formanden et smukt initiativ: Han bestilte en flaske vodka og hældte den sammen med cola i et tomt øl-tårn, og således kunne der aftappes drinks, idet der naturligvis var sørget for ekstra cola og isterninger. Festen fortsatte på lystig vis på værtshuset Andys, hvor der kom shots på bordet og blev talt norsk med gæster fra den kant af verden. Til sidst var der kun Hajen og Partykongen tilbage - men da var det også blevet rigtig meget nat.

 

18.12.15: GO JUL ØL MED REKORDDELTAGELSE

Go Jul Øl-arrangementet 18. december 2015 i Roskilde blev festligt og særdeles velbesøgt: Rekordmange dolke deltog, nemlig 11, heraf var 10 med til spisningen på Restaurant Ilden, hvor der blev gået flittigt til grillbuffeten. Det hele startede på Klosterkælderen, fortsatte på Ilden og nåede også omkring Gustav Wied og George. Undervejs blev præmierne i Generalsekretærens Julekonkurrence overrakt, idet Snothvalpen modtog en serie af øl til de glade juledage.

 

14.11.15: JULEGILDE HOS SNOTHVALPEN

VEJNING: Rejsekongen: 68,1. Svadakongen: 94,0. Partykongen: 103,4. Drukmåsen: 103,6. Askepot: 96,5. Hajen: 86,3 . Bitten: 136,4. Sovetrynen: 95,9. Snothvalpen: 102,7. Aspiranten: 81,0. Otto Otto: 150,2. Klejnen: 81,4.

SELVE GILDET: Ædedolkenes Klubs julegilde 14. november hos Snothvalpen i Roskilde bliver en mægtig fest. Den nytænkende vært byder på en kulinarisk nyfortolkning af julen med flere anderledes, men også spændende islæt. Øl og snaps mangler på ingen måde, og humøret er flot højt hos alle - om man så har deltaget i opvarmningen på Klosterkælderen og altid farverige George eller ej. Alle byder under gildet ind med gode indspark og udfald, og det gør det hele yderst gemytligt. GF og afsløring af næste rejsemål står også på programmet, inden festen slutter i byen.

 

25.9.15: OKTOBERFEST PÅ FEMØREN

Dolketingets arrangement med deltagelse i Københavns Oktoberfest på Femøren blev særdeles vellykket og lystigt. Der blev sunget og danset og drukket, så fletningerne strittede, og traditionen tro endte det hele en anelse tummelumsk.

 

19.6.15: SOMMERGILDE HOS SVADAKONGEN

VEJNING: Rejsekongen: 69,1. Svadakongen: 89,8. Partykongen: 98,4. Drukmåsen: 110,3. Askepot: 99,9. Hajen: 90,1 . Bitten: 132,2. Sovetrynen: 97,5. Hvalpen: 105,6. Aspiranten: 79,7. Kim Kim: 149,9. Klejnen: 81,7.

SELVE GILDET: Festligt sommergilde med 80'erne som tema. Der var raclette, 80'er musik, bordfodbold, kande og langhårede parykker - for nu bare at nævne nogle få af indslagene ved et gilde, der også omfattede en quiz, der blev glemt, og en formandstale, der ikke blev holdt, for slet ikke at tale om en vægt, der ikke kunne bruges, hvorfor der måtte hentes en ny "ude i byen". Med utroligt sjovt var det, ikke mindst for den flok, der tog på Bryggerkælderen, hvor der var øretæver i luften.

 

30.5.15: HULEFEST I BIRKEMOSEN

Hurlumhej i og omkring Hulen med sjusser, øl, bordishockey, pizzaer, svensk pølseret og dolke-quizzerier.

 

28.3.15: FORÅRSGILDE HOS SOVETRYNEN

VEJNING: Rejsekongen: 67,6. Svadakongen: - . Partykongen: 98,8. Drukmåsen: 107,7. Askepot: 99,2. Hajen: - . Bitten: 134,7. Sovetrynen: 92,4. Hvalpen: 105,7. Aspiranten: 79,4. Kim Kim: 146,1. Klejnen: 81,1.

Det Vilde Gilde levede op til sit navn, da Sovetrynen 28. marts var værts for forårsgildet. Der var brølende kronhjorte på forsiden af dolkenes nationalsang, der var vilde dyr på gulvet og bueskydningspile hist og pist, der var en kæmpestor ugle, der kiggede med fra en vindueskarm, og man skulle finde sin plads ved bordet ved at skyde med dartpile efter billeder af vildt. Og så var hovedretten rådyrkølle med waldorfsalat og hvide kartofler, omgivet af en forret med tun og en tiramisu til dessert. De våde varer var øl og sprut og irsk kaffe, ligesom der kom rødvin på bordet til hovedretten. Natmad blev det også til for de mest hårdføre, og ikke mindst blev der spillet frisbee-golf til den store guldmedalje, hvor Kim Kim vandt suverænt. Ved gildet fik Bitten sit 10 års badge.

 

6.2.15: NYTÅRSKUR MED START PÅ SORGENFRI

Ædedolkenes Klubs nytårskur 2015 blev en hyggelig og munter en af slagsen. Det hele startede på gemytlige Café Sorgenfri, hvor FM, GS, Svadakongen, Rejsekongen, Aspiranten, Sovetrynen og Partykongen indtog såvel platter og smørrebrød som øl og snaps. Efter forelæggelsen af årets program tumlede dolkene lystigt opstemte ud i nattelivet, hvor det blev til et vådt besøg på Galatheakroen. Herefter begyndte det at tynde ud i rækkerne, og til slut befandt Sovetrynen og Partykongen sig i finalen på et sted, der ifølge Sovetrynen var kendt for at være stamsted for hviderussere, men som var ekstremt overbefolket af japanere - hvilket på ingen måde gjorde stedet mindre sjovt. De to finalister rundede af med adskillige menuer på en burgerbar, inden de blev væk fra hinanden.

 

28.11.14: D-DAG I KØBENHAVN

Dagen startede hos Rejsekongen og blev en lystig rundtur i nærområdet, pakket ind i quiz og skattejagt.

 

1.11.14: JULEGILDE HOS HAJEN

VEJNING: Rejsekongen: 68,5. Svadakongen: 91,2. Partykongen: 97,3. Drukmåsen: 106,0. The Vodka King: 96,6. Hajen: 87,0. JR: 136,1. Sovetrynen: 94,3. Hvalpen: 103,5. Aspiranten: -. Kim Kim: 144,6. Klejnen: 77,8.

SELVE GILDET: Dolke-årets sidste ædegilde havde Sverige som tema, og hovedvært Hajens hus var svøbt i blåt og gult. Temaet var gennemført i mad, drikke, udsmykning, musik og underholdning, og det blev jättebra, som de siger. Der manglede sågar heller ikke gyldne sko på det meste af Dolketinget. En virkelig god fest blev det - efter en diskussionslysten GF - og det hele endte på Sommerlyst med billard og kander.

 

17. OKTOBER 2014: BELGISK ØLSMAGNING PÅ KARETEN

På kanten af Amager, helt præcist i Hollænderdybet, var seks dolke til en spændende belgisk ølsmagning på Kareten - med ølforedrag, quiz og tre retter mad. Det blev festligt, folkeligt og fornøjeligt, og Sovetrynen triumferede ved at sikre sig trediepræmien: En whiskykande, der nu bor i Hulen. Det blev også til besøg på hyggelige Jaguaren.

 

25.-28. SEPTEMBER 2014: REJSEN TIL BUDAPEST

En fantastisk tur med ni deltagende dolke, der slog sig løs på festlig vis i det ungarnske. Rejseudvalget med Hajen og JR havde sørget for en perfekt ramme om lystighederne - og for fede overraskelser. Humøret var i top, og det blev både mægtigt, endnu mere mægtigt og mere mægtigt endnu, tilsat masser af små og store guldkorn på højt niveau.

 

23.8.14: GRISEFEST I SØSUM

Efter en start, der for visse dolkes vedkommende fandt sted hos SK, mødtes de otte deltagende dolke på Stenløse Station - på cykel! Derefter blev der cyklet til Pers Griseri i Søsum, hvor der blev indtaget velsmagende kød fra griseriet. Tilbage i Stenløse gik dolkene til vodkaen og andet godt på den lokale pub. Afslutningen blev særdeles tåget og cyklerne endte med at være til mere besvær end hjælp...

 

21.6.14: SOMMERGILDE HOS KIM KIM

VEJNING: Rejsekongen: 68,2. Svadakongen: 92,7. Partykongen: 102,8. Drukmåsen: -. The Vodka King: 98,0. Hajen: 84,1. JR: 138,9. Sovetrynen: 94,3. Hvalpen: 107,0. Aspiranten: 76,4. Kim Kim: 141,4. Klejnen: 82,9.

SELVE GILDET: Sommerfesten hos Kim Kim i Gislinge havde Irland som tema, og det var gennemført både når det gælder udsmykning, musik, selvklæbende navneskilte og mad. Sidstnævnte - altså maden - var særdeles velsmagende grillet lam med godt tilbehør, og den var værd at vente på: At forskellige årsager kom den lettere forsinket på bordet. Gildet omfattede også optagelse af Klejnen, bytur i Gislinge og overnatning i telt i Kim Kims have. Et vellykket sommergilde med høj cigarføring.

 

10.5.14: FOÅRSUDFLUGT I KØBENHAVN. Trods en tsunami af afbud og en Formand, der i sidste øjeblik måtte indse, at han blev nødt til at blive hjemme på grund af sygdom, blev Forårsudflugten 10. maj en formidabel oplevelse for de fire deltagere: BM, GS, SK og RK. Det hele begyndte på en bænk i Nyhavn, hvor dolkene - inspireret af temaet "Stærke Sager" - smagte på en Chili Klaus Ghost, 9,2 pct. fra Midtfyens Bryhus. Opflammet af denne spændende drik - og andre små "shots" - og ledsaget af kølige Gyldne Damer drog selskabet på besøg blandt andet på Christiania.

 

11.4.14: D-DAG I HULEN I ØLSTYKKE. Premieren på det helt nye tiltag D-Dag blev særdeles vellykket. Der var pølser på grillen, påskebryg (som blev bedømt) i glassene og gode, gamle skiver på grammafonen. GS holdt tale, og i den forbindelse fik prøvedolk Klejnen overrakt den nye prøvedolke-trøje. Og så blev D-Dag Sangen afsunget. Syv dolke deltog.

29.3.14: FORÅRSGILDE HOS PARTYKONGEN

VEJNING: Rejsekongen: 70,4 kg., Svadakongen: 91,1 kg., Partykongen: 98,7 kg., Drukmåsen: 104,8 kg., The Vodka King: -, Hajen: 86,1 kg., JR: 137,7 kg., Sovetrynen: 94,6 kg., Hvalpen: 106,4 kg., Aspiranten: 75,2 kg., Kim Kim: 143,3 kg., Klejnen: -.

SELVE GILDET: Forårsædegildet 29. marts 2014 hos Michael havde Oktoberfest som tema, og det blev et mægtigt, mægtigt gilde med alt hvad der hører til en Oktoberfest - lige fra den helt rigtige musik til øl i stride strømme fra 5 liters tønder og X-large snitzler, der reelt bestod af en flækket, udbanket og paneret svinemørbrad til hver dolk - garneret med brasede kartofler, ærter og sovs. Menuen bød også på friskbagte saltkringler fra Formandens hånd og hjemmelavede Apfelstrudel fremstillet af Michael. Oven i hatten var der Thomas' hjemmelavede Oktoberfest-bænke til at danse og synge på, masser af Oktoberfest-udsmykning og ikke mindst dolke i festlige og fantasifulde Oktoberfest-udklædninger. Heidier var der ikke så mange af, men ellers var gildet særdeles vellykket.

14.2.14: NYTÅRSKUR I KØBENHAVN

Jernbanecaféen, Axelborg Bodega og Spunk var tre centrale bekendtskaber, da en fremragende udgave af Nytårskuren fandt sted 14. februar i København. Øl, stegt flæsk med persillesovs og sprut var andre fremtrædende elementer. Dolkene var i topform, stemningen var god og dolkene tog positivt imod Dolketingets program for året.

20.12.13: GO' JUL ØL I ROSKILDE

Årets Go' Jul Øl bliver et mægtigt et af slagsen på Et Godt Sted, nemlig Gustav Wied i Roskilde. Stemningen er i top, der bliver drukket tæt i de gemytlige lokaliteter og der er masser af dolke-halløj, som vor Mor lavede det. Det hele slutter som det sig hør og bør på George ved stationen.

16.11.13: JULEGILDE HOS REJSEKONGEN

VEJNING: Rejsekongen: 69,7 kg., Svadakongen: 89,8 kg., Partykongen: 98,3 kg., Drukmåsen: 103,0 kg., The Vodka King: 94,0 kg., Hajen: 86,9 kg., JR: 129,4 kg., Sovetrynen: 90,0 kg., Hvalpen: 106,8 kg., Aspiranten: 75,8 kg., Kim Kim: 139,9 kg., Ewald: 82,2 kg.

SELVE GILDET: Værten Rejsekongen assisteret af Drukmåsen og The Vodka King diskede op med en mægtig julemenu. Dolkene mødtes efter forskellige opvarmningsøvelser, og derefter blev der gået til kødet med tilbehør som kun dolke kan gøre det. Øl og snaps manglede ikke, og det gjorde drikkehornet heller ikke! Særdeles vellykket blev alt det kulinariske, og det var måske alt den tunge mad, der fik prøvedolken til at søge i enerum for at ligge vandret i en periode. Manden kom dog på benene igen. Der blev sunget og danset mere eller mindre påklædt, inden den småtågede afslutning, der blev mere tåget for visse dolke end for andre. Der går bl.a. rygter om, at den nykårede formand, Kim Kim, for en gang skyld blev beruset.

24.8.13: KLUBBENS FØDSELSDAG

Ædedolkenes Klub fejrede sin fødselsdag i Birkemosen i Ølstykke med et arrangement udtænkt og tilrettelagt af Dolketinget i samarbejde med værten, PartyKongen. Det blev en mægtig fest, hvor der var mad og drikke, så det forslog, der var konkurrencer med nye påfund, og så blev Hulen tildelt klubbens mærke Et Godt Sted. Meget mere om arrangementet under Nyheder.

9.8.13: BESØG HOS ØL&KØD

En munter og mægtig aften med masser af kød og halløj, hvor seks dolke festede sammen med tre medlemmer af Ølklubben.

15.6.13: VÆRT: JR

VEJNING: Elegantieren: 70,6 kg., Gnavpot: 90,1 kg., Tissetrolden: 93,3 kg., Drukmåsen: 104,4 kg., The Vodka King: 92,3 kg., Hajen: 80,9 kg., JR: 131,1 kg., Fontænen: 92,4 kg., Hvalpen: 104,8 kg., Aspiranten: 76,4 kg., Kim Kim: 129,2.

SELVE GILDET: Årets sommergilde hos Formand JR blev et pragtfuldt ét af slagsen, med højt humør fra start til slut. Værtens 80'er-tema gik rent ind hos dolkene, der forlystede sig med rejsecocktail, glaseret skinke, oksefilet, bananasplit og bowler i stærke farver. Der manglede ikke noget undervejs i gildet - det skulle da lige være værten selv, der måtte gå til køjs i nogle timer. Hold da fest hvor blev der sunget og danset - både med og uden gamle og nye dolketrøjer på - og du godeste hvor glassene blev tømt, ikke mindst BM's, da han afgjorde sommerkonkurrencen med et monstersug! De sidste dolke, nemlig Kim Kim og TT, gik først hjem efter et stort morgenbord søndag.

13.4.13: VÆRT: THE VODKA KING

VEJNING: Elegantieren: 72,3 kg., Gnavpot: 90,0 kg., Tissetrolden: 94,6 kg., Drukmåsen: -, The Vodka King: 92,8 kg., Hajen: 84,5 kg., JR: 135,1 kg., Fontænen: 94,4 kg., Hvalpen: -, Aspiranten: 80,3 kg., Kim Kim: 134,9.

SELVE GILDET: Et fint ædegilde af slagsen med lækkerier på tallerkenen og i glassene. Dolkene nåede flere værtshuse inden selve gildet, og på Humlehaven diskede værten op med godt kød, masser af kartofler og RIGELIGE mængder af bernaisesauce - sådan! Tilmed havde Aspirant GS medbragt velsmagende hjemmebryg i en tønde. Hajen præsenterede på Rejseudvalgets vegne det rejsemål, udvalget var nået frem til at foreslå - præcis et sekund før Hajen skulle udtale navnet på rejsemålet, brød stolen sammen under Fontænen og blev forvandlet til pindebrænde! Kim Kim skabte senere historie ved - på Harrestrup Kro - at moone som den første nogensinde i Ædedolkenes Klubs historie - se billedet under 'Fraklip'. De mest hårdhudede dolke fortsatte i byen, mens nogle få 'svagpissere' vendte næsen hjemad allerede fra Harrestrup Kro. Men mægtigt som altid - det var det sgu!

22.2.13: SJOV KUR I FUN CITY

Årets nytårskur 22. februar blev en særdeles gemytlig én af slagsen. Dolketinget havde valgt, at kuren skulle henlægges til Fun City Sport i Herlev, og det viste sig at være et godt valg: Der blev spillet mini-golf på et stort og fantasifuldt udformet anlæg (for de fleste dolkes vekommende), mens øllet flød, og bagefter kom maden på bordet. Bøfferne var gode, mens der var lidt mere blandede meldinger om burgerne. Til Hvalpen var der et mini-kødben, medbragt af GS. Efter maden gik turen Bodega 100, hvor der blev gået godt til de våde varer, og hvor Sportsdolken fik nyt øgenavn - Hajen - for sin forkærlighed for billardspillet. Deltagerne i finalen var FM, Hajen, Fontænen og Tissetrolden.

21.12.12: GOD JUL ØL I ROSKILDE

God Jul Øl-arrangementet 21. december på Gustav Wied i Roskilde fik deltagelse af otte dolke, og det blev en munter og hyggelig aften i selskab med godt øl. Ikke alle dolke var på toppen og kunne drikke som normalt, men gemytligheden fejlede ikke noget. I beværtningens kælder blev hyggen udbygget med snak med nabobordet. Der var også tid til forsoning mellem BM Kim og ex-BM Fisker - og til at konstatere, at klubbens 'Et Godt Sted'-mærke ingen steder var at finde.

10.11.12: VÆRT: TEDDY

VEJNING: Børge: 70,8 kg., Kim: 91,1 kg., Michael: 97,4 kg., Teddy: 104,6 kg., Aske: 93,7 kg., Thomas: 84,7 kg., JR: 129,6 kg., Nikolaj: 91,8 kg., Fisker: Ikke tilstede, noteret for vægten for et år siden: 108,0 kg., Aspiranten: 76,7 kg., Kim Kim: 143,0 kg.

SELVE GILDET: Smukt udført julefrokost af vært Teddy - der var gode sager på tallerkener og i glas. Inden årets GF blev der valgt helt nyt Dolketing efter en vejning, der var en thriller værdig, og JR, Aspiranten og Kim kunne kåres til nye tingsmedlemmer. FM talte og fik bl.a. rundet arrangementet 8. oktober og julekonkonkurrencen af, ligesom han uddelte voksenbleer (!), og så blev der ellers danset til den store guldmedalje - både med og uden usynlige heste. Det færøske drikkehorn gik sin sejrsgang under gildet, hvor det muntre skåle-råb: "Goa Olausuka" gjaldede i mange varianter. En herlig og festlig julefrost blev det, hvor nogle blev hurtigere søvninge end andre, og hvor finalen på Pub 37 i Ølstykke bestod af FM, Kim og Nikolaj.

8.10.12: KLUBBENS 26 ÅRS FØDSELSDAG/DOLKETINGETS SURPRISE

En mægtig dag med pubcrawl, konkurrencer og hurlumhej i København, hvor der også blev tid til at uddele 'Et Godt Sted'-mærket til Café Osborne. Der kan læses meget mere om dagen under NYHEDER

25.8.12: JR's FØDSELSDAGSFEST

En fantastisk fest, hvor JR og konen fyldte rundt og hvor JR ikke alene havde sørget for ALT hvad hjertet kan begære til glassene, men også gentog sit store 'Et helt svin på grillen-nummer', denne gang bare endnu flottere. Dolkene - heraf nogle i klubtrøjer (som værten) - satte sit smukke præg på arrangementet. Ikke mindst var det et herligt øjeblik, da JR og konen efter en tale af Formanden åbnede klubbens gave. Tak for en prægtig fest, må man bare udbryde med et ømt brøl!

16.6.12: VÆRT: ASPIRANTEN

VEJNING: Børge: 71,9 kg., Kim: 90,4 kg., Michael: 93,3 kg., Teddy: 105,2 kg., Aske: 93,3 kg., Thomas: 86,1 kg., JR: 128,2 kg., Nikolaj: 92,1 kg., Fisker: 105,1 kg., Aspiranten: 74,4 kg., Kim Kim: 144,4 kg.

SELVE GILDET: Dolk Aspiranten debuterede som vært for et ædegilde, og det blev et særdeles vellykket et af slagsen. Der var fint styr på mad og drikke - begge dele var der tilfredsstillende rigeligt af. GS Børge og FM Michael holdt taler om hhv. Aberdeen-turen i sin helhed og 'Kuffert-gate', der var et højteknologisk indslag fra BM Fisker om klubbens økonomiske forhold, Kim Kim var til optagelsesprøve, og så var såvel dolkenes appetit og tørst som deres festhumør i top, så gildet blev en klar succes. Dagens topløse overraskelse, fællessangen og fællesdansen og de mange både skarpe og tummelumske indslag fra dolkene undervejs i gildet må ikke glemmes: Det var altsammen med til hæve gildet op på et fornemt niveau.

10.-13. MAJ 2012: REJSEN TIL ABERDEEN

Turen til Aberdeen blev en kæmpe skatkiste af episoder og oplevelser og dolke-klassikere, og nogle af dem vil helt sikkert ikke dø lige med det samme. Man behøver blot at sige: Twin-rooms contra doublerooms, Nikolaj i geniale udklædninger, FM i kilt, Casanova i topform, Photogate, BM på nervepirrende overarbejde, JR på potten, fødslen af hierakiet: Rejsekongen, Rejsekronprinsen og Rejseprinsen, Teddy i Hitler-brandert, Børge Nielsen i tummelumske udbrud, Kim med nye svadaer og højintellektuelle debatter med FM hen over italienske måltider, spille-dolkene på et sidespor - og sidst, men bestemt ikke mindst: DET STORE KUFFERT-CIRKUS. Oven i hatten fik vi besøgt en masse pubber - heriblandt en pub i 28 etager indrettet i et slot - drukket 576042457 liter øl pr. mand, gået op og ned ad Union Street 4398 gange i regnvejr og blæst, besøgt en havneknejpe, hvor vi kun overlevede, fordi vi ikke var nordmænd, set Aberdeen spille 0-0 mod St. Mirren og kigget på højlandet, som det ser ud i 500 meters højde. Og meget, meget mere. Jo, for søren da - se dét var en dolke-tur!

21.4.12: DOLKEXPRESSEN 1

Førsteudgaven af DolkeXpressen blev en stor succes. FM, GS og dolk Kim mødtes hos JR, hvorefter der blev kørt til Aspiranten og dolk Nikolaj i Jyllinge - med indlagt forplejningszone - til dolk Kim, til FM og til slut til Bryggerkælderen i Gl. Ølstykke. Altsammen krydret med lidt til de sultende maver og lidt mere til de tørre ganer samt masser af højt dolke-humør. Et arrangement, der kalder på en 2'er.

31.3.12: VÆRT: FISKEREN

VEJNING: Børge: 71,1 kg., Kim: 92,0 kg., Michael: 94,3 kg., Teddy: 104,3 kg., Aske: 91,7, Thomas: 86,2 kg., Johnny: 121,8 kg., Nikolaj: 89,4 kg., Fiskeren: 104,4 kg., Aspiranten: 76,5 kg., Kim Kim: 141,5.

SELVE GILDET: For første gang i klubbens historie blev et ædegilde afholdt som en brunch. Og det var et koncept der faldt i god jord hos alle dolke og som bestemt er levedygtigt. Bistået af de fleste af Ølstykke- og Jyllinge-dolkene havde vært Fisker forberedt et herligt morgenbord med bl.a røræg og coktailpølser, forskellige slags spegepølser, ost og trevlet svin. Hertil kaffe, champagne, øl og små glas med bitter. Og der var prøvesmagning på et par af bryggerdolkenes medbragte bryg. På grund af det tidlige starttidspunkt mødte alle dolke op i nogenlunde ædruelig tilstand men det satte på ingen måde en dæmper på den festlige stemning. Det betød også at vi slap for at høre formandens - iøvrigt fortræffelige - tale mere end een gang og ingen havde behov for at nappe en lur undervejs i festlighederne. Senere på dagen fortsatte dolkene ud i Roskilde by og besøgte vinstuen Gustav Wied, Café Gulland og Mulligans. Kort sagt: et ædegilde til UG med kryds og slange!

 

3.2.12: FREMRAGENDE OG HISTORISK NYTÅRSKUR

Nytårskuren 3. februar blev en fremragende én af slagsen, et af den slags dolke-arrangementer, der rummer store dolke-klassikere, skaber udødelige vandrehistorier og skriver nye kapitler i Den Store (Historie)Bog. Og det på trods af det smertelige fravær af BM, dolkene Thomas, JR og Nikolaj og prøvedolk Kim Kim. Nytårskuren myldrede med ind- og udfald af de helt store. Fornærmende kort kan man sige, at dolkene mødtes foran Ølbaren på Elmegade, gik hen på Cafe Osborne lige i nærheden, lyttede til GS' orientering om dolke-året, spiste på Restaurant Quattro Fontane på Sankt Hans Torv og sluttede af på et værtshus i nærheden af Nørreport Station, hvor Formanden og dolkene Teddy og Aske var de sidste. Men der er meget mere - og det kan man læse om blandt dolke-nyhederne.

16.12.11: GOD JUL-ØL

Årets Go' Jul-Øl blev et særdeles hyggeligt arrangement - med masser af lystigt hurlumhej. Med var FM, GS, Kim, Thomas, JR og Aspiranten. Det hele startede på rare Café København i Hillerød. Efter en tur ud i den friske luft, blev flokken delt i to, og det blev mere og mere tåget - på flere måder. For Thomas sluttede aftenen med godnat-øl på Sommerlyst i Frederikssund, mens FM og JR rundede af på Pub 37 i Ølstykke.

12.11.11: VÆRT: KIM

VEJNING: Børge: 69 kg., Kim: 88,5 kg., Michael: 102 kg., Teddy: 102,5 kg., Aske: 91,5, Thomas: 82,5 kg., Johnny: 116,5 kg., Nikolaj: 90 kg., Fiskeren: 108 kg., Aspiranten: 72,5 kg., Kim Kim: 141,0.

SELVE GILDET: Årets julefrokost med Dolk Kim som vært blev en julefrokost i topklasse: Maden var fremragende, og stemningen fejlede bestemt heller ikke noget. Efter en generalforsamling af de lettere blev tænderne sat i herlighederne, suppleret med øl, snaps og senere vodka, gin og andre fortræffeligheder. Sunget og trommet blev der også, og der var noget med nogle gulerødder, der blev brugt til kunstneriske frembringelser. En mægtig god fest var det, hvor slumre-dolkene Nikolaj og Aspiranten påny demonstrerede, hvad deres sovehjerter er lavet af, og hvor prøvedolken Kim Kim var med for allerførste gang og endte i finalen på et diskotek i Stenløse sammen med Michael og Thomas.

15.10.11: FANTASTISK FEST INDVIEDE HULEN

En hel fantastisk fest indviede 'Hulen' i Ølstykke 15. oktober. Dolke blandet med ikke-dolke sørgede for højt humør og engageret energi helt fra starten, og alt gik til vært og hulemand GS' overordentlig store tilfredshed. Dolk Børge satte alle på plads i dagens pilsner-blindsmagning og vandt hovedpræmien.

3.9.11: FORRYGENDE 25 ÅRS JUBILÆUM

Ædedolkenes Klubs 25 års jubilæum fandt sted lørdag 3. september i Køge, og det blev en forrygende fest. Læs meget mere på sitet under dolke-nyheder.

6.8.11: DEJLIG FEST HOS THOMAS

Der manglede bestemt ikke noget, da vor ærede formand, Thomas, holdt sin 40 års fødselsdag i lørdags. Maden var fremragende og godt komponeret, selskabet var lystigt, og drikkevarerne var der masser af - og mange forskellige af. Dolkene viste flaget i klubtrøjer af både den hvide og sorte model, der blev overrakt en gave med en bred vifte af gode øl samt en cykelbog, og GS holdt en tale til fødselaren, hvor han afslørede den sidste del af gaven: Et sæt cykeltøj med dolkelogo på samt et dolke-håndklæde til brug for Thomas' deltagelse i VM i vanvidscykelrace i Australien.

18.6.11: VÆRT: Nikolaj

VEJNING: Børge: 69 kg., Kim: 89,4 kg., Michael: 101,4 kg., Teddy: 100,5 kg., Thomas: 80,5 kg., Johnny: 116,7 kg., Nikolaj: 91,7 kg., Fiskeren: 106,6 kg., Aspiranten: 74,6 kg.

SELVE GILDET: Hyggeligt og muntert, trods byger, og med et velgennemført amerikansk tema. Der var fin stemning og alt fra gode øl til kåde dukkerter i poolen. Værten bød på store mængder dejlig grillmad omfattende velvoksne burgere, spareribs, chikenwings, ribbensteg og (fri) salatbar. Der blev også budt på isdessert med grillet banan og irsk kaffe. Det blev gildet, hvor flere dolke ankom og rejste hjem på cykel, og hvor den fredfyldte snorken fra dolk Teddy indhyllede os alle i tryg afslappethed. Og så var der Aspirantens swartzbier-springvand, den liflige bolchepige, Formandens tale - og - ja, man kunne blive ved. Flot gilde af den debuterende vært.

14.5.11: SØLVBJØRN TIL ÆDEDOLKENES KLUB

Fællesmødet med Ølklubben 14. maj i Veksø blev morderligt hyggeligt med en stribe konkurrencer klub mod klub i venskabelig ånd. Slutresultatet blev en kneben sejr på 4-3 og dermed guldbjørnen til Ølklubben, mens Ædedolkenes Klub modtog sølvbjørnen. Det startede med en sejr til Ølklubben i første ølsmagning, og det gav Ølklubben vind i sejlene. Efter verdenshistoriens korteste Vikingespil fik dolkene dog udlignet, og ølsmagning 2 endte med et point til hver klub. Så kom bordishockey, hvor den regerende VM- og OL-guldvinder GS måtte indkassere et forsmædeligt nederlag i den indledende kamp mod sin egen søn, Mark, muligvis nervesvækket af at spilledetiden få sekunder før start blev skåret ned med to minutter. Ølklubben slog til og bragte sig foran 3-2 og sejr i tredie ølsmagning gav reelt Ølklubben sejren. Dolkene fik dog reddet lidt af æren med sejr i Bobspil.

19.3.11: VÆRT: Michael

VEJNING: Børge: 72,2 kg., Kim: 91 kg., Michael: 100,1 kg., Teddy: 103,1 kg., Aske: 93,6 kg., Thomas: 85,9 kg., Johnny: 119,2 kg., Nikolaj: 93 kg., Fiskeren: 108,2 kg., Aspiranten: 74,6 kg.

SELVE GILDET: En fantastisk fest som følge af højt humør hos alle dolke fra første til sidste sekund. Værtens russiske tema med munter musik leveret af 'Sure Vera', masser af vodka, russiske øl og retter, duge og servitetter i russiske farver samt bordkort og en præsentation af maden på både dansk og russisk hjalp absolut til at hæve stemningen yderligere. Det var herligt at være med til, og så blev der opfundet en måske ny tradition i klubben: Gruppedans på lille areal. Det var vildt, men på den allerbedste måde. Dagen startede med en fotosession, hvor Ædedolkenes Klubs udgave af 'Den Sidste Nadver' kom i kassen. Og som et yderligere højdepunkt var Aspiranten til optagelsesprøve, bestod, fik udleveret trøjen og kan nu rette ryggen og kalde sig dolk.

11.2.11: EN PRÆGTIG AFTEN I BYEN

Nytårskuren 11. februar rummede alt, hvad hjertet kan begære. Der var gode øl på det hyggelige start-sted Bo-Bi Bar, hvor snakken gik lystigt og humøret var højt. Da alle dagens deltagere var mødt, var vi otte dolke. Derefter blev der indtaget føde til den store guldmedalje, hvorpå vi så småt forsumpede på listige steder og blev færre og færre. Til sidst var vi foruden Formanden og GS også dolkene Kim og Børge. Efter en spændende dolke-debat var luften gået ud af GS og dolk Kim, der tog toget hjem, mens Formanden og Børge indtog endnu en forfriskning.

29.1.11: FRA VALHALLAS TRÆNGSEL OVER HYGGE HOS HENRIK TIL WILLYS KANDE

Arrangementet i Frederikssund 29. januar blev en særdeles hyggelig og festlig tur for dolkene GS, Kim, Børge og Nikolaj samt Aspiranten. Første mål var Danske Ølentusiasters ølsmagning i Valhalla, der viste sig at være supergod idé på alle måder lige med undtagelse af et enkelt, men nok så vigtigt forhold: Der var alt for lidt plads. Men mange gode øl fik vi da smagt, inden vi besluttede, at det var på tide at sigte efter næste mål: Et besøg hos ex-dolk Henrik 'Hitler' Sørensen. Henrik ventede med fint humør og kolde øl, og det blev mægtigt hyggeligt. En god dag blev rundet lystigt af på Sommerlyst med Willys Kande, som en tydeligt begejstret Willy med stor entusiasme og ømhed sammensatte efter ikke at have modtaget en bestilling på kanden i syv kedelige år. Se opskriften under menupunktet med anbefalinger.

17.12.10: MUNTER GO' JUL ØL I ROSKILDE

Det første arrangement i det nye dolkeår havde deltagelse af Dolketinget, dolkene Kim og Børge samt Aspiranten, og det blev en særdeles gemytlig og sjov aften i Roskilde. Vi startede på Bjergtrolden og fortsatte på King George Bodega, mens snevejret rasede, busserne var forsinkede og kolde øl hev munterheden i vejret. På King George fik vi bevis for, hvordan dolke-logoet kan gøre potentielle overfaldsmænd blide som lam. GS og dolk Kim tog turen ind forbi Kbh. Hovedbanegård og McDonalds på vej hjem med toget.

13.11.10: VÆRT: Thomas

Vejning: Børge: 69,1 kg., Kim: 90,3 kg., Michael: 99,8 kg., Aske: 92,2 kg., Thomas: 85 kg., Johnny: 119,1 kg., Nikolaj: 90,7 kg., Fiskeren: 106,8 kg., Aspiranten: 73 kg. Afbud fra Teddy og Sømanden. Nyt Dolketing sammensat efter en lang, men god generalforsamling, hvor mange synspunkter kom på bordet og vigtige emner blev vendt: Formand: Thomas, Bødemester: Fiskeren, Generalsekretær: Michael.

SELVE GILDET: En god, gammeldags julefrokost, hvor den kulinariske kvalitet var tip-top. Der manglede hverken sild eller sylte, tarteletter med høns og asparges eller medister, for slet ikke at tale om frikadeller, leverpostej, flæskesteg med brunkartofler og ris a la mande med mandelgave. Meget af det naturligvis hjemmelavet. Til overflod kunne klubbens banner ses udenfor indrammet af julelyskæde - rørende smukt. Stemningen var fin, omend ikke animeret, og da de bløde sofaer blev brugt til at slå mave i, blev der taget initiativ til en tur i byen. Men en god dag, hvor der skal lyde stor ros til værten.

16.10.10: ØLSMAGNING i 'Hulen' i Ølstykke ledsaget af billedforedrag om øl-paradiset i Bamberg og om kunsten af smage øl. Til ølsmagningen havde arrangørerne, GS Michael og Aspiranten, sågar udarbejdet et særligt øl-smage-skema. Til overflod var der for første gang en gæstekok med, Lars, og som han siden udtalte: "Jeg har aldrig før set nogen spise så meget!". Det blev en fin og festlig dag, hvor meget blev drukket, alt blev spist og alle kom hjem i ordentlig tid.

 

20.08.10: ØLLETS HISTORIE - en tur i byen med Allan Mylius Thomsen og dolke i godt humør. Efter en spændende, men for drøblerne halvtør byvandring udviklede dagen og aftenen og natten sig på bedste dolke-manér. Der blev drukket til, danset, klappet, sunget og snakket, så det var en fryd.

26.06.10: VÆRT: Børge

Vejning: Børge: 68,9 kg., Kim: 92,8 kg., Michael: 99,3 kg., Teddy: 103,7 kg., Aske: 94,0 kg., Thomas: 86,8 kg., Johnny: 130,5 kg., Jan: 84,2 kg., Nikolaj: 96,9 kg., prøvedolk Klaus: 106,4 kg., prøvedolk Aspirant-Johnny: 73,3 kg.

SELVE GILDET: Herligt gilde med alt, hvad hjertet kan begære. Der var stort fremmøde i en strålende juni-sol, hvor værten assisteret af især Aspiranten, men også prøvedolk Klaus og GS tryllede en ret frem med snegle, lasagne og en græsk jordbærkage. Der var flere græske henvisninger undervejs i gildet, der bød på en vellykket optagelsesprøve og ny trøje for Klaus' vedkommende og på en højsang og trommetryllerier i flok, så der ikke var en drøbel, der ikke blev luftet. Det var også gildet, hvor 'Øl, Øl og mere Øl...' blev et hit, hvor Dolketinget flere gange måtte rejse sig for at finde Aspiranten, og hvor BM mødte frem trods deltagelse i en anden fest. Begivenhedsrigt og storartet.

25.06.10: KIM LARSEN-koncert i Ølstykke. Tilstede var de tre 'gamle' - Kim, Børge og Michael - der startede dagen med gode grillpølser og hygge hos 'Søster Helle' og derefter havde en fin oplevelse med Kim & Kjukken, hvor trøjerne blev behørigt luftet, og hvor de tre 'gamle' for en stund blev forvandlet til de tre Kim Larsen-tenorer.

20.03.10: VÆRT: Jan

Vejning: Børge: 71 kg., Kim: 94,1 kg., Michael: 101,4 kg., Teddy: 102,3 kg., Thomas: 88 kg., Johnny: 143,8 kg., Jan: 83,4 kg., prøvedolk Nikolaj: 96,6 kg.

Fravær: Aske og prøvedolk Klaus.

SELVE GILDET: En mægtig oplevelse på alle måder. Gildet foregik hos Jan i Frederikshavn, og det er en spændende og levende by. Tre dolke fik to overnatninger i de fine indkvarteringsgemakker, som Jan havde sørget for, og det blev til en festlig fredag aften med alt fra burgere, man selv kunne 'bygge', til danseundervisning og en prøvedolk Nikolaj i topform. Lørdagens gilde, hvor flyve-dolkene havde sluttet sig til selskabet, bød på en glimrende middag med masser af drikkevarer og blev kronet med optagelse af Nikolaj som ny dolk. Og så var der naturligvis en tur i byen, hvor kræfterne dog ikke rakte lige langt for alle...

05.02.10: NYTÅRSKUR med start på Café Kildevæld. En mægtig aften og nat med vaskeægte dolke-tørst, dolke-hygge og dolke-eventyrlyst, så ikke et fadølsanlæg i København og omegn kunne følge med...Alle dolke og prøvedolke (minus Aske) var på pletten.

18.12.09: Go' Jul-Øl i Hulen i Ølstykke. Formand Kim, GS Michael, BM Johnny og dolk Børge deltog. Det lille antal til trods blev det et både farverigt, højtråbende og dolke-dramatisk arrangement, helt som Vor Mor lavede det.

14.11.09: VÆRT: Johnny

Vejning: Børge: 68,8 kg., Kim: 93,3 kg., Michael: 100,3 kg., Teddy: 99,6 kg., Johnny: 139,1 kg., Aske: 90,2 kg., prøvedolk Nikolaj: 90,3 kg., prøvedolk Klaus: 104,8 kg.

Fravær: Thomas og Jan

SELVE GILDET: Resultatet af vejningerne blev et nyt Dolketing bestående af Kim, Michael og Johnny. Efter en vellykket generalforsamling kunne dolkene sætte sig til bords for at indtage den gode traditionelle julefrokost. Vært Johnny havde fået hjælp i køkkenet af dolkene Michael og Kim og der har også været nok at se til. Det vil næsten føre for vidt at nævne alle herlighederne men i flæng kan nævnes sild i flere varianter, rejer, medister, and, flækesteg og ris a la mande med mandelgave. Dertil Linieakvavit og øl. Undervejs var der flere taler, dels af formanden som opridsede det forgangne års begivenheder, dels af generalsekretæren som koncentrerede sig om turen til Bruxelles og endelig een af Michael. Undertegnede havde nok forventet en gentagelse eller to fra Michaels side og hørte derfor den første gang ikke rigtig efter hvad talen egentlig drejede sig om - eller også er det Big A der går på omgang! Aftenen blev for de fleste dolkes vedkommende rundet af på Bryggerkælderen.

Næste Ædegilde: sidste weekend i marts hos Dolk Jan i det Nordjydske.

25.09.09-27.09.09: ÆDEDOLKENES KLUB PÅ SLAP LINE I BRUXELLES

27.06.09: VÆRT: Teddy

Vejning: Børge: 73,2 kg., Kim: 92,8 kg., Michael: 103,8 kg., Teddy: 106,0 kg., Thomas: 85,8 kg., Johnny: 145,5 kg., Jan: 85,8 kg., Prøvedolk Klaus: 107,4 kg., Prøvedolk Nikolaj: 92,2 kg.

Fravær: Aske.

SELVE GILDET: Af strategiske grunde havde Dolk Teddy fremrykket Ædegildet til kl. 13 og det viste sig at være en klog disposition. Vejret viste sig fra sin bedste side så vi kunne sidde udendørs og nyde de kolde øl før og efter middagen. Som altid når Dolk Teddy er involveret i madlavningen er resultatet i top. Temaet var denne gang chilli og til forret fik vi en hvidløgssuppe med tigerrejer og derefter en kyllingeret. Meget delikat og velsmagende. Kun Formand Johnny fik forgrebet sig på chilli'en og måtte som følge heraf tilbringe en rum tid på toilettet. Gildet sluttede på Café Svejk for de fleste af os, dog ikke for Michael og Prøvedolk Nikolaj som sluttede af med natmad på Rio Bravo.

12.06.09: Ølsmagning hos Michael

Til stede var de tre gamle Dolke Michael, Kim og Børge samt den ny Prøvedolk Nikolaj. Der blev smagt på en hel del fremragende øl. Prikken over i'et blev sat da Dolk Michael serverede en smagsprøve på Det lille Ølleri's spritnye IPA. Bryggen var knap færdigudviklet men blev ikke desto mindre en klar testvinder! Man fristes til at sige Verdensklasse. Se resultatet her:

28.03.09: VÆRT: Asge

Vejning: Børge: 74,0 kg., Kim: 92,0 kg., Michael: 102,2 kg., Teddy: 106,6 kg., Asge: 92,8 kg., Thomas: 86,5 kg., Johnny: 144,2 kg.

Fravær: Prøvedolk Jan der i embeds medfør var ude at sejle.

SELVE GILDET: Mens værten og dolk Teddy stod i køkkenet mødtes de øvrige dolke på Harrestrup Kro. De udenbys dolke tog turen fra Flintholm Station til Harrestrup Kro til fods og var fysisk godt udmattede da de nåede frem.

I Prøvedolk Jans fravær måtte den planlagte optagelsesprøve naturligvis udskydes. Dolk Michael medbragte en lille kollektion af jakker som dolkene prøvede og afgav bestilling på. Det vellykkede resultat af dolk Asges og dolk Teddys anstrengelser i køkkenet blev indtaget, Formand Johnny holdte sin formandstale og dolk Michael rejste sig og oplæste en hilsen fra den kommende Prøvedolk Nikolaj. Deserten, den Irske kaffe og de Cubanske cigarer blev indtaget til kampen Malta-Danmark (0-3). Formand Johnny tog sig en ordentlig skraber og dolk Michael rejste sig og oplæste en hilsen fra den kommende Prøvedolk Nikolaj. Petra blev tilkaldt og fik fragtet dolkene fra Ølstykke og Frederikssund sikkert hjem.

13.02.09: NYTÅRSKUR. Dolkene Michael og Thomas, Prøvedolk Jan samt Formand Johnny og GS Børge deltog i Nytårskuren som foregik på Big Bowl i Valby. Efter bowling og buffet var der byvandring i Valby hvor dolkene bl.a beså Café Hjørnet og sidst men ikke mindst Guinness Pub i Valby Langgade.

19.12.08: GOD-JUL ØL på Den Gyldne Pub i Ballerup som traditionen byder. Dolkene Kim, Thomas, Michael, Formand Johnny og GS Børge var mødt op til en sidste Juleøl i Dolkeregi i det herrens år 2008.

22.11.08: VÆRT: Michael

Vejning: Børge: 71,3 kg., Kim: 90,2 kg., Michael: 98,5 kg., Teddy: 107,3 kg., Thomas: 83,9 kg., Johnny: 138,9 kg., Aske: 93,2 kg., prøvedolk Jan: 83,9 kg.

SELVE GILDET: Efter en herlig generalforsamling, hvor bølgerne ind imellem gik befriende højt, blev der vedtaget nogle få tilpasninger af vedtægterne. Hovedemnet var Rejseudvalgets manøvremuligheder. Det afgående Dolketing Thomas, Teddy og Michael blev afløst af Johnny, Aske og Børge og fik højtideligt overrakt Fanen, Den Store Bog og Bødepungen i forbindelse med Formandens tale. Næste møde blev fastsat til 28. marts hos Aske/Teddy. Der var sneøl på fad under generalforsamlingen, 'En Enkelt' gange tre i De Tre Glas, hjemmebrygget juleøl og snaps, vodka og grappa til maden samt friskpanerede rødspætter, tarteletter, and/flæskesteg og ris a la mande med mandelgave - for nu blot at nævne nogle få af forlystelserne. Der manglede ikke noget, og det var der nogle, der blev både rundtossede og snøvlede af, ikke mindst værten og dolk Børge, der blev tilbage, da resten gik på Pub 37 - med dolk Kim som 'overlærer' for en flok kåde dolke.

13.09.08: VÆRT: Førby.

Vejning: Børge: 72 kg., Kim: 92,6 kg., Michael: 101,4 kg., Teddy: 109,8 kg., Thomas: 85,4 kg., Johnny: 140 kg., Førby: 96,2 kg. Prøvedolk Jan: 86,4 kg.

Fravær: Asge der var udenlands

SELVE GILDET: Der blev lagt hårdt ud med Gajol shots i de tre glas. Menuen bestod i smørrebrød fra den nærliggende smørrebrødsforretning. Gastronomisk set ikke til fem sjerner men alle gik da mætte fra borde. Efter frokosten tog selskabet til European Beer Festival i Valby og fik skyllet smørrebrødet godt ned. Det står en anelse uklart for referenten men den allersidste tørst blev vistnok slukket på et værtshus overfor udgangen til festivalpladsen.

21.06.08: POLTERABEND for dolk Thomas. Dolkene satte en smukt præg på begivenhederne fra start til slut. Referat er overflødigt - dagen vil for altid være mejslet i vor erindring, og i hvert fald i GS' lårmuskler.

7.06.08: HISTORISK VÆRTSHUSVANDRING i København - med fruer. Efter spisning på Toldbod Bodega besøgte selskabet Café Borgerly, Nyhavn 17, Hviids Vinstue og noget, der vist hed Stella - der var dog stop og historiske beretninger en del andre steder, bl.a. også ved Skindbuksen, Kongens Bar, Toga og Galathea Kroen - sidstnævnte havde desværre lukket. En god, fornøjelig og lærerig aften på flere måder.

26.04.08: ØLSMAGNING HOS GS MICHAEL. Foruden værten selv deltog BM Teddy samt dolkene Kim, Børge og Førby plus gæsten 'Øl-Johnny' - også kendt som 'Danse-Johnny' - i arrangementet. Der blev budt på blindsmagning, herunder smagning af Michaels eget allerførste bryg, ligesom der blev budt på bryg af 'Øl-Johnny' (se resultatet af ølsmagningen andetsteds på hjemmesiden). Siden blev der spillet bord-ishockey, idet man dog enedes om at gå direkte til finalen, hvor Michael slog Kim. Efter en gang pasta med kødsovs endte dagen på Pub 37.

15.03.08: VÆRT: Kim.

Vejning: Børge: 72 kg., Kim: 92,6 kg., Michael: 101,4 kg., Teddy: 109,8 kg., Aske: 93 kg., Thomas: 85 kg., Johnny: 139 kg., Førby: XXX. Dolketinget: Thomas, Michael og Teddy.

SELVE GILDET: Flot og nyskabende. "Jeg vil gå nye veje", proklamerede værten, dolk Kim, og det må siges, at han holdt ord: Der var forskelligt i de tre glas, ja et af glassene var sågar erstattet af en lille flaske (!), der blev budt på turneringer i Bob og Bordishockey (med Kim som samlet vinder i tæt opløb med Aske), og forretten med skinke og melon samt den glimrende hovedret 'Okseskankgryde der smelter på tungen' (Se under opskrifter) blev fulgt op af en is på pind. Efter velvoksne cubanske cigarer til de fleste var der tam-tam på Bryggerkælderen. Gildet blev også bemærkelsesværdigt ved følgende to kendsgerninger: Dolk Førby kom tre timer for sent - og Formand Thomas blev dårlig og holdt som følge deraf IKKE sin formandstale. En svært tid for Bødemesteren...

25.01.08: NYTÅRSKUR på 'Restaurant Parnas' på Ll. Kongensgade 16.

31.12.07: NYTÅRSAFTEN

Nytårsaften blev festlig på alle måder for dolkene Kim og Børge samt GS Michael, der trådte ind i det nye år sammen og på dolkeagtig vis ved i fællesskab at indkøbe og fremstille en tre-retters menu til et selskab på i alt otte mennesker.

14.12.07: GOD-JUL ØL på Den Gyldne Pub i Ballerup. Deltagere: Dolkene Førby og Børge samt Formand Thomas og GS Michael. De herrer fik på munter vis sagt god jul til hinanden, men Den Gyldne Pub burde nok have et andet navn, der er i hvert fald ikke meget gyldent over den.

10.11.07: VÆRT: Børge.

Vejning: Børge: 71 kg., Kim: 92 kg., Michael: 102 kg., Teddy: 107 kg., Aske: 92 kg., Thomas: 88 kg., Johnny: SOM SIDST (kunne ikke vejes p.g.a. vejning med 'brevvægt'), Prøvedolk Førby: 91 kg. Dolketinget: Johnny, Børge, Kim.

SELVE GILDET: Endnu et flot og begivenhedsrigt gilde, der startede med generalforsamling, hvor der blev diskuteret ivrigt, men sobert, og gennemført enkelte ændringer. Fra generalforsamlingens start stod det klar, at det nye Dolketing kommer til at bestå af Michael, Thomas og Teddy. Middagen var af dagens vært planlagt til at være traditionel dansk julemad i form af and og flæskesteg med rødkål, brune og hvide kartofler, sovs af den gode, gammeldags slags og rødvin, og det blev særdeles vellykket. I løbet af aftenen lykkedes det prøvedolk Førby at blive optaget som medlem i Ædedolkenes Klub efter en smuk, men dramatisk optagelsesprøve. De sidste hårde hunde var med til at lukke et værtshus i nærheden af Børges lejlighed.

12.10.07: BILLEDER FRA PRAG - en aften hos Michael med fotos, dolke-hule og hygge.

AUG-SEP 2007: DEN ENESTÅENDE OG VOLDSOMT KRÆVENDE TUR TIL PRAG

11.08.07: OPEN AIR som vor mor lavede den, i år med to campingvogne i dolke-lejren, nyt dolke-banner, der blev luftet, og ny dolke-grill, der blev samlet og prøvet af. Der var svingende og til tider superfede toner på pladsen og naturligvis et par branderter hist og pist, men skide skægt var det sgu.

07.07.07: HERREFROKOST hos prøvedolk Førby med efterfølgende Jazz.

Ædedolkenes Klub var desværre kun repræsenteret ved Dolk Kim og Dolk Børge, der mødte op i forventning om, at menuen bestod i Isbjørnen Knut tilberedt på grill, men Prøvedolk Førby havde i stedet for arrangeret et rigtigt fint frokostbord med sild og snaps og øl og højt belagt smørrebrød. Med til frokosten var en kreds af Førbys særdeles festlige og tørstige venner, som bestemt ikke sagde nej tak til hverken vådt eller tørt. Efter frokosten var der billardturnering på et nærliggende værtshus, inden selskabet gik til Jazzkoncert. Her gik selskabet lidt i opløsning, og de to deltagede Dolke forlod stedet og sluttede dagen af på et par jazzfri værtshuse (eller hvad det nu var for steder...).

30.06.07: VÆRT: Johnny.

Vejning: Børge: 71,7 kg., Kim: 90,5 kg., Michael: 98,1 kg., Teddy: 104 kg., Thomas: 84,6 kg., Johnny: 133,9 kg. Prøvedolk Førby: 94,6 kg. Afbud fra Asge. Dolketinget: Johnny, Børge, Kim.

SELVE GILDET: Et Ædegilde i særklasse! Dolk Johnny og Dolk Thomas havde tilberedt en hel pattegris på en kæmpegrill og dertil installeret et fadølsanlæg på terassen, der som prikken over i'et var smukt udstyret med lysguirlander i alle regnbuens farver. Det lykkedes næsten at få gjort kål på hele svinet, men også kun næsten. Senere på aftenen var der prøvesmagning af øl (se resultatet andetsteds på hjemmesiden), denne gang af øl inden for ale genren. Alt i alt et ædegilde, som det bliver meget svært at overgå.

05.05.07: MICHAELS 50 års fødselsdag. Michael begraver grundigt spøgelset fra sin 40 års fødselsdag med en stor havefest, hvor Dolkene for første gang viser sig i de nye klubtrøjer. Festen indledes med en video, hvor Michael bliver portrætteret via interviews med familie og venner, heriblandt flere Dolke. Michael sætter som sædvanlig sit personlige præg på festen, denne gang ved at plante en stor potteplante i kavalérgangen på en kvindelig gæst.

17.02.07: VÆRT: Thomas.

Vejning: Børge: 72,5 kg., Kim: 90,5 kg., Michael: 97,8 kg., Teddy: 105,2 kg., Aske: 90,3 kg., Thomas: 84,5 kg., Johnny: 134,8 kg. Prøvedolk Førby: Sygemeldt.

SELVE GILDET: Suppleret med diverse besøg på Sommerlyst diskede dolk Thomas op med et luksusgilde af den anden verden, med flere bølger af mad, der skyllede ind over de uskyldsrene dolkehoveder. Der var vådt og tørt i særklasse og i en grad af udsøgthed, der ikke kan roses nok. Trøjeudvalget og rejseudvalget viste også flaget, og Formanden holdt rørt en tale, der var en kærlig faders tale til en elsket barn værdig. Lidt kaos omkring afslutningen af og hjemrejsen fra gildet, men det var kun med til at sætte yderligere kulør på det hele.

26.01.07: Filmaften hos dolk Michael. Der blev vist "Det Store Ædegilde", så ikke et øje var tørt, med efterfølgende værtshusbesøg.

22.12.06: Juleølsmagningshygge hos dolk Kim. Der blev budt på udsøgte dråber og uddelt masser af stjerner. Se mere under menuen "Anmeldelser af øl".

08.12.06: GS BØRGES 50 års fødselsdag. Dolkene satte igen et flot præg på begivenheden med en usædvanlig gave, denne gang et smukt skakspil, som fødselaren blev glad for ved festen, der fandt sted på Gl. Ølstykke Kro. Dolkene bød også ind med tale og sang og lystighed, og en dolkeflok med koner og kærester endte med at fortsætte festen i Stenløse.

04.11.06: ÅRETS JULEFROKOST, indledt med Generalforsamling. VÆRT: Aske. FORMAND: Thomas.

Vejning: Børge: 72,5 kg., Kim: 91,1 kg., Michael: 96,1 kg., Teddy: 105,4 kg., Aske: 88,1 kg., Thomas: 85,7 kg., Johnny: 133,7 kg. Prøvedolk Førby: 90,2 kg.

På generalforsamlingen før ædegildet vandt Johnny, Kim og Børge vejningen og udgør dermed det nye Dolketing. Generalforsamlingen vedtog nogle få justeringer af vedtægterne.

SELVE GILDET: Efter et vådt besøg på Harrestrup Kro, tumlede forsamlingen frem hos vært Aske, der bød på fremragende mad, lyder det fra mange sider, mens visse personer var så omtågede, at de ikke kunne huske ret meget af maden. Bødemester Kim faldt i søvn på sofaen i stuen. Festlig tur ud i byen efter spisningen, hvor de sædvanlige hårde hunde sad tilbage til sidst.

16.09.06: BM KIMS 50 års fødselsdag. Dolkene satte et flot præg på begivenheden med en usædvanlig gave prydet af en halmgris og med solide præstationer med både ølglas, kniv og gaffel. En god start på den tre fester lange stime af 50 års fødselsdage, der er tale om blandt dolkene.

02.09.06: ÆDEDOLKENES KLUBS 20 ÅRS JUBILÆUM. Lidt usikkerhed til det sidste på grund af ustadigt vejr, men for pokker hvor blev det hele dog dejligt. Vi gik på Bakken med indtil flere dolke-fruer og spillede rundbold i det grønne, snusede til Bakke-stemningen og indtog en passende menu på Bakkens Perle, hvor der var fin mad og øl og vin ad libitum, og det vel at mærke UDEN at der blev taget pis på folk: De kom vitterligt og fyldte op hele tiden! Festlighederne fortsatte på Axeltorv Bar og for en lille hård kerne et par andre steder i Den Store By, inden det blev tid til at lukke og slukke. Et mægtigt jubilæum - og hvad gør det så, hvis det i virkeligheden kun var 18 års dagen?

19.08.06: OPEN AIR PÅ ØLSTYKKE STADION, denne gang med mere massiv dolke-tilstedeværelse. Ædedolkenes Klub oprettede lejr på en græsplæne indrettet til campister, og området omkring "dolkenes" campingvogn og den udspændte dolketrøje mellem to jernstænger blev et lyslevende kraftcentrum for hele arrangementet, kun overgået af selve scenen inde på pladsen. Der blev drukket ud, så det var en fryd, og der blev danset og sunget og spist til den store guldmedalje. Efterhånden blev det hele noget tåget, men der var ikke de helt store skærmydsler - hvis man lige ser bort fra, at Generalsekretæren brat forlod koncerten med Suzy Q. (som han ellers var helt oppe at ringe over) og gik hjem uden at sige farvel og uden at være sur. Det blev bemærket, ikke mindst af Bødemesteren, der dog i modsætning til GS'en havde fået sig en lur undervejs og derfor ikke i samme grad var i sine alkoholiserede følelsers vold. En prægtig dag med god stemning hele vejen igennem blev det - og en beslutning om, at vi næste år selv vil grille på vores egen lille festplads ved campingvognen. BM og GS skal hilse og sige, at det ikke var noget kønt syn at rydde op næste dag!

1.04.06: VÆRT: Michael - FORMAND, GS OG BM: Thomas, Michael og Kim.

Vejning: Børge: 71,0 kg., Kim: 89 kg., Michael: 97,5 kg., Thomas: 90 kg.

Til observation: Johnny: 131 kg.

Afbud fra Aske, mens Teddy aldrig mødte op.

Johnny bestod optagelsesprøven i fin stil og blev med stående ovationer budt velkommen som ny dolkebroder.

SELVE GILDET: Værten havde lavet en italiensk tema-menu med velsmagende indslag lige fra bruchetta over spaghetti til kalvefilet og hjemmelavet tiramisu, og dertil en flaske rødvin pr. kuvert. God stemning, præget af begejstringen omkring den nye dolks indsats og optagelse. Festen sluttede på Pub 37 under mere eller mindre tågede omstændigheder.

Næste møde: Julefrokost hos Aske 4/11 - forinden klubbens 20 års jubilæum og Open Air-arrangementet i Ølstykke.

 

18.03.06: NYTÅRSKUR med Teddy som arrangør. Efter mange tovtrækkerier omkring dato og starttidspunkt kom kuren endelig på skinner, og det blev en alletiders dag for dolkene Teddy, Aske, Kim, Børge og Michael. Kun punkt 1 på programmet, indtagelse af Braunstein-øl på Lord Nelson, blev nået, men hvad gjorde det, når humøret var højt, øllet koldt og eventyrlysten stor?

 

DECEMBER 2005: TUR TIL JULEMARKEDET I LÜBECK - en fantastisk oplevelse for de fire deltagende dolke, Kim, Børge, Thomas og Michael. Hyggelig julestemning satte sig i sindet på de glade og positive drenge, så den næsten ikke var til at komme af med igen. Ingen kritik af hotellet og markedet, ingen ture til døde småbyer i omegnen og ingen problemer med hverken fysikken eller logistikken - det var bare SÅ fedt.

 

05.11.05: ÅRETS JULEFROKOST, indledt med Generalforsamling. VÆRT: Henrik

Vejning: Børge: 72,5 kg., Kim: 92 kg., Michael: 97,5 kg., Henrik: 71,5 kg., Teddy: 108 kg., Thomas: 92 kg.

Til observation: Johnny: 131 kg.

Næste møde: I løbet af foråret hos Michael

Generalforsamlingen evaluerede forsøgsperioden med Det Øverste Råd og besluttede at indføre dette permanent. Nyt Øverste Råd: Formand: Thomas, Generalsekretær: Henrik, Bødemester: Teddy.

Sædvanen tro mødtes Dolkene i god tid forinden på et lokalt værtshus, denne gang Sommerlyst i Frederikssund. Herfra begav forsamlingen sig til Vært Henrik som efter Generalforsamlingen serverede en glimrende Julefrokost bestående af de klassiske sild og et pænt udvalg af lune retter, hertil øl og snaps. Mætte og veltilfredse fortsatte det meste af selskabet aftenen på et andet af byens værtshuse.

 

15.09.05: "POLTERABEND" for Teddy med golf i Fields, middag på Christianshavn og en fed tur på Axelbar - det hele foregik en uge før mandens prægtige bryllup, hvor dolkene var inviteret med til den meget vellykkede og dejlige dag, der ikke blev overskygget af en vandretur på 8 km. i gamle bal-sko og åbne sår på hælene.

 

20.08.05: OPEN AIR på Ølstykke Stadion. Dolkene var repræsenteret af Kim, Michael og Henrik, og det blev en særdeles fornøjelig dag med mange oplevelser, ikke mindst tilknyttet CAMPINGVOGNEN, som vi elegant parkerede nær musikområdet. For detaljeret referat: Kontakt dolk Michael, Kim eller Henrik.

 

11.06.05: VÆRT: Teddy

Vejning: Børge: 73,5 kg., Kim: 91,5 kg., Michael: 97,5 kg., Teddy: 105 kg., Aske: 89 kg., Thomas: 86 kg.

Til observation: Johnny: 129 kg.

Det Øverste Råd fortsætter uændret.

Næste møde (julefrokost): 05. november hos Henrik

Arrangementet startede for de flestes vedkommende på Hackenbusch, et godt stenkast fra Teddys bopæl. Den officielle del startede med øl-blindsmagning idét Kim ved en tidligere lejlighed havde omtalt Slotspilsneren i rosende vendinger og påstået at den ville klare sig fint ved en blindsmagning, en påstand han var temmelig alene om.

Teddy havde forudset det gode vejr og menuen stod på pølser fra alverdens lande tilberedt på grill'en i haven. Senere på aftenen vendte vi tilbage til Hackenbusch og endnu senere begav en flok Dolke sig til et par andre værtshuse og endte til sidst i nærheden af Rådhuspladsen hvor forsamlingen opløstes.

 

21.05.05: ØLMESSE i Valbyhallen. Storslået arrangement med stort udbud af øl for enhver smag, palaver om Slots-Pilsner, Johnny var med til et dolke-arrangement for første gang - og gjorde et tungtvejende indtryk. Besøg på Pilekroen m.m. efter messen, hvor en almindelig fadøl gjorde godt.

 

FYRAFTENSØL i København - tåget referat, endnu mere tåget erindring, men ondt i hovedet næste dag, som var en hverdag - undervejs var vi på Heidis Bierstube (eller hvad pokker det nu hedder).

 

20.03.05: FODBOLDTUR - Frem-ØFC på Valby Stadion. Mødested: Hackenbusch, derefter fodbold, derefter øl på stadion, derefter mad (oksesteg der skulle skæres ud ved bordet) på Pilekroen.

 

26.02.05: VÆRT: Kim

Vejning: Børge: 72 kg., Kim: 89,5 kg., Michael: 96,5 kg., Henrik: 68 kg., Teddy: 103,5 kg., Aske: 89 kg., Thomas: 89 kg. Rene ikke til stede og har efterfølgende meddelt, at han ønsker at forlade klubben.

Formand: Michael. Generalsekretær: Teddy. Bødemester: Kim.

Næste møde: 11. juni hos Teddy.

Selve gildet: Godt arrangement, der startede med ølsmagning, hvor vi fik trænet vores ganer og øvet os i stjerne-systemet fra Berlin. Kim og Børge ville spille skak, hvilket udløste modtræk fra resten af forsamlingen. Ingen tog dog dolkeslaget i anvendelse. Fremragende menu med skinke og melon, tarteletter, oksemørbrad og is, altsammen tilberedt så englene sang, og der manglede heller ikke noget til at skylle efter med. Afslutning på ægte dolkevis på lokalt værthus for de sejeste.

 

11.12.04: JULEØL PÅ DEN GYLDNE PUB I BALLERUP.

 

06.11.04: ÅRETS JULEFROKOST, indledt med ekstraordinær generalforsamling. VÆRT: Børge.

Vejning: Børge: 69 kg., Kim: 91 kg., Michael: 96 kg., Henrik: 70 kg., Rene: 74 kg., Teddy: 104 kg., Aske: 90 kg., Thomas: 87,5 kg. Dennis var fraværende og blev senere ekskluderet.

Generalforsamlingen besluttede at indføre Det Øverste Råd, hvis første tre medlemmer blev Kim, Teddy og Michael, der efterfølgende har konstitueret sig for 2004/2005 på følgende måde: Formand: Michael, Generalsekretær: Teddy, Bødemester: Kim.

Selve gildet: Der blev gået til maden efter en fornøjelig optakt med fælles udflugt til værtshus og en ret så handlekraftig ekstraordinær generalforsamling, hvor klubben besluttede at gå nye veje med en bestyrelse på tre mand, Det Øverste Råd, der skal sidde i 1 år og bl.a. øge klubbens aktivitetsniveau. Børge havde lavet rigtig god mad, der blev serveret med følelse, der var mange lækkerier fra det Nielsen'ske køkken, helt i tråd med de stolte juletraditioner. De kulinariske krumspring blev dog i en periode stillet i bero af en intim tango mellem to dolkebrødre på Børges terasse, men snart sørgede værten med kloge indgreb og omdeling af cigarer for, at madroen blev genoprettet. Flere brødre deltog i en noget omtåget afslutning på en nærliggende beværtning.

 

05.08.04-08.08.04: DEN UFORGLEMMELIGE TUR TIL BERLIN.

 

26.06.04: SOMMERUDFLUGT TIL FREDERIKSBERG HAVE.

 

13.03.04: VÆRT: Thomas.

Vejning: Børge: 72,3 kg., Kim: 91 kg., Michael: 95 kg., Henrik: 72 kg., Rene: 74 kg., Teddy: 103 kg., Aske: 87 kg., Thomas: 84 kg.

Til optagelse: Dennis: 114 kg. - bestod prøven.

Ny Formand: Teddy. Bødemester: Kim.

 

22.11.03: VÆRT: Aske.

Vejning: Børge: 72 kg., Kim: 88 kg., Michael: 94 kg., Henrik: 71 kg., Rene: 75 kg., Teddy: 98 kg., Aske: 86 kg.

Til observation: Dennis: 113 kg.

Ny Formand: Teddy.

 

06.09.03: VÆRT: Rene.

Vejning: Børge: 70 kg., Kim: 85 kg., Michael: 90 kg., Henrik: 68 kg., Rene: 70 kg., Teddy: 90 kg., Aske: 83 kg.

Ny Formand: Henrik.

 

08.03.03: VÆRT: Michael.

Vejning: Børge: 71 kg., Kim: 89 kg., Michael: 89 kg., Henrik: 66 kg., Rene: 72 kg., Teddy: 89 kg., Thomas: 84 kg., Aske: 85 kg.

Ny Formand: Aske.

 

09.11.02: VÆRT: Henrik.

Vejning: Børge: 69 kg., Kim: 88 kg., Michael: 91 kg., Henrik: 67 kg., Rene: 70,5 kg., Teddy: 90,5 kg., Thomas: 83 kg., Aske: 78 kg.

Ny Formand: Rene.

 

September 2002: DEN UDØDELIGE TUR TIL AMSTERDAM.

 

27.04.02: VÆRT: Thomas.

Vejning: Børge: 72,5 kg., Kim: 92 kg., Michael: 93,5 kg., Henrik: 71 kg., Rene: 72,5 kg., Teddy: 98 kg., Thomas: 87 kg.

Bestod optagelsesprøven: Aske: 84,5 kg.

Ny Formand: Michael.

 

17.l1.01: VÆRT: Teddy.

Vejning: Børge: 71 kg., Kim: 91,5 kg., Michael: 91 kg., Teddy: 95,5 kg.

Til observation: Aske: 85,5 kg.

Ny Formand: Teddy.

 

20.04.01: VÆRT: Børge.

Vejning: Børge: 72,5 kg., Kim: 90 kg., Michael: 94 kg., Henrik: 69 kg., Thomas: 88 kg.

Ny Formand: Kim.

 

18.11.00: VÆRT: Kim.

Vejning: Børge: 71 kg., Kim: 85 kg., Michael: 90 kg., Henrik: 66 kg., Rene: 71 kg.

Bestod optagelsesprøven: Teddy: 87 kg.

Ny Formand: Børge.

 

01.07.00: VÆRT: Rene.

Ingen vejning, da mødet oprindeligt skulle have været en sommerudflugt.

 

04.03.00: VÆRT: Michael.

Vejning: Børge: 72 kg., Kim: 87 kg., Thomas: 89 kg., Michael: 91 kg., Henrik: 69 kg., Rene: 74 kg.

Til observation: Teddy: 91,5 kg.

Ny Formand: Michael.

 

99/00: BLODBADET PÅ PUB 37: Tilstede: Kim, Henrik, Børge, Rene og Michael. Det blev besluttet at ekskludere: John, Ulrik og Rene Bendt.

 

24.04.99: VÆRT: Rene Bendt.

Vejning: Børge: 67,5 kg., Kim: 83 kg., Thomas: 83 kg., Michael: 83 kg., Henrik: 68,5 kg., Ulrik: 93,5 kg., John: 93,5 kg., Rene Bendt: 93,5 kg.

Ny Formand: Thomas.

 

Foråret 1999: DEN BERØMTE TUR TIL POLEN.

 

20.11.98: VÆRT: Henrik.

Vejning: Børge: 71 kg., Kim: 83 kg., Thomas: 81 kg., Michael: 91 kg., Henrik: 69 kg., Ulrik: 94,5 kg., John: 95 kg.

Ny Formand: Børge.

 

30.05.98: VÆRT: Thomas.

Vejning: Børge: 71 kg., Kim: 87,5 kg., Thomas: 87,5 kg., Michael: 92 kg., Rene: 70,5 kg., Henrik: 70,5 kg.

Bestod optagelsesprøven: Ulrik: 96,5 kg., Rene Bendt: 95 kg.

Ny Formand: Kim.

 

29.11.97: VÆRT: Børge.

Vejning: Børge: 67,5 kg., Kim: 84 kg., Thomas: 90,5 kg., Michael: 90 kg., Per: 68 kg., John: 97 kg.

Bestod optagelsesprøven: Henrik: 69,5 kg.

Til observation: Ulrik: 92 kg., Rene Bendt: 91 kg.

Ny Formand: John.

 

06.09.97: VÆRT: Rene.

Vejning: Børge: 70 kg., Kim: 87 kg., Thomas: 92 kg., Michael: 94,5 kg., Per: 69,5 kg., Rene: 69,5 kg.

Til observation: Henrik: 69,5 kg.

Ny Formand: Thomas.

 

31.05.97: VÆRT: Per.

Vejning: Børge: 69 kg., Kim: 85,5 kg., Thomas: 87 kg., Michael: 90,5 kg., Per: 67 kg., John: 94 kg., Rene: 67,5 kg.

Ny Formand: Rene.

 

08.03.97: Fællesmøde med Gastoholicus i Ganløse.

Vejning: Børge: 74 kg., Kim: 88 kg., Thomas: 90,5 kg., Michael: 92,5 kg., Per: 70,5 kg.

Ny Formand: Børge.

 

Efteråret 1996: Tur til Jægerspris Amatør Scene.

 

20.04.96: VÆRT: Michael.

Vejning: Børge: 66,5 kg., Kim: 81 kg., Thomas: 85 kg., John: 110 kg., Michael: 85 kg.

Bestod optagelsesprøven: Per: 70 kg., Rene: 65 kg.

Ny Formand: Kim.

 

01.12.95: VÆRT: John.

Vejning: Børge: 67,5 kg., Kim: 78 kg., Thomas: 86 kg., John: 107 kg., Michael: 87 kg.

Til observation: Per: 72 kg., Rene: 67 kg.

Ny Formand: Børge.

 

Sommeren 1995: Tur til Bakken.

 

01.04.95: VÆRT: Børge.

Vejning: Thomas: 84 kg., Kim: 81 kg., John: 108,5 kg., Børge: 64 kg., Michael: 84 kg.

Ny Formand: Thomas.

 

03.12.94: VÆRT: Thomas.

Vejning: Thomas: 82,5 kg., Kim: 82,5 kg., John: 112 kg., Børge: 65,5 kg., Michael: 86,5 kg.

 

03.06.94: VÆRT: Michael.

Vejning: Børge: 67,2 kg., Thomas: 82,8 kg., Kim: 83,2 kg., Michael: 87,2 kg., John: 117 kg.

 

11.02.94: VÆRT: Kim.

Vejning: Røikjær: 80 kg., Børge: 66 kg., Thomas: 80 kg., Kim: 80 kg., Michael: 91 kg., John: 111 kg.

 

1986-1993: Protokoller bortkommet.