Taler og sange

TALER OG SANGE OG ANDET GODT

 

NYTÅRSTALE FRA GENERALSEKRETÆREN 28. DECEMBER 2016

 

Endnu et år er gået og et nyt skal begynde. Vi brave dolke har gået året igennem i mod- og medvind.

Året har været et år med rejser og året, hvor vi har været fuldtallige på rejsen til Hamborg.

Det er også året, hvor 3 gilder er blevet til 2 gilder og et sommerarrangement.

Et gammel godt Dolketing er trådt ud, og et nyt er kommet til med stort smil og lidt tumult.

Vi ved alle, at dolke skal på kur i det nye år. Dette er en kur som alle dolke har brug for og i samlet flok. Dolkene har 2 prægtige gilder og et sommerarrangement. Noget stort i det nye år bliver selvfølgelig også de 3 musketerer.

Det nye år bliver et brag af mange gode ting, som dolkene må nyde i bedste dolkeånd. Der er mange muligheder og lægger selv en idé ud til Dolketinget, når tiden nærmere sig.

Til alle dolke vil jeg sige:

Godt nytår og gud bevare dolkene.

 

 

GENERALSEKRETÆRENS NYTÅRSTALE 2015/2016

 

 

'At spise er mavens behov, at drikke sjælens', har Claude Tillier engang slået fast.

Det er smukke ord, og Ædedolkenes Klub har gennem hele sin levetid kæmpet en mægtig kamp for at gøre såvel maven som sjælen tilfreds.

Det er lykkedes ret godt.

Og når nu Ædedolkenes Klub tager hul på sit 30 års jubilæums-år, kan klubben godt tillade sig at være stolt over, at de helt fundamentale dolke-budskaber om den store vigtighed af at spise, drikke og feste også er nået fra klubben og ud i samfundet. Gennem alle de stærke optrædender, klubben har haft i medierne, gennem vores egen fedtglinsende satellit i cyberspace på ædedolkenesklub.dk, og gennem den promovering, vi ved vores blotte eksistens og adfærd er udtryk for.

Ædedolkenes Klubs betydning som bolværk mod 'Kejserens Nye Klæder-mad' og hele den livsfilosofi, der ligger bag, kan ikke overvurderes. Klubben er en af de få - om ikke den eneste - krystalklare røst, der forsøger at stå vagt om og råbe op om sundheden i kombinationen af højt humør og høj kulinarisk kvalitet.

Vi er den sidste bastion før afgrunden, vi er det sidste lys inden den dybsorte tunnel, vi er den sidste portvagt, der med sit hævede glas og munden fuld af helstegt pattegris holder fanen højt for livsnydelsen.

 

Der er i sandhed grund til at fejre 30 års jubilæet, og det bliver der da også taget kyndig hånd om i Jubilæumsudvalget.

Samtidig står vi overfor et rejse-år, hvor turen går til Hamborg. Og samtidig har det nye Dolketing spændende sager til simring.

Så 2016 bliver et travlt år. Men det bliver også et utroligt spændende år. Et rørende og skelsættende år. Og et år, hvor vi i inderlig kærlighed til vor smukke og stærke klub vil gynge arm i arm, mens vi synger i vilden sky og drikker og æder til vi styrter.

I 2016 er året, hvor stifterne kan skåle på 30 års medlemsskab, og det er året, hvor endnu en dolk skal have 25 års-badget, nemlig vores allesammens Hajen. Der er således snart fire, der har fået guld - og flere er fint på vej.

Det er fantastisk godt gået, men vel i virkeligheden blot endnu et tegn på, hvor holdbart det brændstof er, der driver os: Dolkeånden. En ånd, vi alle hver især på vores måde bidrager til og sætter farver på.

Der er dolkeånden, der har fået klubben til at hænge sammen i alle år, og det er dolkeånden, der gør, at ikke bare fortid, men også nutid og fremtid står klar, urokkelig, lysende og sprudlende livskraftig.

Vores fælles kærlighed til klubbens fundamentale værdier bringer os gennem alt og opløser alle kriser i varme, venskab og fest.

'Et liv uden fester er som en landevej uden kroer', som Demokrit så klogt og præcist udtrykte det.

 

Vi lever i en voldsom og dramatisk virkelighed. Men Ædedolkenes Klub har svar på det meste, og det vi ikke har svar på, det finder vi svar på.

Flygtninge strømmer i stort tal ind over alle grænser, men klubben oplever faktisk ikke noget nævneværdigt pres fra de mange afdelinger rundt om i verden. Det skyldes måske, at Dolketinget handlekraftigt har udsendt gavekurve til alle filialer indeholdende Rejsekongens oplæsning af stiftertalen på det lokale sprog, Formandens Oktoberfest-playliste udsat for dolkenes live-optagede forsøg på at synge med, og så et par flasker dolke-hjemmebrygget øl (fra nogle af de ganske, ganske få ikke helt vellykkede bryg).

Men de fremmede, vi vitterligt møder på vores vej, skal vi naturligvis behandle godt. Sådan som det da også skete ved Go Jul Øl i Roskilde.

På den politiske scene er der overalt i verden magtkampe, korruption og skandaler i lange baner. Sådan er det ikke i Ædedolkenes Klub, hvor vi har stor stabilitet. Se bare på Formand Otto Otto, der nu har taget hul på sin tredie formandsperiode i træk. Desuden er klubbens allernederste fundament jernstærkt, båret af gigantiske kræfter, der driver klubben frem med rene hjerter, sult, tørst og ånd - dolkeånd.

Så er der klimaforandringerne, der suser og regner og bølger og pisker hele kloden til blods. Det er noget, der naturligvis påvirker os alle. Og efter filmen Cowspiracy sættes der sågar spørgsmålstegn ved det allermest dyrebare: Kødets lyster.

Men så er det rart at vide, at Ædedolkenes Klub står fast midt i det hele, som kontinenternes plader, der godt kan bevæge sig, men ikke kan smadres, afviser alt og altid rejser sig igen, når stormen er løjet af.

Ikke underligt, at Dolketinget har fået en henvendelse fra NASA om, hvorvidt vi vil deltage i et videnskabeligt forsøg indenfor fedme-forskningen. Så måske ser vi snart den første dolk i Rummet.

 

Ikke alt i denne verden er rosenrødt. Det er sandt.

Men Ædedolkenes Klub er der sgu ikke noget muggent ved og ikke noget negativt at sige om.

Vi har skabt et fantastisk frirum, hvor vi kan ånde, mens vi spiser, drikker og fester. Og det frirum gør os gladere, gør os bedre til at klare hverdagen med alle dens krævende udfordringer, gør os til bedre mennesker. Gør os sundere. Gør os lykkeligere. Med tilfredse maver og harmoniske sjæle.

Vi har nu udfoldet os i 30 år, men det stopper os ikke. Vi bliver ved.

Tilbage er der kun at sige med en lettere omskrivning af Miss Piggys berømte ord:

'Artiskokker er besværlige. Efter alt arbejdet får du omtrent lige så meget rigtig mad som ved at slikke på 40 frimærker. Tag en kødbuffet i stedet.'

 

Rigtigt godt nytår til alle dolke og deres familier. Og tillykke til os - med os.

 

 

 

FORMAND OTTO OTTOS TALE VED JULEGILDET 14.11.2015 HOS SNOTHVALPEN

 

Det forgangne dolke-år:

Nytårskur på Sorgenfri, efterfulgt af Galethea.

Det VILDE forårsgilde hos Sovetrynen, hvor vi alle husker klubmesterskabet i fresbeegolf.

Hulefest, med sjusser, ishockey, uopfordrede pizza leveret gennem vinduerne.

80'er gildet hos Svadakongen, som virkede ualmindelig positiv på denne dag, som ikke indbefattede nogen quiz, der var helle ingen der gad høre formandens tale, men en rigtigt hyggelig aften.

Oktoberfest, som var en virkelig god aften, med alt hvad det medfører. Hvem holdt længst ud? Det gjorde Jeannette og en Dolke Sweatshirt, som var med på Hong Kong til kl. 15.00 næste eftermiddag.

Nu kommer spørgsmålet: Hvem mangler en Dolke Sweatshirt?

 

Formandens tale er en tilstandsanalyse på hvordan det går her i klubben, har Michael fortalt mig igen og igen.

Det vil jeg prøve at komme med et bud på. Jeg har grebet det statistisk an. Med kilde fra de to store bøger samt internettet er her lidt fakta:

Klubbens samlede vægt gennem de 55 gilder hvor data er tilgængelig: Nogen bud: 40.326 kg.

Hvor mange har været til gilde gennem tiden: 439

Hvor mange medlemmer: 22 inkl. Roikjær som kun var med til et gilde.

Tilstanden må være god, for den gennemsnitlige vægt stiger og stiger, som I kan se her (viser diagram). Det kulminerede ved forårsgildet, hvor vi havde en gennesnitsvægt på 101,3 kg.

Til gengæld havde vi det tungeste gilde nogensinde på hele 1,2042 ton til sommergildet.

Der har været fire gilder i historien, med en gennemsnitsvægt over 100 kg. De ligger indenfor de sidste fem gilder.

Ved sommergildet var der for første gang i historien 12 deltagere til et gilde.

 

Konklusionen kan kun være, at klubbens tilstand er helt i top.

 

 

 

SANG TIL SNOTHVALPEN - afsunget ved julegildet 14.11.15 i forbindelse med servering af hjemmebrygget 'Snothvalpen'

 

Vi har en hvalp med fire poter

en på hver sit ben

og foran sidder snuden våd og vrikker

vor hvalp han var så nuttet

dengang han li' var født

hold fest hvor han dog æder nu og drikker

 

Du ka' få kvinder og bøffer og dolke-humør

men der er intet så sjovt som når Hvalpen han gø'r

 

Vi har en hvalp der skriver muntert

på sit tastatur

han bjæffer op om alt og vælter potten

vor hvalp ka' vær' for meget

og trættekær især

men snart han logrer rundt med savl og snotten

 

Du ka' få kvinder og bøffer og dolke-humør

men der er intet så sjovt som når Hvalpen han gø'r

 

Og ud af savlet og af snotten

brygged' vi en øl

nu er den klar, så vær så god at skylle

og når vi løfter glasset

og råber skål i kor

så tænk på vores hvalp, den lille bølle

 

Du ka' få kvinder og bøffer og dolke-humør

men der er intet så sjovt som når Hvalpen han gø'r

 

Aspiranten og PK

 

 

 

 

FORMANDENS TALE VED SOMMERGILDET 21. JUNI 2014

 

Det er en stor dag i dag.

Stor fordi vi er samlet til ædegilde - og endnu større fordi det er mit første gilde som vært.

Jeg håber, at I har fået stillet sulten. Tørsten er det jo svært helt at slippe af med, så: SKÅÅÅL!

 

Det er en stor dag i dag.

Stor fordi vi har optaget et nyt medlem. Det sker ikke så tit. Aspiranter skal jo igennem en længere proces, hvor de både skal vejes og vurderes og til sidst løbe gennem optagelsesprøvens skærsild. Det er svært at klare den hele vejen, man skal være en slags kulinarisk lædershals, men Klejnen har gjort det gjort. Tillykke med at du nu kan kalde dig dolk.

Og: SKÅÅÅL!

 

Det er en stor dag i dag.

Stor fordi vi endnu en gang sidder bænket om et bord med lokkende sager og mærker, hvor levende vores klub er. Selv Sovetrynen er vist vågen?

Dolkeånden trives, ikke bare i dag, men også imellem arrangementerne. Der er så mange gode eksempler på engagement i klubben - før, under og efter et arrangement.

Jeg vil derfor udbringe en skål for Dolketinget, der har skabt rammerne for dette herlige dolke-år og dagligt arbejder med at udmønte alle idéerne (SKÅÅÅL!), en skål for årets værter, der har ansvaret for at gøre alle de gode intentioner helt konkrete ved årets tre obligatoriske arrangementer (SKÅÅÅL!), en skål for IT-udvalget, der har knoklet med at skabe klubbens nye hjemmeside (SKÅÅÅL!), en skål for Rejseudvalget, der er i fuld gang med årets helt store begivenhed (EGÉSZSÉGEDRE!), og en skål for alle, der er med til at holde klubben varm på Dolkelinien, hjemmesiden eller hvor og hvordan det nu foregår (SKÅÅÅL!).

 

Det er en stor dag i dag. Og det er et stort år i år.

Dolketinget har lagt et program frem, hvor der er meget på menuen.

Nogle arrangementer har større tilslutning end andre, men det vidste vi godt, da vi præsenterede programmet. Vi opererer jo netop med en hovedmenu og en valgfri menu.

Vi havde dog virkelig glædet os til Forårsstævnet 10. maj i København, men antallet af deltagere blev så lavt - også på grund af afbud i sidste øjeblik - at vi måtte lave det om til en Forårsudflugt. For dem der var med blev det ikke desto mindre en alletiders dag, og der går rygter om, at det ikke kun var øl, der blev smagt på Christiania...

23. august har vi så en grisefest kombineret med DolkeXpressen på programmet, og hånden op: Hvor mange regner med at deltage her?

Hør, skal vi ikke lige tage en SKÅÅÅL!

 

Jo, det er i sandhed en stor dag i dag.

Stor fordi udsigten er god, om man så kigger bagud, ligeud eller frem. Det er en udsigt til fest og glade dage, så langt øjet rækker og som kun dolkene kan lave det.

At være dolk er stærkt. Det er et smukt fællesskab med kniv, gaffel og glas i hænderne og med masser af dolke-ånd bygget af humor, vid og bid.

Der er grund til at være stolt af at være dolk. Som det hedder i vores Halleluja-sang om nytårskuren: 'Til daglig er man én blandt folk, nu står man frem som ædedolk.' I dén sang står der også: 'Det er vort fælles vingeslag, der laver natten om til dag.'

 

LAD OS FLYVE! FORTSAT GOD SOMMERFEST!

SKÅÅÅL!

 

 

GENERALSEKRETÆRENS NYTÅRSTALE JANUAR 2014

 

Ærede dolke.

Verden er fuld af larm og uro. Krige raser, bomber sprænger, kriser kradser, velfærdssamfundet er under stor forandring, og politikere beklager og undskylder og trækker sig.

Som en urokkelig klippe i klodens sydende hav, der piskes til inferno af tsunamier, tyfoner, orkaner og storme, står Ædedolkenes Klub. Her er alt heldigvis ved det gode og gamle. Her er våben erstattet af bugnende tallerkener, her er bomber afløst af fulde glas, og her er beklagelser og undskyldninger afskaffet til fordel for latter og fest.

Ædedolkenes Klub kan man regne med. Dolkebrødrene står på 28. år vagt - vom ved vom - om højt humør og høj kulinarisk kvalitet. Som en dæmning mod forfladigelse og udvanding. Som et fyrtårn, der med sit lys jager kedsomheden på flugt. Som en helle for livsnydelse i sin mest strålende form.

Vi er drevet som altid af det allerypperste brændstof, verden har set: Dolkeånden.

At klubben står så stærkt og er i så god gænge som aldrig før skyldes netop denne ånd, som dolkene i Den Store Gryde blander sammen med hjerteblod, venskab og fælles vilje.

Det nye Dolketing står på skuldrene af alle tidligere Dolketing og mange dolkes kæmpestore arbejdsindsatser for klubben. Dét har holdt klubbens fundament intakt og samtidig fornyet og udviklet klubben til den sprudlende og livskraftige organisme, den er i dag.

Det siddende Dolketing takker alle for deres bidrag gennem tiden, ikke mindst det seneste Dolketing, der har afleveret en klub i storform.

Vi vil gøre vores allerbedste for fortsat at forny og udvikle klubben, med stor respekt for alt det fundamentale.

Vi har i det nye ting mange idéer i bryggryden og mange tanker boblende i gærtanken, og ved den kommende nytårskur vil vi informere nærmere om, hvad vi vil "hælde på flaske" i det nye dolkeår.

Vi kan dog godt allerede nu afsløre, at 2014 bliver et globalt år, hvor klubben på flere måder kommer ud og kigger ud i verden omkring os: Vi skal til Budapest, og så vil temaerne for årets ædegilder - hvor vi søsætter nyskabelsen 'fælles værtsskab' - også have internationalt tilsnit. Det kan man godt glæde sig rigtigt meget til.

Vi vil holde fanen højt for kerneværdierne: At spise og drikke og feste på ægte dolkefacon. Som Lukas skriver: "Spis, drik og vær glad". Det motto vil vi gerne gøre til vores, uden at det skal blive religiøst.

Så glæd jer til et år med fest og farver. Og tilmed et år, hvor vi måske - nu må vi se - klejner os op på maksimum-medlemstallet 12.

Verden kan støje alt den vil. Ædedolkenes Klub er en verden i verden, hvor dolkebrødrene bor, lever og ånder - og hvor vi æder, drikker og fester, som var det selve livet om at gøre. Og det er netop dét, det gælder: Vi er dolke, derfor lever vi.

Hvis bare hele verden var som Ædedolkenes Klub og hver dag som et ædegilde, ville meget se anderledes og væsentlig lysere og fredeligere ud. For man går ikke i krig med sine sidemænd, når maven og glasset er fyldt op og smilet er stort. I virkeligheden burde Ædedolkenes Klub tildeles Nobels Fredspris.

Tag 2014 ind i krop og sjæl med en stor indånding, og lad os sammen brøle året velkommen: SKÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅL - OG VELBEKOMME.

 

 

FORMANDENS TALE VED JULEFROKOSTEN 16.11.13

Ærede dolke og prøvedolk. Dolkeåret lakker mod sin ende og når jeg som formand kigger tilbage, kan jeg med sikkerhed sige at dolketinget har holdt sit ord.

Dolketinget havde jo lovet et stille år hvor de helt store udskejelser udeblev og det har vi holdt 100 %. Der har været plads til små arrangementer, men med stor indlevelse fra alle dolke.

Jeg vil gerne fremhæve en oplevelse, som jeg aldrig troede muligt i en ædedolke klub: At tosse rundt i en skov og lede efter blomster og diverse bær. En særlig tak til aspiranten og til Partykongen for den oplevelse.

Denne begivenhed fandt jo sted et sted, vi alle dolke har en særlig tilknytning til, og hvor ellers end dolkehulen som også har modtaget vores 'ET GODT STED'-pris.

SKÅL!

Når jeg så har sagt prisuddeling kan og vil jeg heller ikke undlade at nævne Drukmåsen, som næsten altid har sin egen dagorden, når det gælder dolkeånden, og han gik direkte i flæsket på ET GODT STED uddelingen og fremsatte sit bud på hvad dolkehulen var: ET VILDT OVERVURDERET STED - som nok i sidste ende var ment som et kompliment til Partykongen (tror jeg nok).

Et stille år som sagt og for at lige ruske op i året som gik skete der følgende:

Nytårskuren, ædegilde hos The Vodka King, nye trøjer, ædegilde hos FM, sommer arrangement/ klubbens fødselsdag i Hulen, ny prøvedolk og sidst men ikke mindst er julefrokosten her hos Rejsekongen. Dertil kommer de løse begivenheder såsom Øl og Kød i Carlsberg-byen, grillfest efter cykelløb hos Kim Kim og juleøl-smagning i Lillerød.

På data fronten har der også været noget at se til med dolke videoer og masser af tiltag på Facebook. Jeg vil også sige tak til Dolketinget for et godt samarbejde og tak til Partykongen for at holde hjemmesiden opdateret.

Jeg ønsker det nye Dolketing god dolkevind og skal vi så ikke lige skåle for klubben og værten… skål!

 

HUSET PÅ FREDERIKSBERG

 

AF: PARTYKONGEN. OPFØRT AF DOLKENE VED JULEFROKOSTEN 2013. SCENEN ER EN LEJLIGHED PÅ FREDERIKSBERG.

MEYER (REJSEKONGEN)

OLSEN (SVADAKONGEN)

FRU OLSEN (HAJEN)

SØN AF OLSEN (EWALD)

EMMA (JR)

KARLA (PARTYKONGEN)

EGON (SOVETRYNEN)

TUE (HVALPEN)

RIKKE (THE VODKA KING)

DYREHANDLER CLAUSEN (DRUKMÅSEN)

FRU DYREHANDLER CLAUSEN (KIM KIM)

LARSEN (ASPIRANTEN)

 

MEYER (REJSEKONGEN) (bekymret): Bum, bum, bum, bum, bum - bare jeg nu har styr på det hele. Hvem var det nu, jeg bad om at hjælpe til i køkkenet? Jeg er vist kommet til at sige til samtlige dolke, at de var udvalgt til opgaven - bare de nu ikke allesammen kommer alt for tidligt...

(Meyer tager en flæskesteg ud af ovnen, men kommer til at tabe den på gulvet med et gigantisk brag)

OLSEN (SVADAKONGEN) (flår døren til Meyers lejlighed op, spruttende vredt): Hvad helvede har du nu gang i, din gnom? Kan en mand, der passer sit arbejde, nu ikke får lov til at tage en lur, når han er kommet hjem ved 14-tiden? Du står til en bøde, din satan!!!

MEYER (REJSEKONGEN) (tårevædet): Jeg synes nu godt, at I unge mennesker kunne vise lidt mere respekt! Sådan ville mor aldrig have udtalt sig! Mor sagde altid...

OLSEN (SVADAKONGEN): Hold din kæft, Meyer! Du skylder mig en bajer, og den kan du få lov til at gi' ovre i Rottehullet!

MEYER (REJSEKONGEN) (flæbende): Du ved udmærket godt, at jeg ingen penge har tilbage, når jeg betalt for hundeluftning og cigaretter!

DYREHANDLER CLAUSEN (DRUKMÅSEN) (kommer løbende ind i lejligheden): Meyer, Meyer, nu har du vækket Hubert - den var lige faldet i søvn, og den har ellers så svært ved det. Pokker tage sådan en gammeldolk!

MEYER (REJSEKONGEN): Og hvem er så Hubert?

DYREHANDLER CLAUSEN (DRUKMÅSEN): Min cacaofugl, naturligvis! Er du helt ny?

TUE (HVALPEN) (kommer ind i lejligheden): Hvad var det for et brag, Meyer? Vi kunne høre det helt oppe på kvisten, hvor jeg sammen med en anden fra Ungdolkenes Fagforretning prøver at blive gravid - som du udmærket godt ved! Vi har brug for lidt fred!

OLSEN (SVADAKONGEN) (fnyser): Ha, så fik du også vækket Hvalpen!

DYREHANDLER CLAUSEN (DRUKMÅSEN): Hvaffor en hvalp?

RIKKE (THE VODKA KING) (kommer svansende ind og smyger sig op ad Tue - beruset): Tjen er go nok, vi prøver at blive forældre. Jeg har skide ondt i røven! Kan man få en vodka?

OLSEN (SVADAKONGEN): Hold din kæft, Rikke! Hvornår skal vi over i Rottehullet? Den lille fedthas til Meyer skylder mig en bajer!

MEYER (REJSEKONGEN): Jeg synes nu godt, at I unge mennesker kunne tale lidt pænere!

OLSEN (SVADAKONGEN): Hold din kæft, din slapsvans!

KARLA (PARTYKONGEN) (kommer dansende ind i lejligheden): Guuuuuuuuuuuuuud, er der fest? Skal vi så ikke sætte nogle kulørte lamper op og bestille et fadølsanlæg og stege en okse over bål og...

OLSEN (SVADAKONGEN): Hold din kæft, Karla. Hvor fanden er Egon?

KARLA (PARTYKONGEN): Du kan selv holde kæft, Olsen! Egon? Han sover, og jeg kunne ikke få liv i ham!

DYREHANDLER CLAUSEN (DRUKMÅSEN): Det er nok derfor, vi kalder ham Sovetrynen!

EGON (SOVETRYNEN) (sætter sig op i en sofa): Det hørte jeg godt, jeg...(han falder i søvn igen)

MEYER (REJSEKONGEN): Det er godt gjort!

OLSEN (SVADAKONGEN): Hold din kæft, Meyer! Du slipper ikke for at give den bajer!

KARLA (PARTYKONGEN): Jeg vil også have en bajer, men det må ikke være en Slotspilsner!

OLSEN (SVADAKONGEN): Hold din kæft, din ølsnob!

KARLA (PARTYKONGEN): Du kan selv holde kæft, Olsen!

FRU OLSEN (HAJEN) (kommer ind): Nå, der er du Olsen!

FRU DYREHANDLER CLAUSEN (KIM KIM) (kommer ind): Nå, der er du, Clausen!

FRU OLSEN (HAJEN): Nu pønser du vel ikke på noget med bajere, Olsen - du må i så fald tage mig med, jeg trænger sådan til et slag billard!

KARLA (PARTYKONGEN): Guuuuuuuuuuud, har du ikke fået kølle fornylig?

FRU OLSEN (HAJEN): Nej, ikke siden jeg deltog i en syvdobbelt jernmand? Ironman, på engelsk!

FRU DYREHANDLER CLAUSEN (KIM KIM): Og jeg, hvad får jeg? Jeg får sgu aldrig noget! Der er aldrig nogen der vil drikke igennem i ren sprut! SKÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅL!!!

OLSEN (SVADAKONGEN): Hold din kæft, fru Clausen!

DYREHANDLER CLAUSEN (DRUKMÅSEN): Hvor vover du at tale sådan til min kone?

EGON (SOVETRYNEN) (sætter sig op i en sofa): Det hørte jeg godt, jeg...(han falder i søvn igen)

TUE (HVALPEN): Det her er en sag for Ungdolkenes Fagforretning. Jeg vil omgående indkalde til ekstraordinær generalforsamling!

KARLA (PARTYKONGEN): Sæt dig, Hvalp! Polytbureauet har ikke givet dig lov til at tage ordet!

TUE (HVALPEN): Der her er skandaløst!

OLSEN (SVADAKONGEN): Hold nu kæft, allesammen!

MEYER (REJSEKONGEN): Mor sagde altid, at...

RIKKE (THE VODKA KING): Jeg trænger til en vodka!

DYREHANDLER CLAUSEN (DRUKMÅSEN): Jeg vil hellere have en cacaofugl!

KARLA (PARTYKONGEN): En Fundamental Blackhorn til mig!

FRU DYREHANDLER CLAUSEN (KIM KIM): SKÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅLLLLLLLLLLLLLLLLL!!!!!

SØN AF OLSEN (EWALD) (viser sig i døråbningen): I er ikke rigtigt kloge!

EGON (SOVETRYNEN) (sætter sig op i en sofa): Det hørte jeg godt, jeg...(han falder i søvn igen)

OLSEN (SVADAKONGEN): Nej, nu går vi sgu over i Rottehullet, og ham den lille gnier han giver!

(alle går over i værtshuset på anden side af gaden)

OLSEN (SVADAKONGEN) (ved synet af Larsen, der står i baren): Nå, der er du, Aspirantos! Vi kunne ikke finde dig, men hvilke andre steder end her kunne du egentlig være? Bajer til alle, Emma - Meyer giver!

EMMA (JR): Så gerne, Olsen! Men er der nu dækning på Meyers konto? Du ved jo godt, at jeg skubber til jer med maven, hvis I ikke betaler!

FRU DYREHANDLER CLAUSEN (KIM KIM): Nej, ikke maven, Emma - sidst måtte jeg til behandling på 22 hospitaler!

MEYER (REJSEKONGEN): Det er grove løjer! Det var ikke sket i mors tid...

LARSEN (ASPIRANTEN): Velkommen, allesammen, jeg har stået her og nydt nogle kvalitetsøl. Og vi har også smagt på en 10 liters hjemmebryg, jeg havde med. Den var så god, at vi kom til at tømme den!

OLSEN (SVADAKONGEN): Lad os få noget Slotspilser, Emma, til alle de ølsnobber! Engang gav de den topkarakter i en blindsmagning!

EMMA (JR): Så gerne - og bagefter spiller jeg luftguitar perverst højt til ACDC, hvis ingen har noget imod det!

OLSEN (SVADAKONGEN): Hold din kæft, Emma, det byder du os ikke!

LARSEN (ASPIRANTEN): Åhr, bare rolig Emma, Olsen skal snart hjem og se Barnaby!

OLSEN (SVADAKONGEN): Hold din kæft, Larsen!

EMMA (JR): Her er regningen, Meyer!

MEYER (REJSEKONGEN) (blegner ved synet af regningen): Mor vil vende sig i sin grav, at du ikke skammer dig over de priser, Emma!

RIKKE (THE VODKA KING): Er der noget vodka?

DYREHANDLER CLAUSEN (DRUKMÅSEN): Kan jeg for pokker ikke få en cacaofugl?

MEYER (REJSEKONGEN): Jeg går - jeg skal hjem og male!

EGON (SOVETRYNEN) (sætter sig op i en sofa): Det hørte jeg godt, jeg...(han falder i søvn igen)

SØN AF OLSEN (EWALD) (viser sig i døråbningen): I er ikke rigtigt kloge!

GS ASPIRANTENS TALE VED OVERRÆKKELSEN AF 'ET GODT STED-'PRISEN TIL HULEN 24. AUGUST 2013

Ædedolkenes Klub har tidligere uddelt mærket Et Godt Sted til værtshuse, som adskiller sig fra andre ved at være et sted, hvor dolkene har følt sig ekstra godt tilpas.

Derfor er 'Et Godt Sted' en hæder, der bygger på Ædedolkenes Klubs egne oplevelser på stedet og omfatter en samlet vurdering af udbud, kvalitet, service, indretning og stemning. Med 'Et Godt Sted'-mærket vil vi fortælle: Her kan du regne med en god oplevelse på alle hylder.

I dag er det et lidt anderledes 'Et Godt Sted, da vi tildeler mærket til et privat hjem. Det er dog ikke et hvilket som helst hjem, men hjemmet til en af stifterne af Ædedolkenes Klub, og det er da også i lige så høj grad Michael aka TT og PartyKongen, der får hæderen som selve Hulen. Michael sørger for ved enhver lejlighed at diske op med god øl, og øl i rigelige mængder, ligesom han altid er parat til at stille sit gæsteværelse til rådighed for enhver gæst, der måtte ønske at låne det. Et gæsteværelse, der i øvrigt ligger bekvemt tæt på Hulen, når man på lidt vaklende ben skal finde til køjs efter en som regel meget lang aften sammen med Hule-bestyreren.

Hulen får Ædedolkenes Klubs mærke for at være et utroligt hyggeligt sted med en rar og afslappende atmosfære, en glimrende service, en hyggelig stemning og en vært, der altid sprudler af fest og godt humør.

ÆREDE DOLKE

Formandens tale ved sommergildet 15.6.13

Jeg har sagt det før, og nu siger jeg det igen: Ædedolkenes Klub er en klub i konstant udvikling.

Dolketinget har som et forsøg hejst klubbens flag på Facebook - på en ny måde end første gang, vi var der. Nu er det et lille supplement til hjemmesiden og dolkemailen - mest at betragte som en platform, hvor vi med et kæmpestor glimt i øjet slås for klubbens værdier.

Der er der i talende stund kommet over 40 Synes Godt Om-eklæringer ud af, et mindre antal henvendelser fra interesserede om optagelse og en hel del skæg og ballade. Lad mig fremhæve fødslen af klubbens madpyramide, der også kan ses på hjemmesiden, en analyse af vores positive forhold til brede hofter og et foto fra "træningsforberedelser" til netop dette sommergilde med en stang wienerbrød og et højt glas øl.

Jeg citerer nu fra Ædedolkenes Klubs introduktion af sig selv på Facebook:

"I den rundtossede verden vi lever i, hvor nogen er begyndt at spise myrer og anrette ukrudt i små opsatser og kalde det et måltid, er der brug for en modig stemme, der løfter sig og udbryder: "Jamen, der er jo ikke noget på tallerkenen!". Ædedolkenes Klub er dén stemme, og nu sætter vi altså også på Facebook ind mod bølgen med "Kejserens nye klæ'r- mad"."

SKÅL

Netop via Facebook skete der det, at klubben blandt henvendelserne udefra blev kontaktet af to personer, der godt kunne tænke sig at lære os bedre at kende - men ikke bare to tilfældige personer.

Den ene hedder Ewald, og han er kendt af især BM Kim, som anbefaler manden til en prøvedolke-proces, hvis der altså er stemning for det. Den anden hedder Henrik Hansen - går under øgenavnet Henrik "Bøf" - og anbefales af TT.

Dolketinget besluttede at gøre noget helt nyt: Invitere begge de herrer med til arrangementet 24. august som gæster og så lade det være op til dolkene, hvem der - eventuelt - skulle have et tilbud om et prøveforløb vedrørende den sidste ledige plads. Der var med andre ord lagt i kakkelovnen til et BATTLE OF THE CENTURY!

Henrik "Bøf" har imidlertid meddelt, at han ikke regner med at kunne på det tidspunkt, da han formentlig skal til VM i hestespand-kørsel, men han vil gerne inviteres senere. Ewald både kan og vil 24. august, så her skal vi altså møde og vurdere et - hvem ved - muligt nyt medlem af familien.

SKÅL IGEN

Men der sker jo også andre spændende sager i klubben.

Efter en afstemning har dolkene besluttet, at "Hulen" i Birkemosen i Ølstykke skal tildeles Ædedolkenes Klubs mærke 'Et Godt Sted'. Det vil ske ved arrangementet 24. august.

For første gang i verdenshistorien sker der samme dag dét, at "Hulen" tildele Drukmåsens hædersmærke 'Et Vildt Overvurderet Sted.'

Hule-bestyrer TisseTrolden har været ude og har takket varmt for priserne, idet han i forbindelse med begge pris-overrækkelserne har lovet øl til alle ad libitum.

DET MÅ KRÆVE EN SKÅL

Jeg har mere at sige endnu, men jeg lover, at jeg gør det kort.

Der er kommet nye trøjer i klubben, så vi nu har fået lidt farve på - det er ikke så ringe endda! De sidste dolke burde i dag være blevet forenet med deres bestilte trøjer.

Så er der julegildet, som GS og TT godt kunne tænke sig at flytte. Spørgsmålet er, om vi kan rykke det en uge frem - til 16. november. Jeg synes, vi skal afklare det her og nu - hvem kan gå ind for at vi rykker julegildet til 16. november, ræk hånden op (KONKLUDER PÅ AFSTEMNINGEN).

Inden jeg holder op med at tale vil jeg bare lige oplyse, at Rejseudvalget senere har nyt at fortælle, og så har TT annonceret et indlæg, som han selv beskriver som EN KORT STATUS

OG SÅ MÅ DET SGU VÆRE TID TIL EN SKÅL!

 

DAGBOG FRA ET ÆDEGILDE

Af Tissetrolden

Et forsøg på at beskrive forløbet af en dag i dolke-selskab, helt præcist 13. april 2013, hvor der er ædegilde hos The Vodka King

13.30: Fontænen ankommer til Birkemosen. En øl eller to ryger på bordet.

14.35: Ølstykke Station. Jeg ankommer sammen med Fontænen. Gnavpot venter. Aspiranten køres ind på scenen af Duen, han medbringer en tønde med hjemmebryg. I toget møder vi Hajen.

14.38: JR stiger på. Han har en tønde Heineken under armen. Der åbnes øl. Aspiranten og JR afviser at modtage den alkoholfri øl, jeg har med og som egentlig var tænkt som en kærlig gestus overfor Aspiranten, så han kunne holde lidt længere.

14.51: Snakken går i toget. Et af emnerne er: "Kan man gå og tisse samtidig..."

14.55: Der slås hul på JR's øltønde og hældes op i de plastikglas, Formanden har med.

14.57: Hajen siger om bryg-dolkenes øl foranlediget af hvor meget Heineken-øllet skummer: "Gem noget Heineken til jeres øl, så smager det måske af noget!"

15.09: Flintholm Station. Vi står i solen og drikker Heineken. Kim Kim støder til. Børge ville være her, hvis han ikke skulle hjælpe værten, så han er nok indkaldt som hjælper, siden han ikke er til at få øje på.

15.28: Venter på bussen. Kim Kim underholder med fortællinger om sine mange hospitalsophold efter mødet med JR ved klubbens fødselsdags-pubcrawl. Han siger: "Jeg har været på sygehuse i Roskilde, Nykøbing Sjælland, Ringsted, Kalundborg, København, Roskilde, Nykøbing Sjælland, Ringsted, Kalundborg, København og Roskilde."

15.29: JR fortæller en lang historie om, at han har en gigantisk lårbensknogle.

16.00: Vi sidder på 'Pusterummet' og jeg får kontakt med Elegantieren, der sms'er, at han sidder på Harrestrup Kro. Jeg ringer til ham, og Elegantieren proklamerer at: "Jeg tror, at Aske er derhjemme." Forespurgt hvorfor han ikke befandt sig på Flintholm Station som aftalt, siger manden efter en lang pause: "Jeg fandt en lettere vej."

16.03: Konstaterer, at døren til lokummet på 'Pusterummet' er skåret til, så den kan åbnes hen over lokumstønden!

16.40: Ankommet til Harrestrup Kro efter en længere gåtur. Her møder vi Elegantieren. Flere siger, at de er spændte på maden. Aspiranten udtaler: "Vi er spændt op til lir!". Der kommer gang i billardspillet, Hajen er i fuld vigør. Det er morderligt hyggeligt. Kim Kim mooner - historisk!

17.13: Vi er ankommet til Humlehaven og The Vodka King. Værten synes at have styr på det hele. Humøret er højt. Dolke-banneret hænges op.

17.28: VEJNING!

17.47: Kim Kim har tabt over 8 kilo! Værten indkasserer 200 kr. pr. mand for gildet.

17.59: Sidder til bords. Smager på Aspirantens tønde-øl - smager fint.

18.02: Kim Kim om det foto, jeg har taget af hans røv på Harrestrup Kro: "Det er ikke perverst - det er det lodrette smil!"

18.20: Alle bacon-indpakkede bønner er spist!

18.40: Ikke det store at melde. Dolke-snakken går lystigt. Har jeg misforstået det, er der alligevel flere bønner?

18.44: IS THERE ANYMORE BACON???

18.55: Aske har fået ny bil. GOD MAD: Mørbrad og godt med bernaisesauce. Ford Fiesta!!!!!

19.03: Laaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaang skål. Formanden skal snart tale...

19.40: Maden overstået. Er godt og grundigt mæt, tak til værten. Formanden taler, udmærket. Hajen snakker på Rejseudvalgets vegne og skal lige til at sige BUDAPEST, da Fontænen smadrer sin stol til pindebrænde! Et underligt uheld, stolen har holdt i 200 år! Lang, lang, lang tid senere siger Hajen: BUDAPEST!

20.04: Kim til Aspiranten: "Svagpisser". Aspiranten går ud af rummet. Snak om Budapest, positiv reaktion fra dolkene. Snak om at tage i 'Hulen'.

20.40: Hyldest til Elegantieren for Dolkenes Nationalsang (som han reelt ikke har skrevet så skide meget af, men lad nu gå...)

20.49: Jeg er i infight med Gnavpot. Elegantieren benægter at have været særdeles interesseret i en kvinde med en stearinlys i sk.... i en by, vi en gang har besøgt. Når det gælder 'Hulen', er der mange, der vil med.

21.15: Michael kaster med ølkapsler efter D.E.R (denne opdatering er IKKE skrevet af mig selv)

21.21: Mon ikke billedet af Kim Kims røv er 'Årets Dolke-Foto'?

22.04: Harrestrup Kro. Kim: "Alle mine knogler er totalt smadrede og min storetå er flad som en pandekage" (efter møde med JR). Billard. Øl.

22.54: Kande med kommen - RÆDSELSFULDT!!!

23.01: KOMMEN-KANDE!!!

23.56: Faldt i bussen, lå længe. Hverken Gnavpot eller Aspiranten hjalp mig op, men forsøgte tværtimod at trykke mig ned i gulvet. De er fanden galemig nogle...(ulæseligt)

00.16: Flintholm Station med Gnavpot og Aspiranten. Jeg har skaffet nogle dåser (med 47-øl). Venter på toget. Tidlig hjemtur for mit vedkommende denne gang - hvad skete der egentlig? Hvad skete der med planen om at tage i 'Hulen'? Hvor er jeg? Hvilket årstal er vi i?

01.28: Home. Varmer gæstesengen til Kim Kim, hvis han skulle dukke op. Det gør han ikke. Falder ensom i søvn...

 

HAJENS TALE PÅ VEGNE AF REJSEUDVALGET VED ÆDEGILDET HOS ASKE 13.4.13

Kære rejselystne dolke.

Nu er vi kommet til afsløringen af vores forslag til det næste rejsemål, og jeg ved, at I sidder på stikker for at få svaret på, hvad vi har fundet ud af. Men I må lige vente en stund endnu.

Vi har jo i Rejseudvalget diskuteret frem og tilbage og vendt enhver storby i verden for at komme frem til netop den by, vi mener skal blive den næste i dolkenes rejsekalender.

Det er klart, at vi ikke kunne få alle vores ønsker opfyldt, men vi mener selv, at vi har fundet det helt rigtige kompromis.

Der blevet gættet blandt dolkene på, hvor turen skulle gå hen, og vi har selvfølgelig tænkt på alle de steder, der er blevet gættet på, da vi jo har gennemgået hele verden for festbyer.

Vi kan dog med det samme sige, at Kim Kims gæt på New Zealand hurtigt blev droppet, da rejsetiden ikke måtte overstige opholdet med 200 procent.

Teddy var på Spanien, og der var flere på Mallorca, og vi må erkende, at vi også har været derhenne i tankerne, men vi prøvede at forestille os alle dolkene i dolkeshorts nede ved poolen med en Sangria i hånden og fandt frem til, at det ikke skulle være denne gang.

Skål!

Men hvad er vi så kommet frem til?

Vi kan sige så meget, at Politiken har denne herlige by med i deres Top 10 over byer med det bedste natteliv, så vi regner med at det også er godt nok til os.

Så hvilken by snakker vi så om?

Det er selvfølgelig..(her brød stolen sammen under Fontænen, og det varede noget, inden Rejseudvalget kunne udtale fortsættelsen...) BUDAPEST!

FORMANDENS TALE VED ÆDEGILDET HOS ASKE 13.4.13

Ærede dolke.

Det her ædegilde hos Aske er jo det første i år, hvor vi skriver 2013 i kalenderen, og vi tager fat på nye oplevelser sammen.

Vi startede med nytårskuren 22. februar i Herlev med minigolf, og lidt godt til ganen blev det også til. For at genopfriske hvem der vandt, vil jeg da godt lige nævne de to vindere: Gruppe 1: Kim/Bødemester - og gruppe 2: Kim Kim...skål!

Når jeg ser frem ad på dolkestien ser jeg det kommende år ikke de store armbevægelser fra Dolketinget, som gør hverdagen usikker for nogle dolke. Men når det så er sagt, er det ikke ensbetydende med, at Dolketinget sidder med hænderne i skødet. Vi arbejder på nogle idéer, som kan lægges ind imellem fastlagte ædegilder.

Og mens vi venter, kan vi jo se frem til nye klubtrøjer i forskellige farver og en fremlægning af et rejsebud på næste dolketur. Vi skal også finde ud af hvornår turen skal finde sted: 2014 eller 2015? Skål!

I den seneste tid i klubben er der kommet flere øgenavne/kælenavne til, og for lige at nævne et par stykker: Tissetrolden, Gnavpot, Hajen, Fontænen, Drukmåsen, D.E.R. og Hvalpen. En idé var måske at oversætte dem til engelsk og trykke dem på dolketrøjerne?

Jeg ser en klub, som er i bevægelse og kan rumme alle de personligheder, som klubben nu er sammensat af.

Jeg vil gerne udbringe en skål for værten og for klubben.

SKÅL!

 

HALLELUJAH

Music: Leonard Cohen - Lyrics: TisseTrolden

Nu er det tid til nytårskur

vi skal i trøjen, ud på tur

vi mødes i et lys så stærkt som solen

vi fylder op den slukne vom

og drikker til vi falder om

og synger smukt et fælles Hallelujah

Hallelujah, Hallelujah

Hallelujah, Hallelujah

Den vinter den var mørk og lang

vi dolker mørket med vor sang

vi danser i et lys så stærkt som solen

til daglig er man én blandt folk

nu står man frem som ædedolk

og letter i et fælles Hallelujah

Hallelujah, Hallelujah

Hallelujah, Hallelujah

Det er vort fælles vingeslag

der laver natten om til dag

vi flyver i et lys så stærkt som solen

og her i dette vilde bål

vi løfter glasset til en skål

og stemmer i et lyk'ligt Hallelujah

Hallelujah, Hallelujah

Hallelujah, Hallelujah

 

GENERALSEKRETÆRENS NYTÅRSTALE JANUAR 2013

 

2012 bød på akutpakker, et nyt dolkemedlem, dolkerejse til Arberdeen og et farvel til bla. Mærsk M c-kinney Møller, Henning Moritzen og Mira Wanting.

USA genvalgte Obama som præsident.

Michael Laudrup og Swansea har fundet melodien, og driller selv stærke hold i Premier league. Cykelglade danskere kan glæde sig over at Bjarne Riis og Team Saxo Tinkoff igen i 2013 er at finde i de store cykelklasikkere, der ruller over skærmen til sommer.

2012 bød desværre også på arbejdsløshed for flere dolke, og vi håber selvfølgelig alle at dette kun bliver kortvarigt.

Sidste dolke arrangement i Ædedolkenes Klub blev traditionen tro God Jul Øl og rendte af stablen hos Gustav Wieds øl- og vinstue i Roskilde. Det var som sædvanligt hyggeligt og i løbet af aftenen nåede vi op på 8 dolke. De fremmødte dolke kunne overvære den store forsoning mellem ex BM Fisker og BM Kim.

Gustav Wied blev valgt, ikke mindst fordi det netop var det værtshus, der som det første modtog Ædedolkenes Klubs mærke 'Et Godt Sted', og stor var skuffelsen, da det ikke lykkedes at finde mærket nogle steder, og ej heller bartenderen kunne mindes at have set det. Det er faktisk tæt på en skandale.

Vi står foran et helt frisk dolkeår, og Doketinget vil afsløre planerne for 2013 ved nytårskuren, der snart vil blive annonceret. Jeg kan dog allerede nu afsløre, at det nok bliver et af de mindre arrangement-fyldte år.

Med håbet om mange gode timer i dolkenes selskab i 2013 ønsker jeg alle dolke et rigtigt godt nytår.

 

VEJNINGEN

En dolke-mail-thriller i fem kapitler af TT da Fatman

1. KAPITEL

 

Det er 10. november 2012. Det er tid til julefrokosten i Ædedolkenes Klub. Og dolkene strømmer fra alle verdenshjørner til dolk Drukmås Teddys palæ, der i dagens anledning er udsmykket så juleoverdådigt som et engelsk stormagasin 22. december.

Dolkenes ansigter blusser - og ikke kun af forventning og november-luft. En lille tørstslukker er det nok allerede blevet til - både for GS DER og dolk Aske, der er udkommanderet til at hjælpe Drukmåsen i dagens anledning, og i hvert fald for tog-dolkene, der ankommer direkte fra et brunt værthus.

FM Michael er iført sin Beerleader-kasket, som han vandt ved årets surprise-pubcrawl, og han medbringer desuden en vaskeægte nyhed: En nydesignet og meget rød dolke-rygsæk med hjul og trækstang, der er tænkt til transport af Den Store Bog og er forsynet med såvel dolke-logo som en forlængst tømt tre liters øltønde, til hvis tappehane der er udskåret hul på fronten af rygsækken.

Glæden er som altid stor, når dolkene mødes, for det sker efterhånden så sjældent, at lørdags-arrangementerne i løbet af et helt år kan tælles på to hænder. Flere dolke-koner har sågar opfordret deres mænd til at mødes med de andre dolke lidt mere og lidt tidligere, især på lørdage.

Der hilses og skåles og munterheden gjalder gennem stuerne som sangen fra en gale-syg hane. Men bag den kåde latter og den løsslupne snadren rumsterer i alle dolke-baghoveder en blanding af vild opstemthed og dyb ærefrygt for dét store ritual, der venter: VEJNINGEN.

Det er vejningen, der afgør, om dolkene skal af med bøder, fordi der bliver sammenlignet med den seneste vejning ved årets sommergilde. Det er vejningen, der bestemmer antallet af stemmer på dagens generalforsamling. Men først og fremmest og allermest er det vejningen, der sammensætter det nye Dolketing.

Dolketinget med Formanden, Bødemesteren og Generalsekretæren sidder som en bestyrelse i et helt år, og det er de tre vindere af vejningen, der kommer ind i Dolketinget, idet der ved sammensætningen af tinget sammenlignes med vejeresultaterne ved julefrokosten et år før. De tre, der har taget mest på i forhold til året før, udgør det nye Dolketing.

Alle dolke vil så smerteligt gerne ind i Dolketinget. Og det er derfor altid et sitrende spændende øjeblik ved julefrokosten, når vejningen finder sted.

Vejningen ved julefrokosten 10. november 2012 bliver imidlertid meget mere end sitrende og meget mere end spændende. Den bliver uhyggelig. Den bliver den mest nervepirrende vejning i Ædedolkenes Klubs 26-årige historie. En vejning, der er en thriller værdig.

2. KAPITEL

Først på vægten er den elegante GS Rejsekongen Roger Moore Børge. Eller DER, som hans nyeste øgenavn lyder. DER står for Det Eksploderende Røvhul, og det henviser til en stærkt ubehagelig episode på et toilet, hvor Børges bag går amok, formentlig som følge af indtagelse af shawarma og 600 guldøl. Siden episoden har DER permanent været iført voksenble.

Når man søger på Google på "DER" og klikker på "billeder", er det første foto, der dukker op, mærkeligt nok et portræt af Jes Dorph-Petersen!

Børge noteres for et plus på 1,8 kg. i vejningen til Dolketinget. Umiddelbart et godt resultat, da de to foregående års vindere af vejningen til Dolketinget har sejret med plus på 2,2 kg. og 2,0 kg.

"Mjae," mumler Børge, der allerede sætter næsten op efter endnu et år i tinget. For at dulme sine nervespidser løfter han det af FM medbragte færøske drikkehorn - grundigt fyldt med snaps - op til læberne og råber: "Gola Olasakuke".

Derefter forlader han selskabet et øjeblik som følge af påtrængende omstændigheder. Da han kommer tilbage, er hans tøj gennemblødt, og han forklarer, at han skvattede på badeværelset og kom til at tænde for bruseren, som han derefter kom i blæksprutte-indfight med!

Så bliver det dolk Kims tur. Gnavpotten - eller GP - som han kaldes, har en del Bødemester-gerninger bag sig, men føler, at det snart er længe siden, og han vil elske at blive BM igen - ikke mindst for at kunne svare igen på drillerier fra den nuværende BM, ungdolken Klaus "Hvalpen" Fisker.

Klaus "Hvalpen" Fisker har siddet i to år som BM, men han har meldt afbud til julefrokosten 2012, som han dog følger via Skype, Facebook, ædedolkenesklub.dk, sms og rumaflytning.

Dolkene beslutter, at "Hvalpen" skal noteres for samme vægt som ved julefrokosten 2011, men at han ikke kan komme i betragtning til det nye Dolketing. "Der er brug for fornyelse" - for nu at bruge en af "Hvalpens" egne favorit-sætninger. FM følger op med en bøde til "Hvalpen" for ikke at være tilstede og styre finansierne.

Kims vægt udløser klapsalver. Der er fremgang både i forhold til sommergildet og julefrokosten 2011. Med et plus på 2,6 kg. lægger han sig klart i spidsen i kampen om at komme i Dolketinget.

Kim ser morderligt tilfreds ud, og enhver dolk ved, at dét i sig selv er et sjældent fænomen. At manden IKKE går i udbrud og kaster en frådende svada af sig, er et sikkert tegn på stort velbehag. Dét er også noget, alle dolke er smerteligt bevidst om - svadaerne, altså.

"Goa Olausuka," skåler GP på perfekt færøsk og tømmer drikkehornet, mens han så småt ser en ny idé tage form inde i hovedet: Hvis han bliver BM, beslutter han, vil han som en af sine første handlinger udsende en bødeprognose for det kommende dolke-år, hvor Dolketinget står til 0 kr. i bøde, mens "Hvalpen" spås en slem afstraffelse.

 

Der summes i alle kroge, da FM Michael - også kaldet TisseTrolden eller TT - træder frem. Navnet TisseTrolden stammer fra en stærkt ubehagelig episode på et toilet, hvor Michaels urinværk går amok, formentlig som følge af indtagelse af for lidt shawarma og 600 guldøl. Siden episoden har TT permanent været iført voksenble.

FM TT har siddet i Dolketinget de seneste tre år. Han har i et stykke tid indstillet sig selv på, at der nu nok vil komme et "sabbat-år", og han ved, at hans vægt peger i nøjagtigt den samme retning. Men i tiden op til julefrokosten og vejningen er det blevet sværere og sværere for ham at forlige sig med sådan en brat overgang uden dolke-opgaver af nogen art. Han har begyndende abstinenser, og hængerøven i bukserne ryster som var den et espeløv.

FM TT har forsøgt at drikke sig tungere i timerne op til vejningen, men vægten lader sig ikke narre. Godt nok er manden 4,1 kg. tungere end ved sommervejningen - og faktisk vinder han suverænt dén vejning - men set i forhold til julevejningen 2011 går han 4,6 kg. tilbage.

"Jeg er ude af Dolketinget," proklamerer han selverkendende og skyller en halv liter snaps ned efter at have svinget det færøske drikkehorn gennem luften og på lige så korrekt færøsk som GP har brølet: "Goa Olausuka".

3. KAPITEL

Næste dolk på vægten er Drukmåsen Teddy. Han lægger ikke skjul på, at han forfærdeligt gerne vil ind i Dolketinget. Et vægttab på 0,6 kg. i forhold til sommergildet er ikke nogen god begyndelse, men se så: I Dolketings-vejningen tordner Teddy frem med et plus på 2,1 kg. og danser forståeligt sejrsdans, mens han cocktailshaker en Cacaofugl.

Det ligner en sikker plads i Dolketinget for Teddy. Kim fører konkurrencen med 2,6 kg. efterfulgt af netop Teddy og så GS DER med 1,8 kg.

I 2010 vandt vinderen af vejningen med et plus på 2,0 kg., husker Teddy, og begynder at gøre sig tanker om, hvordan posterne i tinget skal fordeles, mens han triumferende spiller luftguitar til et nummer fra musikanlægget og med drikkehornet udbringer en "de tre glas"-skål for det nye Dolketing.

"I did it my way...", synger Drukmåsen og stempler et færøsk fåre-ræb ud gennem de smilende læber.

I sin jubel er Drukmåsen faretruende tæt på at falde, men han har stor erfaring med den slags situationer - ikke mindst på cykel - og får rettet op i sidste øjeblik.

Dolk Aske træder nu frem. "The Vodka King" smiler selvsikkert, trommer ømt med pegefingrene til musikken mod en bordkant, tømmer en flaske vodka, kaster flasken fra sig, så den knuses mod væggen, og springer op på vægten med råbet: "Nastarovija!".

De digitale tal udløser et sus i forsamlingen.

For Aske er gået frem, i Dolketings-vejningen med hele 2,2 kg.!

Det giver et øjeblikkeligt Dolketing med Kim, Aske og Teddy. GS DER er ude af tinget, som FM TT ikke på noget tidspunkt har været i nærheden af.

"Sure Vera!", brøler Aske og hengiver sig til en vild gang Gangnam Style, hvorefter han griber drikkehornet, fylder det til randen og tømmer det i triumf med råbet: "Guka Ollafjellajøkul".

Man kan høre en knappenål falde til jorden, da sportsdolken Thomas indtager vægten. Som den eneste dolk, der dyrker ekstremsport, må man regne med, at hans vægt næppe er gået voldsomt op, men på den anden side kan den nemt svinge, helt afhængigt af om en Ironman venter lige rundt om hjørnet eller netop er overstået.

Thomas er gået tilbage i forhold til sommergildet, men lige præcis 2,2 kg. frem i forhold til sidste jul!

"Det er vanvittigt, det her," stønner dolkene stakåndet og konstaterer, at Teddy nu er skubbet ud af Dolketinget, hvor Kim sidder med Aske og Thomas.

"Det er fandme for vildt spændende - giv mig noget at tage mig til - giv mig nogle dartpile, jeg kan kaste med, og nogle skotter, jeg kan dyste mod, ellers bliver jeg skingrende skør," råber Aberdeen-dolken.

Han griber drikkehornet, fylder det med snaps og brøler:"Gula Alaskauk".

Men det er slet, slet ikke forbi endnu. Tværtimod - det er nærmest kun lige begyndt.

4. KAPITEL

Den næste på vægten er JR. En stor dreng, javel, men er det mon ikke muskler det meste?

JR baner vej for sig selv hen til vægten ved at slå maven mod de dolke, der står i vejen, og han synes ikke at ænse, at han som en anden Obelix hamrer flere af dem ud i horisonten.

1,4 kg. har JR taget på siden sommergildet. Jo jo - det er da fint - men vel egentlig heller ikke mere. I hvert fald er det meget langt fra FM TT's plus på 4,1 kg. i dén konkurrence.

Så kommer resultatet i forhold til sidste jul: ET PLUS PÅ 13,1 KG!!! 13,1 KG!!!

Det er den mest suveræne præstation på vægten i Ædedolkenes Klubs historie, i hvert fald når det gælder en Dolketings-vejning. 13,1 KG!!!

Dolkene er lamslåede, begejstrede og fulde af respekt på én gang. Da de finder sig selv og deres stemmer igen, gøres situationen op: JR er suverænt nummer 1 i vejningen, Kim er nu henvist til 2. pladsen, og så er der Thomas og Aske, begge med 2,2 kg. i plus. Er der en omvejning på vej for første gang nogensinde?

Sikker på sin sejr springer JR op på nakken af FM TT, der efter en svimlende dans styrter om på gulvet - med JR hængende på sin nakke som et abe-barn på sin abe-mor.

"SKÅL," tordner JR og tømmer det færøske drikkehorn.

"Det er endnu et tegn på en sammensværgelse mellem gammeldolkene og et nyt bevis på, at der reelt eksisterer et Polytbureau," skriver "Hvalpen" i en sms.

Tilbage er Nikolaj, Aspiranten og Kim Kim. På forhånd ville de største odds nok være på Kim Kim, men lige så stor er sandsynligheden for, at Dolketinget nu ER endegyldigt sat. Et Dolketing med JR, Kim og så enten Thomas eller Aske.

Dolk Nikolaj med tilnavnet "Fontænen" bliver vejet. Han er gået lidt tilbage i forhold til sommergildet, men fine 1,8 kg. frem i forhold til julen 2011. Egentligt et flot resultat og faktisk helt det samme resultat som DER, men da vejningen er overstået, indbringer det kun Nikolaj en delt 8. plads!

Nikolaj tager situationen med ro: "Jeg var den første, der mødte op i dag, og jeg bliver den sidste, der går hjem," proklamerer han og tømmer en guldøl i én køre på 1,2 sekunder - en tid, der af GP bliver opmålt til 6 timer, 12 minutter og 35 sekunder.

Ved sidste arrangement proklamerede Nikolaj også, at han ville blive den sidste, der gik hjem. Her passede det skidt: Først forskansede Nikolaj sig på et toilet, og siden kollapsede han og måtte følges hjem af GP.

Det viser sig så senere, at han i forbindelse med julefrokosten kommer i finalen sammen med GP Kim (der heller ikke normalt sidder i finalerne) og så finale-veteranen TT.

"Gurgla Olaiska," skåler "Fontænen" og vender bunden i vejret på det færøske drikkehorn, hvorefter han ifører sig sin kones plastikbryster, der blev luftet i forbindelse med opvarmningen til årets sommergilde.

5. KAPITEL

Tiden er kommet til, at Aspiranten skal på vægten. Ungdolken har ikke tidligere siddet i Dolketinget, men lader forstå, at bliver han valgt, vil han tage sin tørn.

Den spinkle brygger fra Jyllinge dyrker regelmæssigt motion, ikke mindst sammen med konen (!), og han ligner ikke på forhånd én, der kan klare kravet til tinget. Men, men, men - alle negative forhåndsvurderinger bliver i den grad gjort til skamme, da Aspiranten træder op på vægten.

Et plus på 2,3 kg. i forhold til sommergildet, hvor han i øvrigt selv var vært, er et forvarsel om, hvad der kommer: I vejningen til Dolketinget sprænger Aspiranten alle rammer og noteres for et plus på 4,2 kg.!

Aspiranten tordner ind i tinget på en fornem 2. plads, henviser GP Kim til trediepladsen og skubber Thomas og Aske ud.

"God Olaifest," messer Aspiranten og tømmer drikkehornet. Han får pludseligt fiskeøjne, begynder kort efter at danse kinddans med DER, og mærker hvordan store planer mod hans vilje tager form i tankerne - planer om at genoptage den glade leg med at forsvinde fra dolkene, i den klare hensigt at blive fundet på et værtshus.

Sidste mand på vægten er Kim Kim. Han er den tungeste af alle dolke, men det er jo ikke dét, det handler om. Næe, det er vægten i forhold til sidste vejning - og først og fremmest vægten i forhold til sidste jul - der er det interessante.

Kim Kim bliver kropsvisiteret, inden han får lov til at gå på vægten. Der bliver konfiskeret fem liter vodka og en flaske gin.

Den nyeste dolk af dem alle er gået 1,4 kg. tilbage i forhold til sommergildet. Men med flotte 2 kg. i plus i forhold til sidste jul får Kim Kim en fornem jule-vejning - den rækker bare blot til en plads som nummer syv.

"Goa Olassa," råber Kim Kim og tømmer en flaske vodka, idet han snedigt har anbragt en isterning i det færøske drikkehorn - en isterning, som han kaster efter vodkaen.

"Nu skal vi sgu have noget at drikke," påpeger Kim Kim, der ser ud som om, at han ikke har indtaget andet end vand hele aftenen.

"Ja, fandme skal vi dét," medgiver JR og skubber sin mave mod Kim Kims, så sidstnævnte trimler baglæns og forstuver en hånd, hvilket dog ikke forhindrer ham i at bryde ud i lystige drikkeviser fra Oktober-festen i München.

Og således blev det nye Dolketing sat. Vinderne blev - som man nok kan forstå - JR, Aspiranten og GP. Efter den mest nervepirrende, thrillerspændende vejning nogensinde i Ædedolkenes Klubs historie.

Ja, pyha, det var spændende. Og noget der naturligvis måtte skylles ned. Både med og uden det færøske drikkehorn.

Som "Hvalpen" skrev i en kommentar på sms og mail:

"Bortset fra at jeg tager klart afstand fra den sammensværgelse mellem gammeldolkene, der ligger bag det hele, har jeg kun én eneste ting at sige: GULA SKÅLASKUKA"

EFTERSKRIFT:

"VEJNINGEN" er blevet solgt til filmatisering. Køberen er Zentropa, og handlen kom på plads, da ex-FM TT i sit civile arbejde som journalist interviewede Zentropa-direktør Peter Aalbæk Jensen om filmatiseringen af de fire første bøger i Jussi Adler-Olsens serie om Afdeling Q.

Zentropa har følgende planer om, hvem der skal spille de forskellige dolke:

DER: Jes Dorph-Petersen

GP: Ole Thestrup

TT: Kim Bodnia

Drukmåsen: Karl Stegger

The Vodka King: Woody Allan

Sportsdolken: Robert Redford

JR: Master Fatmann

Fontænen: Tom McEwan

Hvalpen: Keld Heick

Aspiranten: Simon Jul

Kim Kim: Amin Jensen

 

FORMANDENS TALE, JULEFROKOSTEN 2012

 

Ærede dolke

Et rigtigt godt dolke-år lakker mod enden. Det har været et sjovt år med masser af lystigt hurlumhej, hvor ikke så få dolke-klassikere er blevet født. Og det har været et år, hvor Ædedolkenes Klub er gået nye veje og har skrevet historie mere end én gang.

Jeg vil gerne takke alle dolke for deres medvirken og bidrag i årets løb.

En særlig tak går til BM Hvalpen og GS DER for et flot stykke arbejde i Dolketinget, ikke mindst da vi måtte holde ekstra møder som følge af, at vores surprise-arrangement - deltagelse i Danmarks største oktoberfest - desværre måtte aflyses.

Året blev indledt 16. december med God Jul-øl i Hillerød. Vi startede på Café København og stak blot næsen udenfor et øjeblik, men luften slog vist hårdt, for arrangementet bød på en del kolbøtterier og tåge.

Dolketingets møde 26. januar i Hulen blev historisk: Aldrig før har der været live opdatering fra et Dolketings-møde, og så endda både på mail, sms og hjemmeside. Kom ikke og sig, at vi ikke forsøger os på de nymodens platforme! Det minder mig om, at vi har et IT-udvalg siddende - det bliver spændende at høre nyt fra udvalget på et tidspunkt!

3. februar blev årets nytårskur holdt, og den blev en fremragende én af slagsen, der fødte store klassikere, skabte udødelige vandrehistorier og skrev nye kapitler i Den Store (Historie)Bog. Jeg behøver bare at sige Ølbaren, Café Osborne, Restaurant Quattro Fontane og Nørreport Bodega. Men jeg kan da godt tilføje: Tre-dobbelt Børge Nielsen classic!

31. marts blev der påny skrevet dolke-historie: Hvalpen - tidligere kendt som Fiskeren - var vært for et ædegilde for første gang, og som noget banebrydende nyt blev gildet holdt som brunch. Konceptet faldt i god jord hos dolkene. Værten havde forberedt et herligt morgenbord med alskens rare sager, ikke mindst bør det trevlede svin fremhæves - og så naturligvis blandingen af kaffe, champagne, øl og små glas med bitter. Festen fortsatte i Roskilde by. Og hvis det var tåget ved God Jul-øllet, blev sigtbarheden efterhånden lig nul på Roskildes vandhuller. Jeg bør retfærdigvis nævne mit eget groteske indslag med at pisse i bukserne og bagefter - fortjent - blive udråbt til TisseTrolden. Sådan en præstation burde udløse en voksenble, og sjovt nok har jeg netop sådan én!

21. april kom den næste klubhistoriske begivenhed: Førsteudgaven af Dolkeexpressen blev kørt - med succes.

10.-13. maj var Ædedolkenes Klub i Aberdeen. Der er sagt og skrevet så meget om rejsen, at jeg ikke skal gentage det hele her. Lad mig blot i flæng nævne: Nikolaj i geniale udklædninger, FM i kilt, Photogate, BM på morgen-løbeture, JR på potten, fødslen af hierakiet: Rejsekongen, Rejsekronprinsen og Rejseprinsen, Teddy i Hitler-brandert, Kim med nye svadaer og højintellektuelle debatter med FM, dolke i højlandet og dolke til fodbold - og naturligvis den monumentale evergreeen: DET STORE KUFFERT-CIRKUS. Se dét var en dolke-tur!

16. juni kom årets anden værts-debut, da Aspiranten holdt sommergilde. Det blev vellykket, med fint styr på mad og drikke, taler af GS og FM om Aberdeen-turen, et højteknologisk indslag fra BM Hvalpen om klubbens økonomiske forhold, og så en optagelsesprøve, hvor Kim Kim ryddede de sidste forhindringer af vejen og blev dolk.

Nævnes skal også JR's og konens fødselsdagsfest 25. august. Sikke et party, det blev, med godtøl på hanerne og et helt svin på grillen. FM talte og overrakte klubbens gave til det dybt rørte par.

Og så for lige at runde det historiske i dolke-året af: Det blev året, hvor Ædedolkenes Klub indledte uddelingen af mærket 'Et Godt Sted'. Gustav Wied og Café Osborne blev de to første modtagere. Nu er initiativet sat i søen, og jeg er glad for den beslutning, vi i dag har taget om det videre forløb.

8. oktober fandt Dolketingets surprise og klubbens 26 års fødselsdag sted i København. Og her kom der bestemt heller ikke til at mangle noget, når det gælder tummelumske hændelser og rundtossede udviklinger.

Dolketinget havde med vilje valgt at lave en LILLE pubcrawl, for det skulle være nemt og overskueligt, og vi skulle have alle dolke med til det sidste punkt på pub-ruten, hvor dagens konkurrencer skulle rundes af. Derefter - tænkte vi - kunne dolkene slå sig løs i Nyboder-kvarteret og efterhånden sive op mod Østerport Station.

Vi blev klogere. Sådan gik det ikke.

Udfoldelserne tog åbenbart hårdt på dolkene, for de faldt fra én efter én - eller ind imellem faktisk to efter to. Først ramte dolk Nikolaj muren efter en kådt forsøg på at drikke om kap med FM, og han blev omsorgsfuldt fulgt hjem af dolk Kim. Aspiranten og JR røg i det allersidste sving, men havde givet været med på Under Uret, hvis det havde været åbent - nu var det lukket, og vi blev tvunget til at vade videre.

Det var næsten samtidig, at GS måtte strække våben. Vi har alle læst hans underholdende beskrivelse af baggrunden for hans exit - og ved alle, hvorfor han nu kan føje Det Eksploderende Røvhul, eller DER, til rækken af øgenavne. Det burde også udløse en voksenble - og her er den!

 

Omkring bordet på værtshuset, hvor dagens konkurrencer skulle afgøres, var således FM TisseTrolden, BM Hvalpen, dolk Thomas og dolk Kim Kim.

Da der ikke var flere tilstede, vil jeg gerne her ridse resultaterne af dagens konkurrencer op:

HOLD A MOD HOLD B: Holdkonkurrencen i almen viden omfattede spørgsmål fra indfødsretsprøven og fra optagelsesprøven på Danmarks Journalisthøjskole. Hold A (Thomas, BM, Kim Kim og Aspiranten) vandt konkurrencen foran Hold B (GS, Kim, JR og Nikolaj), idet slutcifrene blev 27-22. Sidste runde i konkurrencen - hvor spørgsmålene handlede om almen dolke-viden - blev i nogen grad besværet af, at samtlige deltagere på Hold B havde forladt festen. Det blev klaret ved at Kim Kim blev udråbt til Hold B, efter at have sværget på at svare så godt som muligt.

Vi gentager lige præmieoverrækkelsen: Til vinderholdet er der en lille pokal samt beviset på, at holdet har en tur i De Små Haver sammen med det siddende Dolketing til gode. Det tabende hold B får også noget, nemlig lov til at støde til og give øl.

BEERLEADER: Konkurrencen om at drikke mest øl og sikre sig Beerleader-kasketten kan vi vist godt være enige om skal være en enlig svale: Det vil formentlig udrette mindre skade at detonere en håndgranat i forsamlingen. Konkurrencen udviklede sig til et opgør mellem Nikolaj og FM, og alle kender resultatet. Jeg vil derfor overrække dette diplom til mig selv - her står: xxx

HVAD LÆSTE BØRGE OP? Konkurrencen gik jo ud på at gætte, hvad DER rent faktisk havde læst op i den berømte stiftertale ved 25 års-jubilæet. Jo flere rigtige svar, jo kortere udgave af talen ventede. Nu kom DER som bekendt ud for et grimt uheld, men I skal ikke snydes for den udgave af talen, jeres svar berettigede til - så lidt senere vil DER læse stiftertalen op i den version, I faktisk selv valgte i kraft af jeres besvarelser.

Jeg har tidligere sammenlignet 8. oktober med en kamp mellem sædceller, der slås for at nå frem i verden. Hvis vi lige holder fast i dét billede et øjeblik, så har Ædedolkenes Klub måske en fremtidig indtægtskilde i form af salg af livskraftig sæd fra Kim Kim til alverdens sædbanker!

Manden er godt nok noget af en klippeblok, når det gælder udholdenhed og evne til at modstå påvirkning fra alkohol. 8. oktober tog først Hvalpen og derefter dolk Thomas hjem. Det var lige efter at Kim Kim havde bestilt en flaske vodka til vores bord. Vi hyggede os så med stamgæsterne og personalet, men til sidst måtte undertegnede kaste håndklædet i ringen.

Da jeg gik, så Kim Kim fuldstændig upåvirket og frisk ud. Og vi har jo allesammen set billeder af, hvad han siden foretog sig - selvom det godt ligner oktoberfesten i München. Helt usårlig er Kim Kim så ikke - det kunne vi læse i hans egen beskrivelse af, hvordan han dumdristigt havde tjattet til JR og et par dage efter måtte på skadestuen.

Men Kim Kim, du er sgu ikke så lidt af en champ, og godt nok opnår man hæder for at være dén, der er sidst tilbage, men man får ingen synlige beviser på det. Jeg synes nu, at du nu - omsider - skal have et synligt bevis på, at du er en ægte (ung)dolk, så her er dit bagde.

Så har der været en lille julekonkurrence, hvor man skulle gætte antallet af synlige dolke-hænder på et foto netop fra 8. oktober. Både 7 og 8 er rigtigt svar (lodtrækning, præmie)

Inden jeg runder af, vil jeg gerne takke dagens vært for denne fremragende julefrokost: Tak, Teddy.

Imellem vores arrangementer og møder sker der jo også en masse. På hjemmesiden - og ikke mindst på mailen.

Der kan være helt stille på dolkemailen, men der kan så sandelig også være fut i fejemøget, og jeg er glad for de opblusninger, der sker. For på dolkemailen bliver der udfoldet stor humor, stor kreativitet og også stor taktik.

Det er naturligvis fis og ballade, men lad mig alligevel slå fast:

Denne klub er én klub.

Der er ikke en ungdolke-klub, der er ikke en gammeldolke-klub. Der er ikke ølsnobbe-klub, der er ikke en ølsnobbe-hader-klub. Der er ikke en svagpisser-klub, der er ikke en altid-i-finalen-klub.

Der er ikke en klub for dolke med voksenble og ikke en klub for dolke uden voksenble. Der er ikke en klub for tunge og ikke en klub for lette. Der er ikke en klub for aktive og ikke en klub for passive. Og heller ikke en klub for hverken kønne eller grimme.

Der er heller ikke en klub for gnavpotter, for bødemestre, generealsekretærer, formænd eller stiftere, og der er ikke en polytbureau-klub.

Der er kun én klub. Der er kun Ædedolkenes Klub.

SKÅL for Ædedolkenes Klub - må klubben længe leve!

 

FORMANDENS TALE VED OVERRÆKKELSEN AF 'ET GODT STED'-MÆRKET 6. OKTOBER 2012 TIL CAFÉ OSBORNE, NØRREBRO

ET GODT STED

Vi lever i en tid, hvor der bliver uddelt mærker både for det ene og det andet. Luften er tyk af kokkehuer, stjerner, hjerter og karakterer. Vi vejer og bedømmer alt i vores omgivelser. Hvordan pokker kan det så være, at Ædedolkenes Klub kommer med endnu et mærke? Jo, som en klub, der dyrker kulinarisk nydelse og går op i de rammer, den kan udfolde sig i, mener vi, at der mangler et stille og roligt skulderklap til steder, hvor det bare er rart at komme. Ikke på grund af en enkel aktivitet, men baseret på en helhedsbedømmelse.

'Et Godt Sted' er en hæder, der bygger på Ædedolkenes Klubs egne oplevelser på stedet, og den omfatter en samlet vurdering af udbud, kvalitet, service, indretning og stemning. Med 'Et Godt Sted'-mærket vil vi fortælle: Her kan du regne med en god oplevelse på alle hylder.

Og vi kan stå inde for, at netop på Café Osborne kan man få en god oplevelse på alle hylder: Ædedolkenes Klub havde 3. februar 2012 sin årlige nytårskur, og uden at gå i detaljer blev det sådan, at vi valgte ikke at gå ind på dét sted, vi havde udset os som startpunkt. Der stod vi på gaden og var lidt i vildrede, indtil en af ædedolkene foreslog: ”Jamen, hvorfor går vi ikke hen på Café Osborne?”.

Vi fulgte forslaget, og det viste sig at være en alle tiders idé: Vi fik en glimrende og på alle måder hyggelig start på vores arrangement. Osborne viste sig at være en sand oase.

Lige siden har vi villet gøre gengæld, og nu gør vi det ved at udnævne Café Osborne til at være Et Godt Sted. Vi mener, at Osborne opfylder alle krav til at få sådan en hæder: På Osborne kan man kan falde dejligt til ro, mens man nyder det gode øl, den smagfulde udsmykning og den gemytlige samtale - og gerne tager sig tid til at kigge med på sporten på tv.

Aaah, der er så rart på Cafe Osborne. Her er dén blanding af rekreerende intim stemning og uhøvlet mandehørm, som kan være så evigt befriende - og som Ædedolkenes Klub godt kan lide. Derfor er Café Osborne i sandhed Et Godt Sted.

FORMANDENS TALE VED OVERRÆKKELSEN AF 'ET GODT STED'-MÆRKET 16. AUGUST 2012 TIL GUSTAV WIEDS VINSTUE, ROSKILDE

ET GODT STED

Mark Twain sagde engang: 'Det er bedre at fortjene hæder og ikke få det - end at få det uden at fortjene det.' Det allerbedste må dog være at fortjene hæder og få det - og lige præcis sådan forholder det sig her og nu, hvor Ædedolkenes Klub gerne vil hædre Gustav Wieds Vinstue med klubbens mærke 'Et Godt Sted'.

Vi lever i en tid, hvor der bliver uddelt mærker både for det ene og det andet. Luften er tyk af kokkehuer, stjerner, hjerter og karakterer. Vi vejer og bedømmer alt i vores omgivelser. Noget af det er fint og relevant, andet hvilker måske på et tyndere grundlag, og i hvert fald er der risiko for, at den samlede orkan af bedømmelser kan gøre os allesammen rundtossede og forvirrede.

Hvordan pokker kan det så være, at Ædedolkenes Klub kommer med endnu et mærke? Jo, som en klub, der dyrker kulinarisk nydelse og går op i de rammer, den kan udfolde sig i, mener vi, at der mangler et stille og roligt skulderklap til steder, hvor det er rart at komme. Ikke på grund af en enkel aktivitet, men baseret på et helhedsbedømmelse.

Derfor er 'Et Godt Sted' en hæder, der bygger på Ædedolkenes Klubs egne oplevelser på stedet og omfatter en samlet vurderiing af udbud, kvalitet, service, indretning og stemning. Med 'Et Godt Sted'-mærket vil vi fortælle: Her kan du regne med en god oplevelse på alle hylder.

Gustav Wieds Vinstue - eller Gustav Wieds Øl- og Vinstue - får Ædedolkenes Klubs mærke for at være et fint lille værtshus med et stort og godt udvalg af øl, en udmærket service, en hyggelig stemning og plads til alle, også rygerne. Og så er her et hav af glimrende aktiviteter i årets løb. Sådan et sted fortjener sådan et skulderklap. Oven i hatten har Ædedolkenes Klub historiske bånd til netop Gustav Wied, så det hele passer.

'Børn er lykkelige, og dyr og kvinder, men vi mennesker er det ikke', sagde Gustav Wied. Ædedolkenes Klub er sikker på, at Gustav Wieds Vinstue har været med til at højne humøret hos gæsterne, og vi håber, at vinstuen bliver en lille smule lykkeligere nu, hvor den er blevet 'Et Godt Sted'.

GENERALSEKRETÆRENS BERETNING OM CYKELDOLKENES HJEMTUR efter ædegildet hos Aspiranten 16. juni 2012

Dolk Teddy har øjensynlig tillagt sig en vane med ved enhver given lejlighed at drikke sig så bimlende stiv at han ikke kan stå på sine ben. Det kan jo være fint nok hvis man står i Aberdeen og befinder sig nogle få hundrede meter fra hotellet, men det er ikke specielt velovervejet når man har taget turen til Jyllinge på cykel og befinder sig syv kilometer fra den nærmeste S-tog station.

Først da vi nærmer os tiden for at bryde op fra Aspirantens hjem opdager jeg i hvilken forfatning dolk Teddy egentlig er i. Det er som et dajavu fra Bruxelles, men nu er det altså bare dolk Teddy i stedet for dolk JR den er gal med. Dolk Teddy er tydeligvis i en tilstand hvor han ikke er i stand til at se hvad der er foran og bagpå på en cykel. Jeg indstiller mig på at vi nok kommer til at gå hele vejen til Ølstykke, fylder lommerne med gå-bajere og vi begynder at gå lidt derudaf. Det pisser ned i lårtykke stråler men i det mindste farer vi da ikke vild i Jyllinge.

Efter nogle få minutter lykkedes det alligevel dolk Teddy at komme op på cyklen uden at falde ned på den anden side og vi triller stille og roligt derudaf. Dolk Teddy kører ind i et hegn og styrter men kommer i sadlen igen og det lykkes os at komme ud af Jyllinge. Så kører dolk Teddy i grøften og styrter. Lettere omtumlet kommer han tilbage på cyklen og vi fortsætter turen i bedste Dolkeexpres stil. I hvert fald to gange mere forsvinder cykel under dolk Teddy men han slipper uskadt fra det. Han er i en tilstand hvor han kunne være faldet ned fra femte sal og lande uskadt på et cementgulv. Mirakuløst når vi frem til Ølstykke St. og i samme øjeblik holder det op med at regne og Dolk Aske konstaterer at han er punkteret på baghjulet. Der er kun tre kvarter til toget kommer. Jeg har en øl i lommen og een cigaret tilbage og alt ser sådan set meget lovende ud. Dolk Teddy går i koma, dolk Aske bander over sin cykel og minutterne går.

Toget ankommer til tiden. Vi får rusket liv i dolk Teddy og får ham lempet ind i toget sammen med hans cykel og så sker der ikke en skid. Toget flytter sig ikke en centimeter og der går fem minutter. Så kommer lokomotivføreren gående, beder os om at tage fødderne ned fra sæderne og så iøvrigt forlade toget! Toget har påkørt et eller andet dyr og noget foran på toget er blevet beskadiget så det ikke må medbringe passagerer. Vi må altså vente på det næste tog som kommer om en time.

Hvor fedt er det lige at stå på peronen i Ølstykke kl 02:45, gennemblødt af regnen og uden øl og cigaretter? Dolk Teddy er heldigvis uvidende om vores elendige og ulyksaglige situation, han er gået i koma igen. Dolk Aske falder i snak med en kvinde og tiden slæber sig afsted. Nu bagefter kan jeg undre mig over hvorfor vi ikke bare tager ned i Hulen og drikker nogle øl, men den tanke er der ingen af os der får.

Så kommer det næste tog og alt kører derefter på skinner. Vi tager afsked med dolk Aske i Vanløse (håber han er kommet godt hjem derfra) og går over i metroen. Her står der en metromand og snakker i telefon med kontrolcentret eller metroværkstedet i Italien. Der er problemer med dørene! Kort tid efter bliver dørene alligevel lukket og toget kører. Dolk Teddy kommer ud på Lindevang (håber han er kommet godt hjem det sidste stykke vej) og da jeg når Fasanvej kan dørene ikke åbne sig. Metromanden siger at jeg bare skal køre videre til den næste station hvor dørene så vil virke og så er det bare at jeg begynder at grine af det hele. Det er blevet lyst, fuglene larmer ad helvede til og jeg er blevet frisk og lysvågen men stadig fuld. På den næste station virker dørene. Jeg overvejer at tage en lang cykeltur men ender dog med at cykle hjem i seng.

Næste ædegilde skal heldigvis forgå hos dolk Teddy men næste gang det skal foregå uden for København tror jeg jeg vil lave en forhåndsaftale med Petra om at få reserveret en plads i hendes bil.

GS' TALE OM 'ÆDEDOLKENES KLUB I ABERDEEN 10.-13. MAJ 2012' holdt 16. juni ved ædegildet hos Aspiranten

Egentlig var det med lidt bange anelser at jeg så frem til Ædedolkenes kommende tur til Aberdeen. Skal jeg være ærlig syntes jeg at valget af rejsemål var lidt nederen. Og det var ikke fordi jeg havde foretrukket Irland frem for Skotland; jeg havde bare en idé om at begge steder var hundedyrt at tage til, at klimaet var elendigt, at man kun kunne få fish and chips, scotch whisky og guiness øl og der er ikke noget af det jeg bryder mig særligt meget om.

På den anden side var Aberdeen ikke et sted man nogensinde ville sætte sine fødder så det var jo bare at tage det som oplevelse man ellers aldrig ville få. Optakten til turen lød heller ikke god. Der var udsigt til en tur til højlandet og til en ligegyldig fodboldkamp i den skotke liga. For mig at se var højlandet bare en græsmark som tilfældigvis ligger højere over havets overflade end en græsmark i det skotske lavland og begge steder ville der formentlig bare stå nogle får og spise græs. Eneste lyspunkt var at vi havde dolk Thomas med som kunne guide os rundt i det forhåbentlig mindre stuerene Aberdeenske natteliv. Og det skulle så vise sig at blive det eneste vi ikke fik set.

Jeg vil spinge let hen over det lettere kaotiske forløb med at få bestilt flybilletter – med eller uden mellemlandinger – men blot konstatere at vi kom afsted i to hold, et morgenhold på fem dolke og et eftermiddagshold på tre dolke.

Aberdeen viste sig straks som det var at forvente. Det var pisse koldt, det blæste og det regnede og jeg tænkte bare at det ville blive tre lange dage. Heldigvis viste det sig lynhurtigt at mine bange anelser blev gjort fuldstændig til skamme. Aberdeen er en rigtig fed by. Den består fortrinsvis af en masse store, gamle og smukke kirker. Ind i mellem disse kirker er der placeret en masse værtshuse og så er der noget beboelse. Oven i købet viste det sig at nogle af kirkerne i virkeligheden var indrettet som værtshuse eller spillekasinoer. Det kunne vi lære lidt af herhjemme når snakken går på kirkelukninger.

Dolk Fisker viste sig fra starten af at være i en bødemesterklasse helt for sig selv. Aldrig tidligere har en enkelt bødemester uddelt så mange bøder til så mange dolke. Bødemesteren stod tidlig op om morgenen og startede dagen med en løbetur for at få ilt til hjernen (det er en aktivitet der tidligere ville have udløst en bøde, men der er åbenbart nye tider på vej) og efter et solidt morgenmåltid gik han straks i gang med at uddele bøder til alt og alle. Højdepunktet nåede han da han uddelte en kollektiv bøde til hele klubben under et aftensmåltid på en italiensk restaurant. Dolk Kim og dolk Michael var som så ofte før begyndt på en gemytlig og sikkert ret ligegyldig diskussion om et eller andet men lidt efter lidt steg tonen og stemmelejet og blev mindre og mindre gemytlig, i hvert fald i de øvrige dolkes og andre gæsters øre. Og så var det altså at bødemesteren greb ind med den omtalte bøde.

Bødemesteren præsterede også at uddelegere sine opgaver. Det skete om lørdagen hvor bødemesteren selv og dolk Teddy ville til fodbold mens resten af dolkene tog en tur ud og skulle se højlandet. Så blev Aspiranten udnævnt som fungerende bødemester for højlandsgruppen og han skulle sørge for at der blev uddelt et bestemt antal bøder. Jeg ved ikke om bødekassen blev drukket op i samme tempo som den blev fyldt op, i modsat fald må vi have en stor bødekasse på nuværende tidspunkt. Det kan være vi kan få en status fra bødemesteren senere hen.

En bøde der også skal nævnes faldt til Aspiranten. Fredag aften var vi havnet på et værtshus med levende musik. Stemningen var helt i top og der blev gået godt til den med drikkevarerne. Et par lokale piger dukkede op. Én af dem fremviste nogle penisattrapper hun havde fået og de var i det hele taget ret friske. På et tidspunkt tager formanden et vel ret uskyldigt billede af Aspiranten med én af pigerne på skødet og dét var så dét. Aspiranten er dog ikke helt glad ved billedet og formanden er klar over at han skal passe på sit kamera og ikke lade Aspiranten få mulighed for at slette billedet. Nå, der sker så det den efterfølgende aften at vi spiser på en kinesisk restaurant og at formanden skal på toillettet og Aspiranten ser sit snit til at få fingre i kameraet. Da formanden kommer tilbage sidder Aspiranten og ser mægtig tilfreds ud. Dét udløste en velfortjent bøde på en omgang øl ovre i en kirke, der alligevel ikke var en kirke.

Jeg kan ikke huske om bødemesteren uddelte en bøde til sig selv og til dolk Teddy, men det havde i hvert fald været på sin plads efter deres fadæse under fodboldampen de to dolke overværede. Hos en bookmaker havde de spillet på nogle fodboldresultater som først forelå på så sent et tidspunkt at de ikke ville kunne nå at indløse deres eventuelle gevinst.

Men det var heller ikke bøder alt sammen. Formanden havde hjemmefra kreeret en flot kilt og den blev luftet om fredagen. Kilten vakte behørig opmærksomhed overalt hvor vi kom frem. Vi startede fredagen med at besøge havnekvarteret og de små havneknejper og overalt skulle folk høre hvor vi kom fra. Da de havde forvisset sig om at vi ikke kom fra Norge var folk enormt venlige og imødekommende. På et tidspunkt i løbet af dagen kommer en meget talende og meget grinende neger hen til os og det var alt sammen meget underholdende og løssluppent. Man kan få et godt indtryk af det på Yuotube. Jeg er ikke helt klar over hvorfor dolk Nikolajs navn bliver nævnt i denne forbindelse men nævnt bliver det i hvert fald. Snart bliver det til at negeren i virkeligheden er dolk Nikolaj der er forklædt som neger. Uder resten af turen bliver det til at hver gang vi møder en iøjenfaldende person, hvad enten det var en mand eller kvinde, høj eller lav, tyk eller tynd – så blev det til, at det var dolk Nikolaj i forklædning.

På det førnævnte yuotubevideoklip bemærker nogle måske generalsekretæren i baggrunden i klinch med en spillemaskine. Det gav anledning til en vis moro blandt de øvrige dolke at generalsekretæren ikke rigtig kunne få gang i maskinen. Det viste sig at der var placeret en lighterautomat klods op af spillemaskinen og at generalsekretæren havde taget fejl af møntindkastet på de to maskiner. Bødemesteren var large og mild stemt, generalsekretæren slap for en bøde for denne fejltagelse, i hvert fald så vidt jeg husker.

Så er der de episoder der ikke fortjente en bøde men tværtom en præmie. Formanden stod for den første af slagsen straks da morgenholdet ankom til hotellet. I receptionen sad en særdeles nydelig ung pige i en meget nedringet trøje. Hjemmefra var der, som normalen er, booket værelser med dobbeltsenge – de såkaldte dobbeltrooms. Det viste sig at vi kunne få værelser med to enkeltsenge – de såkaldte twinrooms – hvis vi var interesserede i det. Og det var vi selvfølgelig, ikke mindst fordi vi så kunne stå og nyde det fri udsyn til pigens smukke brystparti i en rum tid mens formanden parlamenterede med pigen og hun lænede sig fremover for at udfylde en masse formularer. Skal man være lidt negativ kunne man bare have ønsket sig at der blev udleveret to sæt nøgler pr. værelse.

Dolk Thomas gjorde sig fortjent til en præmie søndag formiddag. En af de få ulemper ved Aberdeen er at værtshusene først åbner kl. 12 om søndagen og vi havde travet byen tynd for at finde et sted der var åbent, men forgæves. Tilbage på hotellet foreslår dolk Thomas om ikke vi lige skulle checke McNastys et par stekast fra hotellet. Det viste sig at stedet havde haft åbent siden kl. 8. Vi tilbringer de sidste timer på stedet og lader op til den forestående hjemrejse.

Afgangen fra hotel og turen til lufthavnen forløb ikke helt efter planen. Jeg har hørt i min øresnegl at formanden vil knytte en kommentar herom, så det vil jeg ikke komme ind på her, blot nævne at dolkene lander velbeholdent i København ved halvsyvtiden søndag aften.

Afslutningsvis vil jeg takke rejseudvalget for deres fortrræffelige arbejde med at arrangerer turen og jeg vil takke alle deltagende dolke for en super god tur. Ikke for at fremhæve nogle frem for andre men det var godt gået af dolk Thomas med sin brækket hofte og af dolk JR som havde været i Indien og pådraget sig et slemt maveunde. For mit eget vedkommende var Aberdeen en kæmpemæssig glædelig overraskelse og jeg er også glad for at vi kom ud og se højlandet selvom det ikke var det helt rigtige højland vi så. Det er en god idé at foretage sådan nogle kulturelle ting så det hele ikke bare går op i lal og i druk!

Uanset hvornår og hvortil den næste rejse skal foregå kan jeg kun sige at jeg allerede nu glæder mig som et lille barn til den.

SKÅL!

FORMANDENS TALE OM KUFFERT-GATE ved ædegildet hos Aspiranten 16. juni 2012

DER SIDDER SEKS DOLKE I EN TAXA...

 

DER SIDDER TRE MAND PÅ EN TØMMERFLÅDE! De allerældste dolke kan huske Dirch Passer og Kjeld Petersen, og at de engang havde stor succes med sketchen om tømmerflåden. Det handlede om noget helt, helt enkelt, men endte kaotisk.

På samme måde burde det være helt, helt enkelt for de otte Aberdeen-dolke at forlade Copthorne Hotel og køre i taxa til Aberdeen Lufthavn med hver sin kuffert. Men det var det ikke. De seks dolke, der ankom til lufthavnen med den første af to taxaer, havde kun fem kufferter med.

Hvordan kunne det ske? Ja, det er det, jeg vil prøve at kaste lys over. Jeg vil forsøge at nærme mig sandheden om, hvad der faktisk foregik. Nu er alt jo ikke, som det ser ud ved første øjekast - virkeligheden kan være et subjektivt begreb - og den samme begivenhed kan se forskellig ud, afhængig af hvem man spørger.

Jeg vil derfor starte med min egen opfattelse af forløbet, som jeg så det som øjenvidne. Og så har jeg spurgt hver af de to hovedpersoner, Kim og Børge, hvordan de mener, det foregik.

Uanset hvor sandheden er, mener jeg, at vi skal skåle på de to herrers formidable evner til at give klubben en udødelig dolke-klassiker på falderebet af en i øvrigt særdeles begivenhedsrig tur.

SKÅL

Selvom jeg klarede flyveturene bedre denne gang end tidligere, var jeg jo lidt trukket ind i mig selv, da jeg på afrejsedagen i Aberdeen satte mig ind i en stor taxa. Vi skulle have været fire dolke i hver af de to bestilte taxaer, men den første taxa var så stor, at der godt kunne være flere i den.

Jeg oplever det sådan, at Kim sætter sig ind i taxaen som dolk nummer fem. Langt ud af øjenkrogen opfatter jeg, at han får en kuffert anbragt bag i taxaen - hans egen, går jeg naturligvis ud fra.

Der bliver talt om, at der godt kan være en dolk mere, og det bliver Børge, der bliver den sjette dolk. Jeg hører med et halvt øre Kim spørge Børge om noget med hans kuffert, og at Børge svarer et eller andet, hvorefter han sætter sig ind.

Stemningen er høj på vejen til lufthavnen, bl.a. synes Kim, at det er sjovt at knibe mig i øret! Ingen bekymrer sig om at tælle antallet af kufferter.

Da vi stiger ud i lufthavnen, bryder helvede løs og spørgsmål fyger gennem luften: Det viser sig, at der kun er fem kufferter med til de seks dolke! Og at det er Børges kuffert, der befinder sig i taxaen, og ikke Kims! Kim er altså ved en fejl kommet til at tage Børges kuffert med, og Børge har uden at tænke videre over det konstateret, at nogen havde sat hans kuffert ind i taxaen - og været glad for det.

Kim er mildt sagt ikke glad. Han er i humør til at kvæle Børge. Han må lidt modvilligt erkende sin egen rolle i sagen, men mener også, at Børge har gjort nogle fejl. Børge er i en, som jeg husker det, passiv forsvarsposition, uden at ville påtage sig skylden.

Mens debatten bølger bliver vi enige om at ringe til de to andre dolke - Teddy og Fisker - og det lykkes mig at ringe den ene op, hvorefter de vender om i deres taxa og kører tilbage til hotellet for at hente Kims kuffert.

Derefter falder der lidt mere ro over gemytterne, men sagen bliver fortsat diskuteret intenst, nu over en omgang øl. Jeg kan huske, at Kim flere gange fremførte, at de to kufferter var ens - det kunne jeg nu ikke helt følge, når jeg siden så dem ved siden af hinanden. Han argumenterede også med, at det var sært, at Børge ikke studsede over, at hans kuffert allerede stod i taxaen - og dér må jeg nok give Kim ret.

Jeg kan også huske, at Kim på et tidspunkt siger til mig - midt i et svadaagtigt udbrud og formentlig fordi jeg har set lidt flyskræk-bleg ud - at jeg kan være helt rolig. Han siger: "Børge og jeg skal nok blive gode venner igen - om et par år!"

SKÅL

Det allermest morsomme sker i lufthavnen i Kastrup: Alle dolke har fundet deres kufferter på bagagebåndet, ligesom alle andre passagerer fra Aberdeen-flyvet - alle undtagen Børge. Tre gange kører en enlig sort kuffert forbi ham på båndet, men han tager ikke kufferten.

Til sidst siger en dolk: "Børge, tror du ikke, at det kan være din kuffert, der kører rundt der?" Det afviser Børge. En anden dolk foreslår Børge at tage kufferten af båndet og kigge nærmere på den, og det gør han så. Idet han åbner den, vælter det ud med dolke-trøjer. Det mest formidable - dét der endnu en gang manifesterer Rejsekongen som den største - er, at han selv i den situation er skeptisk!

Jeg spørger ham, hvorfor han ikke kunne kende sin egen kuffert, og han svarer: Der skal stå Børge på den! Han henviste til bagagestrimlen, som på hjemturen var skiftet ud med en ny, hvor ordet 'Børge' ikke var lige så synligt som på udturen. Dét var åbenbart det eneste, han kunne kende sin kuffert på.

Jeg har ikke lyst til at være dommer eller noget lignende i denne sag, men det er klart, at hele balladen udløses af, at Kim begår en fejl/dumhed ved at tage Børges kuffert. Børge kunne naturligvis have studset over det ene og det andet undervejs, men han stod efter min mening nogenlunde godt i billedet, lige indtil episoden i Kastrup: Her synes jeg, at han forringede det samlede billede af sig selv i sagen. Han kunne have vundet på point, hvis han havde genkendt sin kuffert her. Han havde straffespark, og der var ingen målmand på målet, og så laver han et selvmål! Man kan også sige, at Kim var svineheldig, for jeg tror, at historien pinte ham på grund af hans egen rolle, som han godt kunne se var uheldig - nu kan han så rette hovedet noget op og henvise til rundtossethed hos Børge.

Stadig uden at dømme vil jeg sige, at de to herrer nok var stort set lige tummelumske. Ingen af dem skal regne med at kunne få job i kuffert-håndteringen i en lufthavn noget sted i verden. Men frem for alt: Hold da kæft hvor var det sjovt!!!

SKÅL

Jeg har stillet Kim og Børge tre spørgsmål om sagen, for at høre deres opfattelser af forløbet. De tre spørgsmål lyder:

1. Vi er seks dolke, der ankommer i en taxa til lufthavnen i Aberdeen, men kun fem af dem har deres kuffert med. Hvordan kunne den situation opstå efter din mening?

2. Er der særlige elementer du har hæftet dig ved i hele forløbet?

3. Hvad kan man efter din mening udlede af historien?

Den første reaktion kommer fra Kim, der fortæller, at det "er en sag, jeg helst vil glemme, da den involverer store og stærke følelser. Jeg har været til Psykolog for at bearbejde den og er nu kommer så langt, at jeg syntes, at den faktisk er meget sjov."

Kim slår fast, at han "naturligvis ikke har nogen andel af selve hændelsen, udover at jeg , hvis I presser hårdt, naturligvis må indrømme, at jeg fejlagtigt tog Børges kuffert - noget man IKKE skal gøre ustraffet - og hvilket jeg i dag bittert fortryder."

Og Kim runder af:

"Børge må have troet, at Rejseudvalget havde bestilt en form for flytning af kuffert fra hotel til fly - noget vi tit bestiller for øvrigt - og at den kuffert der var tilbage på hotellet, sikkert bare skulle smides ud. Men Børge er tilgivet - naturligvis. Men den største skyld og fejl må ligge på rejseudvalget, som skal have styr på disse ting ;o)"

SKÅL

Børge mener, at det "er meget fint, at Formanden stiller sig tre konkrete spørgsmål for at komme til bunds i denne sag så den forhåbentlig aldrig gentager sig."

Når det gælder spørgsmål 1 og 2 lyder Børges redegørelse:

"Jeg hæfter mig ved at da jeg kommer ind på hotellet for at hente min kuffert står der tre kufferter hvoraf ingen af dem er min. Jeg går derefter ud i taxa’en og kigger efter i bagagerummet hvor jeg ser min kuffert ligge og i mine øjne er alt derfor i skønneste orden. Jeg indrømmer blankt at jeg ikke tæller antallet at kufferter i bagagerummet og heller ikke har noget overblik over hvor mange Dolke der på det tidspunkt befinder sig inde i taxa’en og hvor mange Dolke der skal med taxa nr. 2."

Børge mener - med henvisning til spørgsmål nr 3 - at der er "behov for væsentlige opstramninger på dette område", og han foreslår, hvad han selv kalder "nogle få og simple sikkerhedsprocedurer:"

"Inden afrejse uddeler rejseudvalget en bestemt farve (f.eks rød eller gul) til hver rejsedolk og den enkelte Dolk skal herefter medbringe en kuffert som matcher den tildelte farve. Farverne skal spænde over hele farvespektret og må ikke ligge for tæt på hinanden."

"Hver kuffert skal som minimun have vores logo påhæftet på forside og bagside, eventuelt også med teksten “Ædedolkenes Klub”. Rejseudvalget uddeler navneskilte inden checkin i lufthavnen og Formanden kontrollerer at disse påhæftes hver kuffert."

"Vi overnætter fremover kun på hoteller med en service på et niveau hvor vi så ikke selv skal tage os af vores bagage."

"Inden taxaen forlader hotellet checker Rejsekronprinsen og Rejseprinsen om antallet af kufferter stemmer overens med antallet af Dolke og at alle kufferter i taxaen har Ædedolkenes Klubs logo. Herefter foretager Formanden den endelige kontrol."

Og så har Børge et tillægsforslag:

"Dolk Kim må ikke drikke øl eller andre former for spiritus og må ikke indtage euforiserde stoffer på afrejsedagen."

SKÅL

Børges udmelding udløste en replik fra Kim, der takker for Børges fine udlægning, men mener, at Børge glemmer at redegøre for, hvorfor han ikke blev overrasket over, at hans kuffert pludselig lå i taxaen.

Kim anfører, at han hentede sin kuffert på hotellet (der altså var Børges kuffert) og at der udspandt sig følgende ordveksling mellem de to:

Børge til Kim: "Har du min kuffert?"

Kim til Børge: "Nej"

Her kunne der have ringet en klokke hos Børge, mener Kim.

Kim oplyser også om en anden ordveksling mellem de to, da Kim sidder i taxaen og Børge kommer slentrende hen mod den:

Kim til Børge: "Skal du ikke have din kuffert med?"

Børge til Kim: "Alt er under kontrol"

"Hvornår på vores ture har en anden dolke/en anden person taget ens kuffert og sørget for omsorg for den?," spørger Kim med flere hundrede spørgsmålstegn efter.

Kim slutter henvendt til Børge vedrørende hans bemærkning om Kims indtagelse af øl, spiritus og euforiserende stoffer på afrejsedagen:

"Måske skal det sidste forbud også gælde for dig, da du havde visse problemer med at genkende din egen kuffert i Kastrup, da navneskiltet med Børge, som du satte på ved udturen – ikke længere var validt ved hjemrejsen."

Men det ender alligevel godt, for Kim tilføjer: "Men alt er tilgivet, Børge."

 

Hvad er sandheden? Hvor er den? Jeg ved det ikke, men det var fandme underholdende, gutter - lige så underholdende som Dirch Passer og Kjeld Petersen og deres tømmerflåde-sketch - så tak for den! Og mon ikke Dolketinget på sit næste møde lige vil vende, hvad vi næste gang kan gøre for nemmere at genkende vores kufferter? I hvert fald for Kim og Børges vedkommende...

SKÅL!!!

FORMANDENS TALE VED ÆDEGILDET 31. MARTS 2012

Ærede dolke

 

Det sker ikke så tit, at dolkene mødes til ædegilde og sidder bænket om et veldækket bord SÅ tidligt på dagen, som det er tilfældet i dag. Det skyldes vor vært, BM Fisker, der har taget initiativ til, at der for første gang nogensinde skal bydes på brunch i Ædedolkenes Klub.

Der var én ikke-dolk, der sagde til mig: Brunch - det lyder lidt fimset! Jeg ved ikke med jer, men jeg synes sgu, at der - misforstå mig rigtigt - er masser af nosser over det her herre-måltid. Tak for udspillet, Fisker.

Og SKÅL!

At vores prægtige og hæderkronede klub, der ellers har prøvet både det ene og det andet, i dag går nye veje passer fremragende ind i alt det andet, der sker i Ædedolkenes Klub netop nu.

Da det nye Dolketing trådte til, proklamerede vi, at vi ville arbejder ihærdigt på, at det skulle blive endnu et spændende år for store og små dolke, og at vi var optaget af at tænke nyt. Jeg synes, at det går ganske godt både med at gøre året spændende og med at betræde nye stier. Der er sket en hel del, siden julegildet og valget af det nye Dolketing, og der vil også fremover være gang i den.

Et godt eksempel er Dolketingets erklæring om at ville indtage fjerne galakser på it-himlen, ansporet af ungdolk Fisker. Siden er der nedsat en it-tænketank - hvis medlemmer naturligvis skal være velkomne til at tage ordet i løbet af ædegildet, men der er sket meget mere end dét: Vi har for første gang oplevet, at Dolketinget har lavet en Julevideo, der tilmed er lagt på YouTube, og da der var møde i tinget 26. januar, var der verdenspremiere på online-opdatering fra mødet såvel på hjemmeside som på mail og sms.

Nedtællings-ure på hjemmesiden er et kapitel for sig - hvis ikke en hel bog. Vi har et ganske særligt og helt unikt ét med titlen 'Aberdeen Countdown', men vi har også et ur, der tæller ned med sekunder, minutter, timer og dage. Jeg skal spare forsamlingen for de tekniske problemer, der kan være forbundet med nedtællings-ure af den sidstnævnte slags, men blot konstatere, at det i sidste ende - respekt - var GS Børge, der løste 'universets gåde' med et ur, der IKKE forsvandt. Tak for det, GS.

Og SKÅL!

God Jul-øllen fandt i år sted på Café København i Hillerød. Det blev en aften, der især vil blive husket for, at Aspiranten forsøgte at stikke af fra sine dolkebrødre, og for at dolk Thomas indkøbte en gave, som han glemte på et værtshus, hvorefter Formaden glemte den i bussen på vej hjem. Vi må have været lidt tummelumske.

Og nytårskuren - ja, nytårskuren bød jo på en perlerække af klassikere. De er allerede grundigt beskrevet, og jeg skal derfor ikke gentage dem her. Nævne må jeg dog, at navnet Café Osborne skrev sig ind i dolke-historien. Det var her, at Dolketinget løftede sløret for sin beslutning om, at klubbens fødselsdag skal fejres hvert år omkring 3. september - i år vil fødselsdagsfesten dog blive slået sammen med Dolketingets store, vilde og endnu hemmelige overraskelse. På forslag fra dolk Kim blev det besluttet, at dolk Børge (GS eller ej) Ved den årlige fødselsdagsfest som det første skal oplæse stifternes tale fra 25 års jubilæet - og der må ikke åbnes øl eller benyttes toiletfaciliteter, før talen er læst op, hvorimod man gerne må tage på smutture til Sverige og Nordtyskland under talen.

Og SKÅL!

Et andet nyt udspil er Formandens idé om, at Ædedolkenes Klub skal uddele sit eget mærke til gode steder - med titlen 'Et godt sted'. Det skal være steder, vi er nogenlunde enige om. Som der står på diplomet, der følger med: 'Et godt sted er en hæder, der er baseret på Ædedolkenes Klubs egne oplevelser på stedet og omfatter en samlet vurdering af udbud, kvalitet, service, indretning og stemning.' Tanken er, at pressen skal omtale uddelingen af mærket - i starten stille og roligt og lokalt, men siden som noget, pressekorpset slås om at få lov at dække.

(Sådan kunne det se ud)

Formanden har jo også huseret med konkurrencen Gæt en dolk. Det har været drabeligt og tæt, men til sidst løb Teddy jo altså med sejren foran Thomas og Kim. Finalen blev udskudt flere gange, og først havde Thomas faktisk vundet, men da den afgørende opgave viste sig at være sendt ud som følge af en misforståelse, gik den afgørende runde om, og her slog Teddy så til. Jeg vil gerne takke de tre deltagende dolke for stor, entusiastisk og humoristisk medvirken.

(Uddeling af præmiebeviser)

Og SKÅL!

Gæt en dolk-konkurrencen baserer sig på et foto af Mel Gibson fra filmen Braveheart - og har man sagt Braveheart, har man også sagt Skotland. Vi er nu temmelig tæt på årets helt store brag af en oplevelse, nemlig rejsen til Aberdeen 10.-13. maj. Jeg vil opfordre Rejseudvalget til at orientere om seneste nyt her i dag, og så bare understrege, at for mit eget vedkommende er kilt-projektet på ingen måde opgivet endnu. Tværtimod tror jeg, at jeg har skaffet mig sådan en satan. Men lad os nu se!

Forude står også DolkeXpressens allerførste tur. Dolketinget havde inden i dag opfordret dolkene til at melde tilbage om, hvem der har lyst til at stige på Xpressen på en af datoerne: Lørdag 21. april, lørdag 28. april, lørdag 2. juni. Vi tager den på dolkemailen.

Jeg vil lige minde om, at dolk JR nu har flyttet sin fødselsdagsfest til 25. august. Og så vil jeg til sidst sige lidt om vores prøvedolk: I dag er Kim-Kim med til sit andet ædegilde, så efter i dag skal vi beslutte, om vi vil indstille ham til optagelsesprøve - og han skal beslutte, om han vil løbe skrigende væk eller det modsatte. Hvis nogen vil spørge Kim-Kim om noget - eller hvis Kim-Kim selv vil sige noget til os - så er det nok nu.

Det var meget, jeg skulle rundt om, men der er jo fordi, klubben er så levende og aktiv. Og det er godt. Skål på en fortsat god fest i dag - og for kvinden, klubben og fællesskabet.

Og SKÅL!

GENERALSEKRETÆRENS NYTÅRSTALE JANUAR 2012

Så har vi revet det næstsidste blad i vores dolkekalender ud. Tilbage er kun medlemsoversigten. Det gamle år er gået og et nyt er begyndt. 2011 er blevet til 2012.

 

Ifølge de gamle maya'er skulle Jorden gå under i 2012. Mon ikke de har været lige lovlig pessimistiske. I hvert fald må vi håbe at det først sker i andet halvår så vi når at få EM i fodbold og Tour de France med.

 

2011 bød på jordskælv, tsunami og atomudslip i Japan. Og et uhyggeligt terrorangreb i Norge. Klimaet opførte sig mere og mere ekstremt rundt omkring i verdenen. Det blev forår i Mellemøsten, folket krævede frihed og Gadaffi blev skudt. Det gjorde bin Laden også. Herhjemme blev Lars Lykke sat på porten og vi fik en kvindelig statsminister. Den økonomiske krise rasede fortsat. Det samme galt sundhedshysteriet. Det runde menneske som vi ellers værdisætter så højt blev jaget vildt og vi blev pålagt afgifter på fedt. Vi må ikke længere kræve ind men skal arbejde næsten til vi går i graven.

 

Det har også været et begivenhedsrigt dolkeår. Begivenhedsrigt og historisk.

 

Aldrig før har vi været igennem et år der har budt på så mange dolkearrangementer som i det forgangne år. Personlig har jeg deltaget i 10 af slagsen. Ikke alle har været officielle dolkearrangementer men de har dog alle haft en direkte sammenhæng med Ædedolkenes Klub og det har været en naturlig ting at møde op i dolketrøje. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle dolke der har brugt tid og kræfter på at planlægge og arrangere alt dette til glæde for os alle.

 

Det har været et historisk år fordi vores allesammens lille barn, Ædedolkenes Klub, rundede det første kvarte århundrede. Barnet er blevet voksent og det strutter af sundhed og virkelyst.

 

Jubilæet blev mærkeret på behørig vis med en stor gallamiddag og overnatning på hotel i Køge. Den ny klubsang blev afsunget for første gang og der blev uddelt emblemer i ædelmetal til alle dolke. Klubbens to ølbryggere præsenterede en jubilæumsbryg, der blev holdt taler og et stort stamtræ af klubben blev vist frem og stedt til hvile i havnen uden at der skal lægges nogen symbolik i denne ceremoni. Kort sagt et overflødighedshorn af gode indslag og påhit.

 

Vi vender nu et blad i Den store Bog og vi står med et nyt og ubeskrevet blad som vi skal til at udfylde. Nye historier skal skrives, her i blandt historien om Ædedolkenes Klub, der for første gang forlader kontinentet og med eller uden kilt drager vestpå til Skotland for at svineæde og volddrikke. Vi har meget at se frem til og glæde os til. Vi har meget i vente.

 

Men vi skal ikke bare sætte os ned og vente. Tiderne er ikke hvad tiderne har været. Tiderne er ikke så fede længere. Tiderne er ikke til at spørge hvad klubben kan gøre for dig men hvad du kan gøre for klubben. Udfordringer er der nok af men hvis vi alle løfter i fællesskab og gør vores pligt inden vi kræver vores ret er jeg sikker på at vi kan klare dem alle og komme styrket ud på den anden side.

 

Det er med stor fortrøstning at jeg ønsker alle dolke et Godt Nytår!

 

 

 

SANG TIL 25 ÅRS JUBILÆET

 

Ædedolkenes Klub 3. september 2011

Melodi: Der er et yndigt land. Komponist: H.E. Krøyer, 1835. Tekst: Børge Nielsen og Michael Braunstein, 2011

1.

Der er en prægtig klub

den står med brede dolke

nær salten kødbuffet

nær salten kødbuffet

den bugter sig i flommefedt

den er for mænd der æder

og det er vildt og hedt

og det er vildt og hedt

2.

Der sad i fordums tid

de allerældste dolke

de fandt de vises sten

de fandt de vises sten

så skabte de vor ædeklub

og Wied var med fra starten

så kom der et par kup

så kom der et par kup

3.

Et dolkeliv er skønt

hvert gilde slukker tørsten

og sulten slås ihjel

og sulten slås ihjel

og ædle kvinder, skønne møer

med øl og store barme

bebo de dolkes øer

bebo de dolkes øer

4.

Hil dolk og ædeklub

Hil hver en dolketrøje

og klubbens fællesskab

og klubbens fællesskab

vor gamle klub den skal bestå

så længe ånden lever

og hjertet det kan slå

og hjertet det kan slå

 

STIFTERNES TALE VED ÆDEDOLKENES KLUBS 25 ÅRS JUBILÆUM 3.9.2011 - fremført af dolk Børge

Ædedolkenes Klub 25 år

I dag er vi samlet her i Køge for at fejre at Ædedolkenes Klub har eksisteret i 25 år.

Vi er to, der er så heldige at have været med hele vejen, helt fra starten – Michael og undertegnede. Det har været en lang vej at vandre. Heldigvis har vi haft medvind det meste af vejen. Mange af Jer har gået med de sidste mange kilometer men den allerførste strækning er der ikke mange af Jer der har oplevet, så den vil jeg gerne beskrive for Jer – på stifternes vegne, men set gennem mine briller. Jeg skal gøre det kort, vi skal jo også have noget at spise.

Jeg kan huske at Michael ringer til mig og vil have mig med på en idé han har fået. Han kunne godt tænke sig at vi starter en madklub. I første omgang tænkte jeg tilbage på de herrefrokoster Michael og jeg havde afholdt i vores yngre dage men som nu var gået i sig selv igen. Disse frokoster gik mest ud på at spise et par sildemadder og dele en halv flaske snaps og skylle det hele ned med en masse øl indtil vi mere eller mindre var fra sans og samling. Men dette skulle være langt mere end blot det.

Michael talte entusiastisk for sin sag, som kun Michael kan gøre det. Michael er jo meget litterær og han har utvivlsomt fået en hel del inspiration fra litteraturens verden, og især fra Gustav Wieds ”Livsens Ondskab”. Heri optræder der som bekendt en forening ved navn ”De danske Ædedolke” som afholder nogle gevaldige madorgier. Foreningen har nogle vedtægter, f.eks skal man veje mindst 115 kg for at kunne deltage i møderne. I forbindelse med disse er der er også visse ritualer som skal følges.

Skulle vi ikke prøve om vi kunne lave noget tilsvarende? Selvfølgelig ikke det samme men dog ovre i den bolgade, spurgte Michael. Han havde også fortalt om sine ideer til sin ven John Jæger og både han og jeg var straks med på løjerne. Kort tid efter mødtes vi hos Michael for at få sagerne sat i system. Ideer og forslag blev kastet op i luften, nogle af dem blev i luften, andre blev grebet med hænderne og noteret ned. Sådan gik det over stok og sten og kuglepennen glødede.

Den aften blev de første vedtægter skrevet ned og den klub vi fejrer i aften var skabt.

Desværre eksisterer disse vedtægter ikke mere. 25 år er lang tid og meget er gået tabt i glemmebogen. Der er ting der står lysende klart, andet der er mere eller mindre uklart men som måske kan findes i de ældst bevarede vedtægter fra 1995 og der er sikkert mange ting der helt er gået tabt i erindringen.

Noget af det der står klart er klubbens navn, Ædedolkenes Klub Northzeeland. Et andet er formålsparagraffen: at svineæde og volddrikke og at forenes i glæden over kulinariske nydelser og Gustav Wied og at udbrede denne glæde til andre. Klubben nedlægges hvis der afholdes et ædegilde der står mål med kulminationen i filmen ”Det store Ædegilde”.

Ledelsen og styringen af klubben er ”polytbureauet” (det var i Sovjetunionens dage) som består af de tre stiftere og som har uindskrænket magtbeføjelser.

Hvert ædegilde skal indledes med en vejning af klubbens medlemmer og der er bødestraf for at tabe sig. Bøden er som i dag 10 kr. pr. kg. Der er en særlig trøje til den dolk der har tabt sig mest, 'Skam og Skændsel-trøjen' – en grim satan. Vores Gustav Wied dolketrøjer kommer først til lang tid senere, i starten af halvfemserne. Den tungeste dolk skal bære hagesmæk og formanden skal bære tophue, hvilket senere blev til en fornem kongekrone med kniv og gaffel stikkende i vejret.

Der skal serveres 7 retter mad. Der er visse sanktioner hvis man går under bordet ved middagen. Sker det ved 5. ret eller før vil man således blive ekskluderet fra klubben. Men det er altså heller ikke værre end at der er mulighed for fornyet medlemskab, dog først efter en ny ansøgning og optagelsesprøve. Går man under bordet ved 6. ret er der en bødestraf på 1 kr. pr. kg og hvis det sker under 7. og sidste ret er bødestraffen 50 øre pr. kg. Derefter er det så til gengæld en ære at kollapse.

Ved hvert gilde skal der holdes en tale. Det skal være en tale som omhandler personen Gustav Wied eller en udlægning/analyse af én af hans tekster.

Vi skulle også gerne have andre medlemmer, men det skulle jo ikke være sådan at hvem som helst kunne melde sig ind. Reglen var at et medlem kunne anbefale en person og at det ny emne herefter skulle bestå en optagelsesprøve. Optagelsesprøven betod som i dag af 5 opgaver. Fra starten var de 5 prøver: 1) man fik 10 spørgsmål som alle drejede sig om Gustav Wied og hans forfatterskab og der skulle svares rigtigt på halvdelen af spørgsmålene. 2) Blindsmagning som vi kender den i dag. 3) En praktisk prøve hvor ansøgeren skulle kunne lave en opbagt sovs. Sovsen skulle så serveres ved middagen hvor den blev godkendt eller forkastet. 4) Ansøgeren skulle kunne placere sin vom på en vægt som skulle give et udslag på mindst 5 kg og 5) inden for 30 minutter skulle ansøgeren kunne fjærte eller ræbe.

Når man ser sådan nogle vedtægter kan man godt fornemme at her er der ikke tale om en afholdsforening eller en gymnastikforening eller en studiekreds i orkideer. Der er ligesom slået en vis tone an, nu galt det bare om at finde den rigtige melodi og den rette takt.

Et af de allerførste ædegilder foregik hos John Jæger. Han boede på det tidspunkt i en lille etværelses lejlighed hvor køkkenet bestod i en lille kogeplade som stod i et hjørne at stuen, så det var selvfølgelig også under vanskelige forhold at skulle frembringe 7 retter mad til de sultne ædedolke. Hvis han overhovedet havde et køleskab var det sikkert fyldt op med øl. John klarede opgaven ved at have indkøbt pålæg, rugbrød og konservesdåser, som alle blev klasket uåbnede på bordet. Mens værten kævede øl, måtte resten af klubben selv aktivere kogepladen og pakke retterne ud. Da John vågnede op den næste dag stod der et stort tremmebur fra den nærliggende tankstation inde i hans lillebitte lejlighed. Det kan være det har været et tegn fra oven om at den slags menuer var lige til lossepladsen. Jeg ved det ikke; der kunne ske de mest besynderlige ting til sådan et ædegilde.

Et andet ædegilde forgik hos Michael. Uden i øvrigt at sammenligne de to ædegilder bestod de 7 retter af forskellige slags grønne salater. Det er så nok lidt overdrevet, der var også kød til omend i små mængder og Michael havde faktisk gjort sig stor umage men under alle omstændigheder var der frygtelig meget salat og efter det ædegilde blev der indføjet en ny paragraf i vedtægterne: der må under ingen omstændigheder holdes vegetar møder.

Ved et tredje møde sad der to ”tosser” i gåseøjne ved bordet efter middagen og med deres lungers fulde kraft skreg og skrålede de ”1-0 to the Arsenal” en hel stiv klokketime uden ophør. De to såkaldte ”tosser” har utvivlsomt selv haft det vidunderligt på det tidspunkt men for mig var det bare uudholdeligt. Jeg måtte simpelthen gå fra bordet.

Så er der jo den verdenskendte historie, kendt som ”svadaen på Kurfürstendam” hvor en dolk med pommesfrites-sovs i skægget giver en overordentlig kraftig overhaling til de øvrige dolke som sidder og er ved at indtage en let middag på en fortovsrestaurant. Jeg ved ikke hvad der er drønet igennem knolden på den dolk i det øjeblik, men det stod i hvert fald klart at der i nogle minutter ikke var enighed blandt dolkene om hvad en dolk bør foretage sig og hvad Ædedolkenes Klub er for en størrelse. Melodien var blevet væk for et øjeblik – den melodi, der normalt binder os så smukt sammen og får os til at swinge så godt sammen.

Melodien var også blevet væk for mig et øjeblik, dengang jeg forlod de skrålende ”tosser”. Men heldigvis er musikken altid vendt hurtigt tilbage – om det så har drejet sig om sjusket servering, alt for meget af det grønne, enerverende fællessang eller skideballer ude af proportion. Vi er aldrig gået af vejen for en brav diskussion, men vi har altid fundet melodien igen. Det er faktisk noget af det, vi er allerbedst til: At finde tilbage til takten, melodien, ånden.

Der er da også en endeløs strøm af gode eksempler på arrangementer, hvor musikken har spillet og ånden har blomstret: Tænk blot på de fantastiske rejser, eller hvad med russer-gildet, hvor alt gik op i en højere og meget vodka-festlig enhed?

Michael spurgte mig engang om jeg syntes at Ædedolkenes Klub er en vittighed. Jo, jeg synes at Ædedolkenes Klub er en vittighed, men det er en satans god én af slagsen. Jeg synes det er en satans god vittighed at man skal vejes og betale for at have tabt sig og at man skal kunne lave en opbagt sovs for at kunne komme med i klubben, men det er bestemt ikke nogen vittighed at vi mødes og holder sammen år efter år og at vi nyder hinandens selskab i festligt lag.

Jeg synes at dolkelinien er en vittighed, men at det er en satans god en af slagsen. Der bliver kommunikeret i helt utrolig grad i klubben og det sker for en stor del på dolkelinien. Uden den var klubben ikke hvad den er. Jeg skal straks indrømme at jeg ikke selv er den mest aktive på linien, men det er helt klart fantastisk dejligt, morsomt og underholdende når man tænder for sit mailprogram og læser de indkomne mails. Det skal man gøre med jævne mellemrum og slette de ældste mails – ellers bliver indboksen hurtigt fyldt op. Hvis bare man havde haft et job hvor man kunne bruge arbejdstiden til dette, og jo, vil indvendingen lyde; man har jo også 8 timers fritid. Med lad nu det ligge. På dolkelinien er der altid skruet op for det gode humør og her finder man med garanti altid den gode humor. Det er faktisk ren verdensklasse.

Når vi snakker om verdensklasse, må jeg også nævne vores hjemmeside. Googler man Ædedolkenes Klub dukker vi op som første hit. Jeg synes det vil være på sin plads her at sige tak til vores generalsekretær for det kæmpe arbejde han lægger i at udvikle og ajourføre denne hjemmeside med referater, billeder og nyhedsbreve og så videre og så videre. Tusind tak for det.

Hjemmesiden er vores ansigt udadtil og den bliver set af andre. På det sidste har vi fået flere henvendelser fra forskellige dele af pressen om interviews og lignende. Nummer 6 på hitlisten på Google er således en artikel fra Samvirke som generalsekretæren også står bag, altså artiklen.

SKÅL

Der er en milliard andre ting som vi stiftere kunne og måske burde nævne her i dag, men det er der slet ikke plads til i en lille tale som denne og i stedet for vil vi runde af med en smuk lille afslutning, så find servietterne frem hvis I skulle få våde øjne.

Det skal handle om hvor vi og klubben står i dag. Og hvor står vi så henne?

Jo, vi står i dag med en klub der syder og bobler af livslyst og energi som man næsten kun ser det hos et lille barn. Og det er måske et meget godt lille billede. Vi har skabt et lille spædbarn som i sig selv er sårbart og hjælpeløst, som kræver omsorg og nærhed og nænsomhed for at klare sig. Det skal passes og plejes, fodres og stimuleres for at udvikle sig. Det skal have sin frihed og alligevel faste rammer for at det ikke skal ende galt.

Vi er alle forældre til dette barn og vi sørger alle for at det trives. Vi ammer barnet ved ædegilder, vi dikker det på hagen ved nytårskure og vi skifter ble på det ved juleølsammenkomster og hvor vi ellers kan komme til det. Vi tager det med rundt omkring i udlandet. Vi taler til det på dolkelinien og vi viser stolte barnet frem på internettet.

Nogle af os forældre er meget aktive og pusler og leger med barnet og viger nødigt fra det. Nogle af os er mindre aktive og overlader barnet lidt mere til sig selv. Sådan er det med alle forældre. Men ingen af os forsømmer barnet. Alle møder vi trofaste op når barnet græder og vil have trøst og mange af os har gjort det i både 10 og 20 år eller mere.

Vi har været med helt fra fødslen og vi har tilbragt hundredevis og atter hundredevis af timer i selskab med barnet og dets forældre. Det har været nogle helt utroligt festlige og uforglemmelige timer og det skal barnet og alle I forældre have tusind, tusind tak for. Og dét er ikke nogen vittighed.

Barnet er nu blevet 25 år og det er på en måde blevet voksent og stort og stærkt. Men samtidig er det stadig lige så skrøbeligt og sårbart som et spædbarn. Det vil aldrig kunne overleve uden forældrene og sådan vil det altid være.

Med de forældre fødselaren har er vi ikke i tvivl om at barnet også vil stortrives og udvikle sig yderligere i mange, mange år fremover.

Til alle Jer forældre: Skål og tillykke med Ædedolkenes Klub!

FORMANDENS TALE VED ÆDEDOLKENES KLUBS 25 ÅRS JUBILÆUM 3.9.11

Kære Ædedolkenes klub

Du har jo 25 års fødselsdag. Og i løbet af årene har vi oplevet mange ting sammen. Med dig er der blevet spist og drukket, grædt og grint, danset og sovet og meget andet der ikke ville være anstændigt at nævne her.

Da jeg var 25 mente jeg, nu var jeg ved at være gammel og erfaren og havde set det meste her i denne verden men det har jo vist sig at der er meget mere at opleve efter sit 25 år. Det håber jeg også vil ske for dig kære dolke klub.

På 25 år er der mange ting der forandre sig men du har jo vist at du er parat til at følge med. Da vi i mange år havde hygget os med 7 varme retter hver gang vi mødes klarede du med bravur at ændre dig til en mere løs fortolkning af en Ædedolke klub.

Da du senere i livet endte på et hotel i Amsterdam der over natten blev pakket ind i lyserødt tyl og at du på den måde blev sat i forbindelse med et større bøsse agreement, skiftede du hurtigt stil og fik nyt udseende, så du igen kunne gå på gaden uden at blive antastet.

Sidst men ikke mindst vil jeg rose dig for at kunne rumme alle de forskellige nye medlemmer der er kommet til klubben med årene

Jeg har jo kendt dig siden du var helt lille, ja faktisk var du kun 5 år gammel da jeg mødte dig første gang. På det tidspunkt var alt jo kun en leg og du havde ikke set til livet sorte sider. Dem har du jo kommet til at mærke noget til senere i livet. Du har jo set at det kan være svært at overleve i den baske verden og det har jo været ved at gå galt for dig flere gange f.eks. ved Børges julefrokost og ved det store blodbad i Ølstykke. Men du er som en kat med flere liv, har du bare rystet forskrækkelsen af dig og fortsat livet i fuldt spring.

Skål.

Selvom du har overlevet meget, kan man desværre ikke sige det samme om alle de kære dolke. Flere er faldet i løbet af årene og man kan jo ikke lade være med at savne dem lidt. Men vi har trods alt stadig minderne om nogle af dem som ikke har klaret den.

Uden Rene havde vi ikke haft historien om hans togtur til München og om hvordan han kom tilbage til Amsterdam som det mest naturlige i verden.

Historien om Henrik Hitler kan stadig bringe et smil frem på læben, hvis legendariske flyvende rullefald-ud-af-bussen efterfulgt af ” Så er jeg klar til at overtage som chauffør” vil nok aldrig dø.

Vi har også en af de 3 stifte John Jæger, som kunne snakke en teenagers på speed i søvn. Men kære Ædedolke klub, du var jo aldrig blevet til uden de 3 stifter til at lave dig.

Jeg kunne selvfølgelig nævne flere der ikke af en eller anden årsag ikke er medlem mere men jeg vil hellere fokusere på dem som er her i dag.

Derfor har vi i dolketinget snakket om hvordan vi kan hædre dem der er i klubben og kommet frem til en lille gave som vores alle sammen mægtige GS har fået fremstillet til alle dolkene. Jeg har så fået den store ære at uddele dem.

Det er gave der vil blive byttet ud efter hvor lang tid man har været i klubben og derfor vil jeg gerne starte med at se alle. (Ung-dolkene)

Man er ungdolk hvis man har været i klubben under 10 år. Så derfor vil vi gerne se:

UNGDOLKE

Aspiranten (2010)

Klaus Fisker (2009)

Nikolaj (2009)

Johnny (2005)

10 ÅR

Aske (2001)

Teddy (2000)

20 ÅR

Thomas (1991)

Kim (1990)

25 ÅR

Børge (1986)

Michael (1986)

Her til sidst vil jeg gerne have at vi alle sammen rejser os og råber hurra for Ædedolkenes Klub.

 

GENERALSEKRETÆRENS NYTÅRSTALE JANUAR 2011

Ærede dolke. Vi lever i en brydningstid. Store modsætninger støder sammen. Det kendte opløses og forvandles for evigt. Lars og Helle slås. Isen smelter og tsunamierne ruller. Det er en tid, der kalder på lederskab og fasthed. Så er det godt at vide, at Dolketinget står fast. Dolketinget står fast med alle sine 291,6 kg. og viger ikke fra roret. Vi vil bringe vores fælles skib trygt i havn - og dø om så det gælder.

Et årsskifte er en skillevej. Vi må sige farvel til 2010, der blev et godt år for Ædedolkenes Klub. Der manglede hverken vådt eller tørt. Og klubben sikrede sig domænenavnet www.ædedolkenesklub.dk og fik sit store gennembrud på Google og i de danske medier.

Nu står vi overfor 2011. Et år, hvor klubben kan fejre sit 25 års jubilæum. Men også et år, der venter med al den utryghed, det ukendte rummer. Store udfordringer tårner sig op, og store spørgsmålstegn rejser sig truende i horisonten.

Den globale krise har stadig fat i Danmark. Og i 2011 falder Danmarks olieproduktion i Nordsøen. Dermed kan vi se enden på de oliemilliarder, der har været så stor en kilde til Danmarks velfærd gennem de seneste mange år. Ædedolkenes Klub har reelt elemineret alle disse problemer: Der er indført kontingent, og den nye Bødemester vil - på et smukt etisk grundlag - arbejde for, at klubbens kasse aldrig tørrer ud.

I 2011 er kun halvdelen af alle danskere i arbejde. Denne ene halvdel skal bære også den anden halvdels byrder. Det holder ikke i længden for det danske samfund. Men i Ædedolkenes Klub er vi godt rustet til at løse den slags. Vi så i Bruxelles, hvordan dolke bar og slæbte, da en dolk ikke selv var i stand til at gå. Og efterløn har vi aldrig indført, man er dolk hele livet, så sådan én skal vi ikke bekymre os om at afskaffe.

Så er der den afskyelige terror, der bliver ved med at stikke sit hæslige fjæs frem. Ædedolkenes Klub blev ved 'Go Jul'-arrangementet selv ramt af terror, da Bjergtrolden påstod, at tre frikadeller og lidt stuvet hvidkål kunne gøre det ud for et måltid. Med ro, tålmodighed og vilje og trods snestorm klarede vi situationen, selvom kun to dolke nåede helt i mål på McDonalds på Københavns Hovedbanegård.

Verden kan komme med al sin ballade og sende alle sine trykbølger mod os. Ædedolkenes Klub har klare og effektive svar.

Jamen, er det hele da bare rosenrødt i Ædedolkenes Klub? Hvis man graver dybt, vil nogen måske sige, at der kan ses et omrids af en klub i to hastigheder: De der prioriterer sådan, at de altid eller næsten altid møder frem. Og så de, der prioriterer på en anden måde og sjældnere er med. Det kan handle om børn, geografi, økonomi eller så meget andet.

Der kan da godt være noget om det, og jeg så da gerne, at der blev tænkt lidt mere i denne bane: "Jeg er medlem af Ædedolkenes Klub, og når der seks-syv gange om året blæses i 'den fede trompet', så er jeg med." Men samtidig vil jeg gerne her trampe min overvægtige fod hårdt i gulvet og råbe: Stop!

Vi må ikke lade møde-statistikken fylde for meget. Vi skal ikke ind på et spor, der med dét afsæt fører til en opdeling i passive og aktive medlemmer. Eller nye blodbade. Nej, siger jeg. Det allervigtigste er og bliver, om man har dolke-ånd. Det er vigtigere, at man har ånden, end om man møder op hver evig eneste gang. Det er vigtigere, at man bidrager med noget positivt, end at man altid svarer på alt. Det er vigtigere, at man viser lidt initiativ, end at man aldrig gør noget.

I have a dream. Jeg drømmer om, at dolke-ånden får lys og luft til at blomstre mindst lige så frodigt i de kommende 25 år som i de forgangne. Jeg drømmer om, at dolke-ånden får frit løb i alle årer og vener, så den gennemstrømmer selv de fjerneste afkroge. Jeg drømmer om, at alle dolke giver deres dolke-ånd et serviceeftersyn.

Jeg siger: Spørg ikke, hvad klubben kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for klubben. Det vil være et lille skridt for en dolk, men et stort skridt for Ædedolkenes Klub.

Verden står derude med al sin ballade og alle sine trykbølger, som den sender mod os. Men vi står fast, skulder ved skulder, i ring som nybyggere i det vilde vesten. Vi danner en mur af fedt og står imod og byder indianere og alt andet trods. Og denne massive mur skal blive en kæmpe cirkel af roterende dolke-ånd, der med et Big Bang udrydder alt ondt.

Vi lever i en brydningstid og står ved en skillevej. Javist. Men når jeg tager de langsigtede briller på og forsøger at kigge ind i klubbens fremtid, så ser det lyst ud. Og mere end det: Solen skinner! Dolketinget vil arbejde stenhårdt for at bringe vores fælles skib trygt i havn, med alle 291,6 kg., og ser frem til, at 2011 kulminerende med Ædedolkenes Klubs 25 års jubilæum besegler vores fællesskab. Vores venskab. Vores ens mål.

Med dolke-ånd som ilt, drivkraft og føde er jeg sikker på, at vi arm i arm vil sætte os i morgendagens kongestol.

Gud Bevare Ædedolkenes Klub. Og skål!

GENERALSEKRETÆRENS NYTÅRSTALE JANUAR 2009

Vi er i de første dage af det nye år. Som altid er vi spændte på, hvad et nyt år vil bringe. Men i år nok mere end sædvanligt, for siden sidste nytår har verden ændret sig.

2008 blev mere uroligt end vi har været vant til. Et økonomisk uvejr raser i verden omkring os. Og det sender også bølger ind over os.

Virksomheder er kommet i vanskeligheder og afskediger folk. Det har for nylig ramt vores Formand.

Dolketinget tager situationen meget alvorligt. Vi vil ikke tøve med at tage de initiativer, der skal til, for at Klubben kommer helskindet igennem krisen. Med et højt medlemstal og en sund økonomi.

Endnu er det for tidligt at sige, hvor længe den økonomiske krise vil vare. Eller hvor streng den vil blive. Men i forhold til mange andre klubber er vi i Ædedolkenes Klub godt rustede til en svær tid.

Vi har et lavt antal af Dolke, der melder sig ud af Klubben. Hvor andre klubber har et højt antal.

Vi har et højt antal af Prøvedolke, der vil ind i Klubben. Hvor andre klubber har et lavt antal.

Vi har lav offentlig gæld. Hvor andre klubber slæber rundt med store underskud og voksende gæld.

Vi har lagt til side i de fede år. Så der er noget at tære på i de mere magre. Derfor har vi nu større handlefrihed og det vil vi benytte os af. Vi giver et skub til Klubbens økonomi.

I 2009 vil vi se et helt andet aktivitetsniveau fra den ny Bødemesters side. Vi hæver bødernes størrelse på det vi vil have mindre af - ævl og kævl og kritik af Dolketinget. Og sænker antallet af bøder på det vi vil have mere af - glade og tilfredse Ædedolke, der i ord og handling viser Deres begejstring for Dolketinget.

Den ny kapital i bødekassen skal ud at arbejde. Vi vil skyde den ud i samfundet til glæde og til gavn for beskæftigelsen - ikke mindst inden for de trængte Bryggerifag og i Værtshusbranchen.

Det bliver en stor opgave. Den vil kræve engagement og tage tid. Men det er en opgave, vi kan løse ved at stå samen. Lad os i fællesskab skubbe Klubben fremad og sikkert igennem det nye år.

2009 vil udover de tre faste Ædegilder også byde på et stort arrangement i form af en studietur til det Store Udland. Det til lejligheden nedsatte Rejseudvalg arbejder utrætteligt på dette arrangement, og Dolketinget vil til stadighed overvåge om planlægningsprocessen forløber problemfrit. Ligesom Dolketinget naturligvis til enhver tid er klar til at træde til med en hjælpende hånd, hvis behovet skulle opstå.

Men Dolketinget har flere tiltag i støbeskeen i det nye år. Ligesom Dolketinget vil stå klar med yderligere tiltag hvis dette skulle vise sig nødvendigt.

Disse tiltag skal ikke afsløres ved denne lejlighed, men vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.

Husk at alt kan lykkes, hvis viljen til at ville er større end frygten for at fejle.

Godt Nytår!