Velkommen

VELKOMMEN TIL ÆDEDOLKENES KLUB

 

 

Velkommen til hjemmesiden for Ædedolkenes Klub, klubben for sultne og tørstige mænd, der kan tage fra og ikke sidder og spytter i glasset, og som tillige har ånden. Hvad vi mener med "ånden", har vi forsøgt at forklare i afsnittet om Ædedolkenes Klubs historie.

 

Vi er en flok glade drenge, der holder meget af hinandens selskab og de store kulinariske og intellektuelle udfordringer, det fører med sig, og vi vil kæmpe til sidste gram fedt for hinanden og klubbens idealer, med knive og gafler og skeer højt hævede, om det så foregår ved de traditionsrige ædegilder eller ved de kulturhøjnende rejser ud i den store verden.

Sidstnævnte - altså rejserne - har stor betydning for medlemmernes kulturelle, sociale og filosofiske udvikling og kan vel nærmest sammenlignes med vikingernes togter, hvor vores frådende forfædre gik besærk og stjal og voldtog til højre og venstre og bagefter efterlod det hele i brand.

 

Det at være medlem af Ædedolkenes Klub (at være ædedolk eller endnu mere enkelt udtrykt: "dolk") er ikke bare en hobby, det er en livsstil. "Èn gang ædedolk, altid ædedolk", som en navnkundig dolkebroder engang udtrykte det.

 

Med denne hjemmeside vil vi gerne sende vores egen overvægtige og fedtglinsende satellit ud i cyberspace. Siden har til formål at give en kort præsentation af klubben, der er ikke plads til alt fra vores hellige relikvie, Den Store Bog, men vi håber, det er nok til at give et rimeligt indblik i vores aktiviteter med såvel mund og mave som hjerne - aktiviteter, der vel bedst kan beskrives som gastronomisk-eksistensiel grundforskning.

 

Med andre ord: Her er vi i al vores magt og vælde! Skål og velbekomme!

 

ÆDEDOLKENES KLUB - RENT HISTORISK

 

 

 

Ædedolkenes Klub blev stiftet omkring 1986. Det skete i en have i Vandmanden i Ølstykke, og stifterne var Børge Nielsen, Michael Braunstein og John Jäger. De to førstnævnte er fortsat blandt medlemmerne.

 

Desværre er alle optegnelser fra de første år bortkommet. Det ældste dokument i klubbens historie er derfor en kort registrering af veje-resultaterne og et regnskab fra et ædegilde i februar 1994, hvor Kim Jørgensen var vært. Her oplyses det, at foruden de nævnte var Thomas Holmberg tilstede samt en vis "Røikjær". Det nævnes også, at John Jäger fik en bøde "p.g.a. Steens frabliven".

 

I de første vedtægter bestemte stifterne, at de - altså stifterne - skulle udgøre en slags junta, der blev kaldt Polytbureauet. Polytbureauet bestemte alt, hvilket førte til øget irritation og kritik hos medlemmer, der kom ind i klubben senere.

 

Det er ikke for meget sagt, at Ædedolkenes Klub har været gennem en rivende udvikling siden starten. Klubben har ikke stået stille, men er fulgt med tiden og har moderniseret sig.

 

Det begyndte med Polytbureauet, 7 retter som det obligatoriske antal retter ved ædegilderne, og en omfattende dyrkelse af forfatteren Gustav Wied i logo og ritualer.

 

Siden blev Polytbureauet afløst af en vægt-demokratisk Formands-ordning, hvor dét medlem, der ved den obligatoriske vejning ved starten på et ædegilde havde taget mest på i forhold til sidste gilde, blev ny Formand.

 

Og senere har ædedolkene besluttet sig for at indføre en "bestyrelse" på tre dolke - Dolketinget - der skal sidde i 1 år og bl.a. sørge for at øge klubbens aktivitetsniveau. Dolketinget findes på årets sidste ædegilde og består af de tre vindere af vejningen sammenlignet med julegildet året før. De tre udvalgte får titlerne Formand, Generalsekretær og Bødemester.

 

Dolketinget har udstrakt magt, men det øverste organ er - som tidligere - Generalforsamlingen. Desuden er det efterhånden blevet almindeligt at nedsætte arbejdende underudvalg, hvor menige medlemmer sættes til at finde løsninger på konkrete problemer.

 

De 7 retter er i dag afskaffet og erstattet af et mere frit valg hos værten, der f.eks. kan lave en tre-retters menu med gode vine eller en tema-menu. Og Gustav Wied sagde klubben farvel til som et led i en naturlig udvikling, der blev stærkt fremskyndet af klubbens begivenhedsrige rejse til Amsterdam.

 

Det førte til klubbens nuværende logo og eksisterende vedtægter, hvor vel det eneste, der er tilbage af Gustav Wied, er en variant af traditionen "De Tre Glas", hvor alle inden maden indtager tre glas, mens der skåles for kvinden, klubben og fællesskabet.

 

Mange minderige ædegilder med storslåede anretninger, temaer, taler og skærmydsler er det blevet til gennem tiden, for slet ikke at tale om mangen en udflugt i ind- og udland. Her skal foruden den endeløst klassiske Amsterdam-tur blot nævnes den store rejse til ølfestivalen i Berlin 2004 og de udødelige rejser til Polen, Prag, Bruxelles og Aberdeen. Mange, mange andre mindeværdige øjeblikke har der været, men det vil føre for vidt at remse det altsammen op her.

 

Også når det gælder medlemmerne, er der sket meget. Det har været nødvendigt at gennemgå en proces, hvor der skulle vejes og vurderes, og en del er blevet fundet for lette og er endt ude på den anden side, om de så er gået selv eller er blevet ekskluderet.

 

Det har været en afgørende proces for at finde frem til de personer, der har den rette ånd. At være ædedolk er nemlig ikke bare et spørgsmål om at kunne sætte en masse til livs, det er også et spørgsmål om at have den rette ånd, forstået som særlige evner for at kunne forme og kaste med de snebolde, ædedolkene laver af humor, vid og bid.

 

En ædedolk skal have sans for at modtage, nyde og selv aflevere den specielle blanding af kulsort ironi helt ud til kanten, toptrimmet debatlyst og godt, gammeldags venskab, der samler sig i begrebet "ånd" i Ædedolkenes Klub.

 

Det har været en hård proces at komme igennem at afvise prøvemedlemmer og udrense medlemmer, fordi de ikke havde eller havde mistet "ånden", men det har været naturnødvendigt, og vi har lært meget af det.

 

SKÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅL!